STARTSIDE          DANMARK          HISTORIEN OM BULGARIEN          USTINA          LINKS

 

 

 Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

 

Påsken 2011

 

Onsdag den 20.04

 

Denne ferie har været planlagt og ventet længe. Set frem til med glæde. At tiden op til skulle blive så gruelig meget anderledes end forventet, havde vi aldrig troet.

Planlægningen begyndte i starten af august 2010. Vi skulle have farmor og farfar med os. Det skulle være familiens fælles 80 års gave til dem. Så den blev planlagt til den store guldmedalje. Der blev skrevet ufattelige mængder mails for at alt skulle klappe og endelig i starten af marts var alt bekræftet/arrangeret med hjælp i diverse lufthavne til både farmor og farfar. Men ugen senere kunne vi så begynde at aflyse. Skæbnen ville, at farfar fik en lille blodprop (på farmors 80 års fødselsdag) og ikke måtte flyve de næste 2-3 måneder. Det var næsten ikke til at bære. Synes skæbnen havde været hård nok ved os her i foråret. Jeg fik fyresedlen i slutningen af januar og de 3 mest hæslige måneder i mit liv ventede. Men endelig – i går eftermiddags da vi drog af sted var det slut og forude ventede den længe ventede påskeferie.

Birgit skulle som planlagt med os. Så vi drog glade og forventningsfulde af sted til Århus lufthavn. Betina var så sød at køre os. Da jeg er kendt for mit evindelige tjekken/kontrolleren, spørger jeg selvfølgelig også Birgit, om hun nu har husket passet. Selvfølgelig har hun det. Derfor tog vi det også helt roligt da hun febrilsk begyndte at rode i tasken efter passet. Vidste jo hun ville dukke op fra kufferten – rød i hovedet, men grinende – puha jeg troede lige… hun dukkede også op rød i hovedet, men uden pas. Væk var det. Det lå i en anden taske hjemme på køkkenbordet. Så den hygge-øl vi skulle have haft i lufthavnen blev afløst af en del ringen og lidt knugende stilhed.

I Kastrup gik det så i strakt galop gennem hele indenrigs over til informationsskranken for at få at vide hvor politiet hørte til. Ud af lufthavnen - ned mellem terminal 2 og 3. Birgit hen og få taget billeder, betale for midlertidigt pas og en halv time senere mødes med os igen inde i tax-free området, hvor der blev kaldt til gaten. Ud og af sted. Pizzaen i lufthavnen, som skulle have været aftensmad, blev ikke lige til noget, så den lille bolle vi fik i flyet mættede ikke meget. Vi var lidt forsinkede fra Budapest til Sofia, men 02.05 var vi i Sofia. Fik udleveret bilen og efter en fin tur parkerede vi i Ustina 04.40. Fik det obligatoriske glas rødvin og et kongemåltid bestående af rugbrød med abrikosmarmelade. Godnat.

 

 

Torsdag den 21.04

 

Birgit havde frosset i nat ovre i annekset, så hun havde ikke fået sovet så meget, men havde da heldigvis fundet ud i solen. Klokken var næsten 11 før vi stod op. Solen skinnede fra en klar blå himmel og der var bare dejligt.

Bjarne tog støvsuge/vaske gulv tjansen mens Birgit og jeg kørte til Plovdiv og handlede. Birgit faldt for lidt små pynteting i Mr. Bricolage, som hun købte med hjem. Vi var først hjemme igen 16.30. Vi gik ned på torvet og fik en øl og handlede lidt småting i supermarkedet. Hjemme igen spillede Birgit og jeg yatzy, mens Bjarne nussede rundt i haven.

Lige nu sidder Birgit i en af gyngestolene ovenpå og læser. Bjarne har tændt op i brændeovnen mens jeg har skrevet, og vi skal til at lave lidt aftensmad.

Dagens betragtning: Birgit er lige så tosset med byens storkefamilie som alle de andre, der har besøgt os.

Dagens ”trælse”: Vores tag er ikke tæt. Hurra for plastik over sengene. Ved ikke lige hvordan det problem skal løses.

Dagens fantastiske: Gensynskrammeren med alle vores bekendte.

Dagens overraskelse: Birgit og jeg sad og spillede yatzy. Jeg blev lidt skidt – havde glemt at drikke vand i løbet af dagen, og fik lokket Bjarne til at tage den vandflaske der lå i køleskabet. Får den, tager en ordentlig slurk og gisper efter vejret. Det var rakia! Så jeg fik dagens rakia, om end på en noget overraskende mådeJ

 

 

Fredag den 22.04

 

Klokken 8 sneg jeg mig udenfor med min kaffekop og min krydsord. Termometeret er lige på 0 grader, men i solen var der varmt nok til joggingdragt. Så jeg sad bare her og vågnede op og nød det. Kl. 9 synes jeg Bjarne og Birgit havde sovet længe nok, så jeg vækkede dem – ikke med morgenmad på sengen - men ude på terrassen.

Efter morgenmaden gik vi en tur på bjerget. Først om forbi det lille vandfald. Desværre kunne vi ikke komme ret langt, for det var ikke kun vandfaldet der var meget vand i. Selve området var også ret vådt, så vi vendte hurtigt om og fortsatte op på bjerget. Vejret var diset så vi havde ikke fuld fornøjelse af udsigten, men nok til at Birgit kunne se hvor storslået det er. Turen blev i hvert fald gennemfotograferet.

Tilbage ved huset fik vi frokost og selvfølgelig en rakia til. Tror godt Birgit kunne lære at drikke det, men hun slap med en lille en. Forsøget på at sidde i solen og læse bagefter blev hurtigt opgivet. Tror jeg slog Bjarnes rekord i ”ingen sider” og faldt i søvn. (gik ovenpå i min seng – solen stod lige ind – så godnat). Det var nu en noget urolig søvn om arbejdsløshed og pengemangel, men stadig dejlig.

Birgit har lige siddet og skrevet lidt om dagene, vil lave en lille scrapbog når hun kommer hjem.

Vi lavede aftensmad og spiste hjemme. Vi fik spillet både yatzy og kort og havde generelt en rigtig hyggelig aften. Vi gik tidligt i seng. Var alle lidt matte og al den friske luft trætter – på den gode mådeJ

 

 

Lørdag den 23.04

 

Efter en hurtig morgenmad tog vi bussen til Plovdiv kl. 9.00. Vi have forregnet os lidt med vejret, så den første times tid frøs vi bravt. Butikkerne åbnede først kl. 10, så vi var helt oppe på strøget da de åbnede. Tør slet ikke tænke på hvad Birgit kunne have nået at købe hvis butikkerne var åbnet før. Hun forstår da virkelig at gå shop amok det pigebarn. Sko, tasker, krus, bluser, nips – ja i hobetal, så hun havde læs på hjem i bussen.

Vi var selvfølgelig i den gamle bydel, der som altid fascinerer. Frokosten blev traditionen tro indtaget på restaurant Arena. Borde og bænke var kommet frem igen, men det overdækkede/læende mangler lidt. Heldigvis var solen kommet igennem, så vi kunne fint sidde ude og nyde det.

Busturen hjem… øjnene var nær trillet ud af hovedet på os, da det var en ganske almindelig bybus der holdt og ventede. Model a la dem vi kender hjemme fra Århus Sporveje. Hvor var vores dejlige ramponerede gamle bus med familiebillederne, ikonerne, fødselsdagskortene etc.? Forhåbentlig er det ikke en permanent løsning. Det er altså helt forkert.

Hjemme igen blev det lige til et par timer i solen med bøger og ingenting. Dobrinka kom og hilste på, Slavka var der og Ivan kom lige forbi mens vi stod og snakkede. Gav pænt hånden og smed et af de æg, jeg lige havde fået af Slavka. Pinligt!

Vi gik ned på restauranten og spiste. Der var kommet ny kok og det kunne både ses og smages. Salat-portion størrelser der igen kunne ses. Kylling der var rigtig kylling og ikke de elendige nuggets vi ellers kunne få. Nye retter med lækker veltilberedt sauce. Uhm.

Så snart vi havde spist gik vi hjem, for Dobrinka ville hente os kl. 22. Vi skulle til midnatsgudstjeneste. Næste gang vi skal til det, venter vi altså til 23.30. Det er både længe og koldt at sidde et par timer i kirken og vente på det skal blive midnat.

Men vi fik tændt lyset fra den hellige flamme. Fik den båret rundt om kirken. Blev velsignet. Fik båret flammen helt hjem og velsignet alle rum.

Da jeg sad ved siden af Dobrinka i 1½ time var jeg tvunget til ret hurtigt at få gang i de bulgarske gloser.

 

 

Søndag den 24.04

 

Vi spiste morgenmad udenfor igen i dag. Det er altså lækkert. Efter morgenmaden tog Bjarne og Birgit af sted. Bjarne ville så gerne vise Birgit dæmningen i Krichim og så det lille marked. Jeg tilbød at pakke Birgits kuffert med alle tingene. Men jeg kom til kort. Uanset hvad, så kunne det ikke være der. Så det endte med, at den kabine bag vi havde haft med herned – og som skulle tom med hjem – blev fyldt også, og rejste hjem med Birgit.

Sidder lige nu og nyder den sidste halve time inden turen går til Sofia med Birgit. Hendes få hektiske, men forhåbentligt dejlige dage er slut, og om 4 timer letter hun med kurs mod DK.

Turen til Sofia forløb planmæssigt og vi vinkede farvel i lufthavnen. Vi havde bestemt, at vi ville køre væk fra motorvejen hjemad og se hvad turen bød på. Godt vi gjorde det. Vi kom gennem de smukkeste landskaber. Af den slags hvor man når man rundede et hjørne automatisk udbrød et betaget åh.

Vi ledte efter en lille restaurant for at få frokost, men var jo lidt kræsne med udsigten, så vi endte med en sandwich ved en tankstation. Maden var lige meget, men udsigten. Du godeste!

Vi var først hjemme kl. 18.30 og gik straks op til Dobrinka der frekventerede med salat og et farsbrød med indbagte æg og syltede agurker. Vi gik hjem allerede ved 20.30 tiden. Vi var lidt trætte og havde brug for at være alene. Sad med en bog og et glas vin til det var sengetid.

 

 

Mandag den 25.04

 

Bjarne startede først i dag. Overtog min plads i solen med en bog og en kop kaffe. Jeg ved da ikke hvad det skal ende medJ

Michael og Hjördis samt lille Stefan og Hjördis’ forældre kom til frokost i dag. Vi havde også inviteret Dobrinka så hun kunne møde Michael.

Besøget var meget hyggeligt. Hjördis har et par meget søde forældre.

Jeg startede lige med at låne Michael med over til Slavka i 5 minutter. Vi havde behov for at få opklaret det med vores forsikring til bilen. Vi håbede hun havde papirerne liggende, men nej, så det bliver interessant. Til gengæld havde hun en el-regning fra da vi var her i november. For h… da også. Engang imellem er det til at få spat af. Det kører jo automatisk via homebanking*). Nå, den må vi også have fikset – igen.

Så har vi tag-problemet. Mængden af vand der kommer ind er for stor til, at vi bare kan ignorere det. Desværre er der ingen i Ustina, men måske i Brestovitsa, så Michael gav os en kontakt ved Todoroff som vi kan prøve at tage fat i til sommer.

Da det var klaret fik vi frokost og lod os selvfølgelig alle sammen charmere af den lille Stefan – han er ikke til at stå for. Dagen sluttede med en gåtur rundt i byen og så drog de tilbage til Haskovo. De rejser til DK i morgen.

Resten af vores dag gik med ingenting. Har også hårdt behov for lidt ”stille-tid”. Jeg har ikke sovet godt i nat. Alt det møg med arbejde – eller rettere mangel på samme - koster godt nok noget nattesøvn.

*) Det holdt hårdt at få opklaret hvorfor el betalingen ikke længere fungerede. Det viste sig, at vi skulle have haft fornyet aftalen da vi fik vores nye Mastercard i efteråret. Kors altså. Så hvert andet år, når vores kort skal fornyes, skal vi også forny vores ”automatiske” betaling.

 

 

Tirsdag den 26.04

 

Denne dag må være begrebet af lave ingenting. Min ryg havde bestemt sig for at sætte begrænsninger for, hvad jeg kunne i dag.

Vi sov lidt længe. Nussede rundt, læste lidt, gik en tur på bjerget. Spiste frokost da vi kom tilbage. Gik ovenpå og læste. Dimca kom med en pose lækre småkager (stor pose, men den holdt ikke længe). Lå oppe på sofaen, stablet op med puder og tæppet over og læste og… hov der gik da vist lige et par timer. Bjarne var gået ud i haven. Jeg kunne slet ikke vågne op. Lå bare og gassede mig. Læste lidt mere. Gik ud til Bjarne og nød at solen var kommet igennem. Ved aftenstid tog vi vores sædvanlige glas vin. Spillede lidt. Gik en lang aftentur. Ustina er overraskende stor ned mod Krichim siden. Det er aldrig den vej vi er gået. Der ligger rigtig mange pæne renoverede huse og der er pænt at gå rundt der. Tilbage lavede vi en hurtig aftensmad. Salat og mørbrad. Læste og gættede krydsord og godnat.

 

 

Onsdag 27.04

 

Vi stod op til overskyet vejr i dag, og inden længe kom regnen. Kedelig grå, grå vejr med skyer der har hængt lavt i bjergene hele dagen.

Vi gik på borgmesterkontoret for at betale vores skat i dag, men ak. Al Michaels korrespondance med borgmester Nelly viste sig at være forgæves. Vi er et firma og kan derfor kun betale inde i Plovdiv. Jeg var ved at gå op i limningen, og det gik ud over den arme Gergana som var med på telefonen. Hun fik den undskyldning hun fortjente bagefter.

Vi kørte på besøg hos Barbara og Stephan. Vi mødte Stephan lige som vi kørte ind til huset. Barbara mistede sin far i marts og har det selvfølgelig hårdt. De har taget hendes mor med her til Bulgarien og beholder hende her til – i første omgang – august.

Vi blev et par hyggelige timer. De er nogle fantastiske mennesker.

Hjemme igen benyttede Bjarne sig af regnvejret til at gå på loftet for at se om han kunne se hvor vandet kommer ind. Men desværre.

Jeg bestemte mig for at gå på borgmesterkontoret endnu en gang, for om ikke andet at have de rigtige tal når vi skal betale i banken i morgen. Og det lykkedes.

Så skete miraklet. Bilens forsikringspapirer kom med kurér. Endelig. Det er ufatteligt hvad de elendige papirer har kostet af besvær. Så nu kan vi også komme til at få den synet inden vi tager hjem.

Ellers gik dagen med bøger og krydsord, god formummet under tæpper. Til trods for at vi har haft gang i brændeovnen en stor del af dagen har der været skide koldt.

Aftensmaden blev, som de sidste par aftener, her i huset.

 

 

Torsdag den 28.04

 

Stod op til endnu en grå dag. Dog hængte skyerne ikke så tungt ned over bjergene mere.

Vi kørte til Assenovgrad kl. 9.30. Havde aftalt at mødes med Gergana 10.30 og var der lige præcist. Vi startede i banken. Vi skulle have fornyet nøglen til vores homebanking. Efter bulgarske forhold gik det vel smertefrit. Altså da det vel at mærke var lykkedes dem at finde os i systemet. Alt var jo registreret i firmaets navn, men ikke lige dette. Så de rodede rundt. Sikker på at vi var kunder i banken? Øh ja mon ikke – og der er penge på kontoen, så bare find os! Endelig fandt de os via kontonummeret. Ærlig talt – hvor svært kan det være? Så skulle vi have betalt de famøse skatter. Her sad Gergana og udfyldte blanketter i hånden for det skulle betales kontant. Kontant! Jamen vi har jo kontonr. etc… muligvis, men sådan fungerer det ikke i Bulgarien. Men alt lykkedes efter 117 stemplede / underskrevne og kontant betalte dokumenter.

Der var lige tid til en kop kaffe inden Bjarne skulle til tandlæge. Her fik vi os en lang snak om det tunge bulgarske system og dets manglende vilje til omstilling. Gergana er selv dybt frustreret. Som firma kan hun ikke betale sine regninger via homebanking. Hun kan flytte rundt mellem sine konti men ikke betale.

Hun gav et eksempel mere: de skatter vi skulle betale ringede hun til et kontor i Plovdiv for at få. Hun fik nogle beløb (som i øvrigt var forskellige fra dem vi havde fået). Så fik hun af damen at vide at de havde fået ny bank. Fint, så giv mig de nye bankoplysninger. Jamen det kan jeg ikke. Okay, har i en web side hvor de er tilgængelige. Ja. Må jeg få at vide hvad den hedder? Det ved jeg ikke! Hvad! Gergana flippede helt ud. Som hun sagde til os, havde jeg optaget den her samtale på min telefon og sendt den til en tv station, så var det blevet en national skandale. At der sidder sådan et inkompetent fjols på sådan en post. Nå videre til tandlægen.

Herfra smuttede jeg. Det kunne jeg ikke klare. Bare tanken får det til at gyse i mig. Så jeg fortrak til en cafe og sad med en bog og ventede. Det gik hurtigt. Men kom igen i morgen aften. Fredag aften kl. 19. Møg tidspunkt, men der er ikke at gøre ved det. Der er lagt noget medicin i tanden for at fjerne eventuelle bakterier. Hullet er lukket midlertidigt og skal så laves helt i morgen.

Vi skiltes fra Gergana og drog hjem til Ustina. På vejen hjem brød solen så meget igennem at vi kunne sidde ude og spise frokost. Fantastisk dejligt. Vaskemaskinen fik også travlt. Der lå en del tilbage fra efteråret og det var rart at få af vejen. Inden frokost fik jeg Bjarne overbevist om, at det ville være fornuftigt at køre over at få bilen synet. Ellers kunne han jo hverken få øl eller rakia til frokost. Skræmmende tanke. Så af sted med ham. Jeg fik ordnet alle de papirer fra banken. Fik betalt Slavka (vi betalte hende for resten af året). Ved vi kommer til sommer, men herefter er det uvist. Fik rettet an til frokost og da jeg går udenfor kan jeg høre den lille grønne dyt i garagen. En glad og tilfreds Bjarne er tilbage med en godkendt bil. Herligt. Vi gik på restaurant og spiste. Fik en lækker tallerken sammenkogt med kylling, champignon og løg. Så lækkert og velsmagende. Vi snakkede længe om situationen når vi kommer hjem. Jeg er bange. Bange for om jeg vil få et arbejde. Bange for hvor længe det vil tage. Har aldrig før følt mig så bange, utilstrækkelig, svigtende og hvad ved jeg som jeg gør nu. Går konstant rundt med en klump i maven og halsen og en forkert tanke, et ord og tårerne står højt. Jeg mistolker alting og er sikker på at alting er en bebrejdelse. Så det er nogle hårde, dage, uger, måneder der har været. Håber mit ”system” snart genstarter og jeg bliver mit gamle optimistiske jeg.

 

 

Fredag den 29.04

 

Formiddagen gik med absolut ingenting. Bad og morgenkaffe kan faktisk godt tage en 3 timer når man tager sig lidt sammen. Ved 14.tiden kørte vi ned til Bo og Linda. Vi var ved dem et par hyggelige timer og fulgtes så ad til Assenovgrad. Bjarne skulle være ved tandlæge kl. 19. vi andre fordriver ventetiden på en restaurant på vej op mod det lille kloster vi før har besøgt. Vi fik lidt vin og salat mens vi ventede. Maden bestilte vi først da Bjarne kom. De havde noget lam på menuen og en gang lammekoteletter med hvidløgsstegte kartofler lød da ikke helt dumt, så det bestilte jeg. Skuffelsen var stor da det viste sig at være en tallerken fuld lever og hjerte. Ikke at jeg ikke kan lide det, men… Der kom flere og flere gæster til restauranten og så kom musikken. Så begyndte en flok damer at danse og Linda og jeg fulgte trop. Linda har gået længe til dans hernede så hun mestrer jo det der. Hun kunne være blevet ved. Men ved 23-tiden brød vi op. Vi har godt en times kørsel herfra og hjem. Hjemme satte vi os med et stille glas godnatvin og vores sædvanlige spil kort, så den var noget over et før vi gik i seng.

 

 

Lørdag den 30.04

 

Klar blå himmel. Dejligt. Typisk at vi så skal hjem. Det er dejligt vi for en gangs skyld ikke skal med en bus kl. 8 om morgenen. Pakkede stille og roligt den smule væk der skulle pakkes ned. Pakkede rygsækken og nød så ellers bare solen. Morgenkaffe udenfor og bare afslapning/hygge inden vi ved 12-tiden kører til Sofia. Bilen skal afleveres inden kl. 14. vi skal flyve kl. 16.

Hjemturen forløb som den skulle. Birgit hentede os i Århus lufthavn og vi var hjemme i Harlev kl. 22.30.

 

 

 


Birgit's dag 1

 

Birgit's dag 2

 

Birgit's dag 3

 

Birgit's dag 4

 

- og resten af påskeferien...

 

 

 

anette-bjarne@stofanet.dk