Påskeferien 2006
Endelig
Så blev det endelig ved den tid, hvor huset skulle vises frem for første gang. Vi skulle have farmor og farfar med til Ustina.
Jeg ved ikke hvem der glædede sig mest. Vi tog af sted onsdag før påske. Mandag skulle farmor, farfar, Alexander og Benjamin så selv flyve hjem, og Bjarne og jeg ville blive ugen ud.
Vi havde glædet os til lidt hygge i lufthavnen. Vi kender den jo efterhånden temmelig godt, men når man kommer der først gang er det en ret overvældende oplevelse. Desværre blev den overvældende på en anden måde end tiltænkt. Toget var lidt forsinket, vi havde en træls uheld med farmors rullestol der væltede – med farmor i – da vi skulle af, så alt og alle bare blev væltet oven i farmor og rullestol, inkl. farfar som slog sig temmelig meget. Så fik jeg stillet mig i den forkerte indtjekningskø, rullestolen skulle afleveres ved storbagage, der var helt vil kø ved sikker-hedstjekket og så videre, så vi endte med at se lufthavnen i skarpt trav. Det var så ærgerligt.
Turen var generelt en lidt stressende oplevelse, men langt om længe kunne vi proklamere – her bor vi!
Det var så fedt. Vi var stolte og glade. Havde drømt om dette øjeblik længe. Farmor og farfar blev meget begejstrede. Som farfar sagde, så er det jo svært at forestille sige før man har set det. Og det har han ret i. Hvordan kan man beskrive ro i sjælen for andre? Det kan man ikke – det skal opleves.
Vejret
Vi var ufattelig heldige med vejret. Det var tydeligt det havde regnet voldsomt inden vi kom, men vi slap for regn. Solen skinnede og det var så smukt et forår. Der var behageligt varmt i dagtimerne. En dag nåede vi faktisk 49 grader i solen. Om aftenen og om morgenen var der til gengæld hundekoldt. Vi frøs. Heldigvis havde vi det hele for os selv, så farmor og farfar blev indkvarteret i annekset. Her havde Dushko stillet den lille brændeovn op. Det var rigtig godt, for så kunne vi varme op til dem. Pyt med at vi havde det koldt. Det var kun mig der frøs, Bjarne og drengene havde ingen problemer med at holde varmen.
Huset
Huset var selvfølgelig ikke færdigt som lovet. Det var rigtig trælst, for vi brugte lang tid på at tale med ejendomskontoret omkring projektet. Det kunne vi godt have været foruden denne gang, men sådan skulle det ikke være. Det kommer nok en dag.
Selv om der nu var en del mangler etc. kunne farmor og farfar godt se det var et dejligt hus. Selv om vi har fortalt om det i en uendelighed og vist et utal af billeder, så er det altså noget helt andet pludselig at stå der selv.
Vi var selvfølgelig en lille tur oppe på bjerget så de kunne se byen fra oven. Huset ligger ret tydeligt midt i det hele og vi havde bestemt at, kørestol eller ej, så skulle vi derop. Det var også en fantastisk oplevelse.
Oplevelser
Der var mange små dejlige oplevelser hver dag. Der var det daglige restaurantbesøg. Det var nok især farmor der nød det. Ingen forpligtelser i en uge. Det var jo herligt. Der var køreturene frem og tilbage til Plovdiv. Her så vi for første gang bjergene med sne på. Det var noget af det smukkeste. Der var turen på bjerget, gåture rundt i byen, mange glade og sjove spilletimer – og bare ingenting.
Summen af turen
Det var en superdejlig oplevelse. Vi har aldrig været på ferie sammen før, så det var selvfølgelig spændende. Men vi vil aldrig nogensinde tøve med at gøre det igen. Farmor har også proklameret at hun vil af sted igen – så det kan vi jo så glæde os til. |
Danmark
Ustina
Links
