 Startside
 Danmark
 Historien
 Ustina
 Links
|
Sommer 2013
Lørdag 29.06
Sjældent har en ferie været så ventet som denne. Bjarne har knoklet som et bæst i hhv. Maria og Thomas’ hus og i Benjamin og Lucy’s kolonihavehus. Derudover har han haft en masse ombygning på GB. Oveni har vi fået jeg ved ikke hvor meget træ fra Maria og Thomas’ have, som han har savet, kløvet, flækket, klippet, stablet…
Jeg går igen med en ryg der slet ikke vil noget, så meget af det derhjemme har også hængt på Bjarne. Så vi trængte seriøst til at komme på ferie.
Og nu er vi her. Efter en tur der forløb så glat som den overhovedet kunne med vækkeurets kimen kl. 02.15, afrejse fra Billund kl. 06 og Frankfurt med ankomst 13.10 til Sofia. En taxachauffør der gav den max gas gennem Sofia så vi lige nøjagtig nåede bussen til Plovdiv som ankom så vi lige nåede at springe på den lokale bus til Ustina. Pyha…
I Ustina steg vi af i lyn og torden og en gigantisk tordenbyge. Der er varmt her – efter danske forhold – men ikke mere end at det faktisk er behageligt. Solen kom frem – forsvandt igen, og lige nu rumler det i bjergene.
Der var en lille træls en at komme ned til. Der er kommet meget vand ind ved skorstenen. Så det løb hen af gulvet med sort sod vand. Øv. I stuen ovenpå, er der kommet vand ind et par stedet. Det må vi jo bare lære at leve med. Så’n er det nok indtil taget engang ikke kan mere og der kommer tegl på.
Vi gik ned og fik handlet og tog så lige en portion salat da vi kom tilbage. Vi har ikke fået andet en et rundstykke i Billund og 2 x yoghurt med frugt i flyet. Anden gang kunne vi godt have brugt en sandwich. Nå men rødvin kan godt drikkes til yoghurt.
Nu har jeg fået pakket vores kufferter ud. Vi havde meget med denne gang. Vi havde købt nye hovedpuder og de fylder alt andet lige en del. Der var slæbt en ny boremaskine med og den silke-sommerdyne. Derudover et ordentlig læs bøger. Gammelt vintertøj og andre herligheder.
Men alt er pakket ud og Bjarne er ved at være færdig med at gøre rent. Hvis ikke det var for de skide spindelvæv, så var det efterhånden nemt at gøre rent (det kan jeg jo sagtens sige, jeg sidder bare her og troner…) men alt andet lige, så har det da gjort det meget nemmere at stort set alt er dækket over med plastik.
Lige nu øsregner det og det er megasort over bjerget. Skyerne hænger tungt og – ja, skide være med det. Vi skal være her i 3 uger og om en halv time kan det regne alt det det gider, for så sidder vi med en gang shopska og en kande rødvin
Og det gjorde det så – regnede. Vi tog træsko på og begav os ned af. Da jeg gik ud på vejen, stod vandet så højt at det gik op over mine træsko – hvilket Bjarne fandt ret så morsomt. Men vi kom ned og spise og vi sad selvfølgelig ude.
Søndag 30.06
Det har øsregnet en stor del af natten, så det var faktisk temmelig køligt her til morgen, og helt gråt. Snyd. Havde glædet mig til udendørs morgenmad.
Nå vi hyggede inden døre. Jeg fik pudset vinduer i køkkenet, Bjarne fik ”fundet” vaskemaskine og bil frem i garagen og … ja så var klokken 13.30 og Linda og ungerne kom. Vi kørte til Krichim for at spise frokost da klokken var 16.30. Det var så lige ved at mislykkedes, for alt var lukket! Hvad sker det? Alt er altid åben i Bulgarien. Men ikke om søndagen i Krichim. Det var så pga. markedet. Men vi fandt da et sted og fik en god salat og en kold fadøl.
Vi har aftalt at køre med dem ned i det sydlige Bulgarien på torsdag. Så det bliver spændende.
Tilbage i huset ville Bjarne støvsuge i annekset og det kostede så en støvsuger. Hvorfor det brændte sammen vides ikke. Den er ikke brugt særlig meget, men føj hvor motoren lugtede
Temperaturen ligger stadig på knap 20 grader og det regner ind imellem. Så lidt bedre vejr i morgen vil da være dejligt.
Mandag 01.07
Det var bedre vejr da vi stod op. Vi er blevet nogle nisser til at sove længe og ingen af os har specielt godt af det i ryggen. Så vi startede med en frisk morgen-gå-tur. Mine vandre-strømper lå stadig i vasketøjskurven fra påsken af (hvor der var så koldt at jeg efterlod en propfuld vasketøjskurv, og hvor regnen de sidste dage har forhindret mig i at vaske), så jeg tog et par almindelige strømper på og håbede det bedste. Det var ikke nok at håbe. Gåturen resulterede i et stor vabel på den ene lilletå.
Nå pyt. Vi fik morgenmad og jeg fik gang endelig gang i vaskeriet.
Kathy og Dobrinka kom forbi lige over middag og var her en god times tid. Vi fik endelig hilst på Slavka og hun var lige inde i 5 min. Vi blev inviteret på aftensmad hos Dobrinka i morgen kl. 19.
Endelig blev det frokosttid og feriens første rakia. Ved da ikke lige hvad der sker. Det er vist første gang vi har været i Ustina så længe uden af have fået en rakia. Hold op hvor smagte den godt. Vanen tro fik vi lige en mere – eller var det to
Solen var nu så meget fremme at vi kunne smide os på drømmesengene udenfor og tage en bette morfar. Dejligt.
Ved 17-tiden gik vi ned til vineriet og fik købt en dunk rødvin. Her mødte vi Lilly fra restauranten. Det er lang tid siden vi havde set hende. Dejligt gensyn.
Aftensmaden var bare et stykke kylling der havde været i ovnen og så en gang shopska.
Vi sad ude til det blev halvmørkt og nød den stille aften. Da jeg ikke sidder så godt, blev resten af aftenen tilbragt i sengen med en god bog.
Tirsdag den 02.07
Jeg var oppe kl. 7 i dag. Satte mig udenfor med min morgenkaffe, men måtte krybe ind i køkkenet efter en halvtimes tid. Der var lige lidt for køligt, en trøje til trods.
Gik en god lang tur rundt langs kanalerne. Der var vildt dejligt. Bjarne blev hjemme. Han havde ikke lige lyst. Tilbage igen fik vi morgenmad. Bjarne var ikke helt godt tilpas. Han var noget skidt det meste af dagen. Stak til maden. Spiste kun det halve af hvad vi fik til frokost. Havde lidt kvalme. Hvad er nu den af? Det er mig der plejer at have det sådan! Og nej, han havde næsten ingen vand drukket dagen før. Søde mand – der skal altså andet end procenter indenfor.
Vi var inviteret på aftensmad hos Dobrinka kl. 19 sammen med Kathy. Det var vældig hyggeligt, men som altid også forvirrende. Vi gik hjem ved 21-tiden. Min ryg var rigtig dum. Vi gik en aftentur, men det hjalp ikke stort.
Onsdag den 03.07
Efter en rigtig træls ryg-nat hvor angste tanker for fremtiden har fyldt meget, blev det endelig morgen. Ud på gåturen igen. Den har lige sådan en længde at man får skridtet godt igennem, går på lidt ujævn og jævn terræn og får pusten lidt op. Bjarne var med i dag, og han måtte jo konstatere at man faktisk kommer til at svede
Efter morgenmaden gav vi os til at pudse vinduer. Det store vindue er et mareridt. Det er umuligt at nå, uanset hvad og hvordan vi gør. Men så kom Ole Opfinder op i os. Først vaskes det med den lange stang med svamp på. Så spuler vi med haveslangen, så vasker vi med en klud over svampen på den lange stang og så tørrer vi efter. Hurra! For første gang er vinduet pænt
Det viste sig så, at inde i gangen var det ikke helt pænt efter det med haveslangen. Der var nemlig løbet lidt vand ind. For fa’n da også. Mon vi nogensinde får tætnet alle de steder?
Om eftermiddagen gik vi ned til vores gartnerdame. Hun havde budt os på kaffe dagen før. Problemet er, at man aldrig rigtig ved om de mener det. Men vi vil jo ikke være uhøflige så vi troppede op. Og hun blev overrasket. Det blev til en hyggelig halv times tid, hvor hendes mand og dennes søster spurgte os om alt muligt. Vi var hjemme og hente europa-/danmarkskortet, så de kunne se hvor langt vi faktisk tager hver gang. Manden havde så arbejdet i Holland, så han vidste lidt om hvor vi var. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da han forklarede søsteren, at han havde arbejdet sammen med mange danskere, og at han aldrig havde set folk der var så hvide før. Det var ikke så galt med mig, jeg havde da lidt farve.
Aftensmaden blev en noget sølle omgang. Ingen af os var sultne, så en bolle med ost en banitsa var hvad menuen stod på.
Torsdag 04.07
På min morgentur blev jeg stoppet af to damer der forsøgte at forklare mig noget med en hund. Jeg forstod kun ordet hund, så den ene slog følge med mig. Jeg fik forklaret jeg gik den tur hver dag. Da vi kom over broen ved kanalen skulle hun til venstre og jeg til højre. Hvad og hvorfor vi fulgtes? jeg aner det ikke, men det var da vældig hyggeligt.
Bjarne har fundet bilen frem af støvet i garagen. Vi skal til Bansko sammen med Bo og Linda og ungerne. Planen var vi skulle ned omkring Smolyan, men da både Linda og unger har været syge et par dage, blev planerne ændret. Det gør nu ikke os noget. Området omkring Smolyan er utroligt smukt, men stort set også det eneste vi har set, så vi glæder os til at se en anden del af Bulgarien. Det er helt mærkeligt at have pakket kuffert til turen. Vi skulle have varmt tøj med – dvs. Bjarne skulle for han skal vandre med dem i morgen – og temp. når ned på 4 gr. Da vi ikke helt ved hvor vi skal sove har jeg også det varme tøj med.
Vi mødtes med Bo og familie kl. 14 lige uden for Plovdiv og kørte mon Bansko. En helt igennem fantastisk smuk tur. Gjorde holdt på en plads hvor vi kørte nødder i honning og blåbær. Kørte videre 10 min. og kom til en rasteplads, hvor vi fik ”ryd-køleskabet” picnic. Efter det var der ca. 1 times kørsel til Bansko. Hele turen var på snoede veje, men igen ufattelig smuk. Og så kom de – bjergene. Hold nu da kæft hvor var de storslåede. Jeg tabte både næse og mund. Vores lille hotel er ejet af et par mægtig søde englændere, og med to værelser i hver hytte, er det perfekt.
Vi mødtes med et hold andre danskere, Keld og Agnete, og efter en dejlig kold øl, gik vi på restaurant, hvor vi fik det mest perfekte, velsmagende lam jeg nogen sinde har fået. Det var lammeskulder. Desværre var vinen modsvarende lige så elendig. Natten bød på ulidelig hovedpine pga. vinen. Det har jeg ikke prøvet før. Det er også første gang jeg har oplevet at vi har ladet en ½ kande vin stå.
Fredag 05.07
Bjarne, Bo og Linda drog af sted ved 7-tiden på bjergvandring. Det var meget hårdt ikke at skulle med. Det havde været mit mål i ¾ år og så skulle det ikke lykkedes. Men jeg havde i stedet fornøjelsen af ungerne. Det var skide hyggeligt at slentre rundt i byen med dem. De snakkede i en uendelighed. Og de kommer i snak med alt og alle – og så står man der som en anden mæ-hæ og forstår i bedste fald lidt brudstykker af samtalen. Men sjovt og hyggeligt.
Vi gik ned til en stor park, men den fandt ungerne kedelig, så vi gik tilbage mod hotellet. Undervejs fik vi besked om, at bjergfolket var for nedadgående, så vi må fremskynde den lovede is lidt.
Efter en halv times tid ved hotellet var vi klar til afgang for at mødes med de glade vandringsmænd, men lige da vi skulle gå, gav det sig til at regne. Først lidt, så lidt mere, så lidt ophold… skyerne hang tungt, så det var svært at vurdere om vi kunne vove os ud. Vi havde jo ikke ligefrem tøj med til regnvejr. Nå vi gik, og blev da også kun lidt våde inden vi nåede op til gondolen. Det er jo et populært skisportssted, og gondolen er også i gang om sommeren. Så ungerne og jeg tog gondolen op. De pjevrede løs om alverdens computerspil etc. undervejs, og på et tidspunkt bad jeg mindeligt om bare lidt pause i snakkeriet, så det også var muligt at nyde lyden af fuglene, floderne etc. undervejs
Oppe ved endestationen blev vi modtaget af vandrerne og vi kørte så sammen videre op til en lille restaurant. Her fik vi en yderst lækker frokost, hvor alt var lavet fra bunden. Ungerne fangede selv deres fisk i en tynde og det der skulle steges blev grillet over alm. træ. Alt i alt en super dejlig oplevelse at være der.
Bjarne og jeg to gondolen ned. Ungerne ville så gerne lege lidt på den legeplads der var, så de blev deroppe lidt. Undervejs ned blev vi enige om, at vi ville køre hjem samme dag. Det er lang tid siden jeg har lavet så meget og var ved at være godt brugt. Så i stedet for at presse citronen til det yderste blev det efter devisen ”hold mens legen er god”. Så vi pakkede og var klar til afgang da familien kom tilbage til hotellet.
Vores GPS viste der kun var godt 1½ time til Krichim. Det undrede os noget, men okay vi havde jo holdt pauser undervejs dertil så… Men 50 km bjergkørsel bag ved en lastbil øgede tiden en del. Hvad tiden ellers var regnet efter – hmm – sikkert bulgarsk kørsel, for vi kørte det vi kunne, men turen hjem tog os alligevel næsten 4 timer. Turen blev ikke nemmere af, at det havde styrtregnet mange steder. Virkelig regnet. Men vi var heldige, vi slap med en lille byge. Men alt i alt en strid tur.
Nå, vi smed bagagen ind i huset, gik ned på restauranten og fik en gang shopska og noget ordentligt rødvin og så var det nat med den dag.
Lørdag 06.07
Vi som længe i dag. Det havde regnet lidt hen under morgenen og vi trængte vist bare til – ingenting. Så vi nussede rundt og fil lavet lidt morgenmad og i mellemtiden var det klaret så meget op at vi kunne spise ”morgenmad” udenfor.
Vi kørte til Billa og fik handlet lidt ind. Det vi især mangler her i Ustina er noget ordentligt ost, så det kører vi gerne efter.
Der var meget lummert da vi kørte hjemad og egentlig også temmelig skyet, men ellers godt vejr.
Jeg begyndte at lave frokost da vi kom hjem. Bjarne var lige nede at købe lidt tomater. Så begyndte det at blæse voldsomt, lig med nu kommer der uvejr. Så jeg begyndte at tage tingene udenfor ind. Bjarne kom lige i det samme og han nåede bare lige ind, så brød helvede løs. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Vi kunne ikke se bjerget så voldsomt regnede det, og det lynede og tordnede. Vi gik ovenpå, og godt vi gjorde for det regnede ned gennem taget i stuen. Vi havde bemærket der var lidt vand på plastikken den vi kom, men håbede det bare var ”ikk’noget”. Men det var det. Bjarne styrtede (så godt han nu kunne på sine ømme ben) ned og hentede en spand. Det var ikke nok, så ned efter opvaskebaljen. Så ”bred” var stedet. Så råbte Bjarne nedefra. Nu kom vandet ind ved skorstenen igen, så frem med klude til at fange det sorte sod-vand. Alt imens strømmen forsvandt og det hele virkede som et stort lyn/tordenskrald. Det var ligesom der ikke var ophold mellem det. Himlen blinkede bare konstant og det buldrede og bragede. Så pludselig kunne vi se bjerget igen og det hele stilnede af. Hold nu kæft det havde været vildt! Det var jo heldigt vi var her og oplevede det, så vi kunne se hvor vandet kom ind. Der var fanget mere end 2 liter vand i spand og balje – nok nærmere 3, så sikke en katastrofe vi kunne være kommet ned til næste gang.
Bjarne var oppe på loftet og lægge mere plastik og efterfølgende på taget og rykke de sten på plads der havde flyttet sig.
Det var ikke det eneste uvejr i løbet af dagen. Vi fik en tur mere senere, men slet ikke så voldsom, og igen hen under aften.
Vi spiste og hyggede nede på restauranten til sent på aftenen. Virkelig en super dejlig aften. Desi og Asq og ”Elly-mor” samt en veninde var nede på restauranten og dem gav vi en mastika mens vi sad der. Så det var en dyr aften. 26 leva for det hele ;-)
Søndag 07.07
Det regnede lidt tidligt i morges, men da jeg stod op kl. 7 var det klaret op. Jeg sad og gættede krydsord og hyggede med min kaffe en times tid. Alt var klamt, men temperaturen var fin.
Bjarne havde sagt han ville med på min morgen-gåtur, så 8.30 spurgte jeg om han ville op og med. Men nej tak, benene er så ømme at han næsten ikke kan stavre af sted. Ikke fri for at være morsomt
Jeg tog turen i rask tempo og var tilbage efter en halv time.
Bjarne var ved at tørre havemøblerne af, og jeg opfordrede til at vi (Bjarne) fik ordnet det med skorstenen inden morgenmad. Der var nemlig trukket lidt skyer op mens jeg havde været ude at gå.
Problemet er, at rørene er samlet forkert. Samlingerne udvendige i stedet for indvendige, og den gaffatape der var sat over samlingerne var mørnet væk. Nu fik de en ordentlig omgang tape og så satte vi plastik over selve toppen. Men er vel bulgar. Så nu kan det bare regne løs – vi er parate.
Det ville faktisk være dejligt med en mega skylle igen, så vi kan se det holder tæt.
Lidt regn kom der, men ikke andet end en kort byge, så det var ikke i dag vi fik det testet.
Vi gik en dejlig aftentur rundt i store dele af byen. Tilbage igen fik Bjarne med megen møje og besvær – dog ikke så slemt som det plejer – hidset grillen op, så vi kunne få grillet den mørbrad der havde ligget i marinade hele dagen. Uhm.
Mandag 08.07
Igen startede dagen med den sædvanlige gåtur. Så kaffe på terrassen. Bjarne fik slebet det træ rundt ved vinduerne der trænger til lak og givet ”kassen” under vinduet ovenfor trappen den første gang lak. Han var nede for at købe mere, men de havde ikke den farve. De får hjem til os til i morgen.
Så morgenmad og læse og drive og dase og læse og drive og dase, og det gik dagen så stort set med.
Igen tog vi en god aftentur. Tilbage igen var jeg ikke særlig sulten, så det blev bare til en franner, men Bjarne tog lidt mere. Vi sad ude til kl. 21.30. Vejret var så lækkert, men der var utallige af de småfluer der normalt plager os på restauranten, og da så myggene begyndte at bide gik vi indenfor. Startede lige air condition ovenpå. Der var 28 grader.
Dagen kommentar: Det har ikke regnet i dag
Tirsdag 09.07
Vi startede igen med morgen gåtur. Den bliver da svær at undvære når vi kommer hjem. Ellers var det synd at sige at lavede noget som helst. Der er godt nok langt fra det turbo-liv vi havde inden vi tog af sted og så til det absolutte nulpunkt vi befinder os i nu.
Vores ”sidst på dagen gåtur” førte os op til Georg hvor vi havde et hyggeligt gensyn med Margerita og far Georg. Georg’s mor så vi ikke. TV’et tryllebandt hende til stuen.
Om aftenen spiste vi på den tyrkiske restaurant ved siden af supermarkedet. (der kom lige en lille byge mens vi sad der, og det rumlede i det fjerne).
Der sad en ung pige der kunne engelsk og vi fik snakket lidt. De spurgte interesseret lidt ind til os, men ikke meget. Pigen var lidt flov over nogle af deres spørgsmål. Vi gav hende godt med drikkepenge som tak for hendes hjælp som oversætter.
Onsdag 10.07
Bjarne var først oppe i dag og i gang med at male da jeg stor op. Der var temmelig overskyet med varmt og godt. Jeg tog gåturen alene. Så lidt sen morgenmad og mens Bjarne malede videre blev jeg væk i en bog. Og inden vi fik set os om var det frokost og så aften. Der har været meget varmt i dag. Måske ikke temperaturmæssigt, men luftfugtigheden er høj, så man sveder og sveder og sveder og…
Det er utrolig mængder lak der går til facaden. Bjarne havde først købt 3 dåser lak, men har hentet 3 mere da de første kun rakte til halvdelen af facaden.
Vi var igen nede på den tyrkiske at spise.
Torsdag 11.07
Bjarne fik malet facaden færdig. Det holdt hårdt da det er næsten umuligt at komme til der. Jeg fatter ikke han gider. Han har brugt maling for 35 leva og sidst vi fik facaden malet med 2 gange maling gav vi 100 leva i alt. Men det var det han ville.
Steffan og Barbera kom ved 15-tiden. Vi gik ned på torvet og drak en kop kaffe og kørte så over til Todoroff. De havde aldrig været der. Vi købte et par flasker vin hver. Målet var dessertvinen, men den har de ikke produceret i et par år nu. Måske i år. Pokkers
Bagefter blev vi vist rundt, så de kunne se spa faciliteterne. De var, som vi var og er, benovede over omgivelserne.
Så tog vi hjem i haven og sad bare og snakkede om alt og intet et par timer. Det viste sig de kendte nogle dygtige håndværkere, så dem sætter de os i kontakt med. Vi har stadig murværket ud mod vejen der er ved at falde fra hinanden, og nu også utætheden i taget i annekset. Vi skal have det lavet.
Vi gik igen ned på den tyrkiske og spiste. Igen fin mad. De kørte hjemad ved 22-tiden efter en super dejlig dag.
Fredag 12.07
Det var lidt overskyet fra morgenstunden af, så jeg spurgte Bjarne om han gad med til Plovdiv. Det ville han gerne. Vi skulle ind og købe en kande til Lucy til fødselsdagsgave.
Den fandt vi i den gamle bydel sammen med en opskriftsbog med autentiske gamle bulgarske opskrifter som man lavede dem for 100 år siden.
Vi spiste frokost på vores – efterhånden – stamcafé i Plovdiv. Café Arena. Vi havde kun lige sat os da det blæste voldsomt op. Vi blev bedt om at flytte os længere ind og de klappede parasoller og udhæng ind. Det var vildt som det stormede. Da vi gik videre gav det sig til at regne og vi søgte ly i en skobutik Det resulterede i et par orange mokkasiner til mig, og senere var jeg nødt til at købe en taske der matchede. Pokkers;-)
Vi var lige i Billa og købe lidt mere ost og så fik vi købt busbilletterne til Sofia til næste søndag. Puha det kommer så tæt på. Men som vi snakkede om, vi har stadig lige så meget ferie til gode som flertallet har i det hele taget, så vi kan vel ikke tillade os at klage.
Hjemme i haven blev det til en kop kaffe i skyggen. Vi var overophedede begge to.
Vi var for matte til at gå ned og spise, så vi endte med bare at sidde med en franner, en kop vin og en god snak i køkkenet. Vi havde faktisk også fået en solid eftermiddag snack, idet Dimca igen forkælede os med sine fantastiske vinblade.
Lørdag 13.07
For første gang stod vi op til den blå, blå himmel vi kender så godt. Men da det havde været en klar nat var det også lidt køligt her til morgen – kun 20 grader - så jeg havde lige en jakke over skuldrene dag jeg sad og læste lidt indtil Bjarne stod op og vi gik vores morgentur. Vi gik ned forbi det hus jeg havde set på turen forleden, og Bjarne var enig med mig i, at det var rigtig flot med den type sokkel, så det bliver nok sådan en gang på annekset.
Vi er nået til det absolutte nulpunkt i at lave ingenting. Det bliver monster hårdt at skulle i gang igen. Vi laver intet og alligevel flyver dagene af sted. Okay intet er måske så meget sagt. Vaskemaskinen kørte flittigt i dag og vores brændeovn, der var totalhærget/skadet efter forårets vand fik en omgang ”maling”, så nu fremstår den som ny igen.
Frugterne i haven begynder at modne og det går bare stærkt. Vi kommer til at kunne få druer inden længe – der er et hold der så småt kan spises af, det ser ud til der når at komme et par figner, brombærrene modner lynhurtigt og hvor der forleden ”snart var et klar” kan vi nu plukke en håndfuld af gangen.
Vi sluttede med lidt vin, yatzy, småvanden tomater og blomster inden et vidunderligt køligt bad og så ned og spise på restauranten.
Da jeg skrev det med badet var jeg på vej i bad. Vidunderlig kølig er en overdrivelse. Der kunne kun lige komme vand ud af hanen, så det var en begrænset fornøjelse.
Vi troede vi skulle på vores ”gamle” restaurant, men der var lukket og slukket, så det var jo fantastisk at vi i stedet kunne gå på den tyrkiske. Nu kan vi jo så ikke lade være med at tænke på om den gamle er lukket-lukket eller om det var et enestående tilfælde. Vi håber det sidste.
Søndag 14.07
Det var for blæsende at sidde udenfor i morges og læse. Vinden var kold, så jeg fik mig stablet op inde i gange med kaffe og bog. Hyggeligt på en anden måde.
Vi gik vores vanlige morgentur, men jeg synes ikke rigtig benene ville i dag. Vi fik os et grundigt grin undervejs. Jeg kan gå en del hurtigere end Bjarne, og jeg påstår det er fordi han slet ikke svinger med armene når han går. Så det forsøgte jeg at lære ham. Det kan han bare ikke. Hvis de rigtig skal svinge går han pasgang. Håndfladerne vender bagud, så det ser ud som om han forsøger at skovle sig af sted. Total grineren.
Vi ryddede op i alle de papirer og udklip om bulgarien vi gennem år og dag har slæbt herned. Det var faktisk en del, så det tog da et par timer. Ellers gik dagen med det sædvanlige. Læse, spise… ingenting.
Da vi nåede aften var vandet igen så sparsomt at det var umuligt at gå i bad. Jeg gad egentlig heller ikke gå ned og spise, så vi gik i stedet op og handlede ind til aftensmad. Så mens jeg lavede det fik Bjarne vandet haven. Vi er ved at have rosiner på terrassen, så vi vander og vander i håbet om at redde resten.
Slavka kom i dag med 6 æg, en flaske rakia og har lige rakt 3 tomater over hegnet.
Maden smagte supergodt. Det var dejligt lige at få lidt ”fast” føde – altså sådan at forstå at det ikke kun var salatmad.
Mandag 15.07
Efter morgenturen gik jeg over til Dobrinka for at aflevere den tallerken vi havde fået med vinblade forleden og ville have haft den kop kaffe hun bød på 5 min. efter vi var kommet til Ustina. Så havde hun ikke tid. Synes ellers det kunne være hyggeligt at se hende henkoge etc. og så snakke samtidig. Men niks. Det skal være planlagt. Så i morgen kl. 9.00
Kathy og Dobrinka kom til frokost og blev et par timer. Det var vældig hyggeligt. Jeg havde lavet vores vanlige tallerken og den faldt bestemt i deres smag. Vi aftalte at følges på den tyrkiske restaurant på onsdag. Dobrinka var ikke meget for det. ”Der kommer ingen damer, kun mænd”. Forkert Dobrinka. Det var sådan, men det er det bestemt ikke mere.
Ved 17-tiden gik vi ned for at købe det vin vi skulle have med hjem fra vineriet, og igen viser det sig hvordan tilfældighederne tit spiller ind. Da vi kom, kom der i det samme et par nydelige herrer ud fra butikken. Den ene genkendte mig fra Facebook med det samme, for han konstaterede bare: ”i er danskerne, du følger os på Facebook”. Og det er jo sandt. Han talte en fremragende engelsk og inviterede os til vinsmagning på torsdag hvor en svensk pige, bosiddende i Danmark, kommer for at skive om området mht. turismen, vinen etc. Det bliver da vildt fedt. Han inviterede os også ud at se vinmarkerne engang ved lejlighed.
Vi kvitterede ved at købe 6 flasker af deres fantastiske guld-vindende mavrud/rubin, 4 flasker hvidvin og 2 flasker rose. Så fik vi 2 små flasker hvidvin som tak. Og så købte vi lige 2 liter bordvin til her og nu. De 5 l vi købte er ved at være væk. I alt kom vi af med 169 leva = 650 kr.
Aftensmaden blev indtaget på den tyrkiske restaurant. Jeg kom kun halvt igennem min salat, så kunne jeg ikke spise mere.
Tirsdag 16.07
Enten er det meget tidligt, eller også er det gråvejr. Det var tankerne da jeg forsøgte at kigge ud ved gardinsprækken. Det var så gråvejret der vandt. Jeg sad i køkkenet en times tid og gættede krydsord inden jeg gik min morgentur. Bjarne sov godt og da jeg skulle være hos madam Dimca til kaffe kl. 9.00 valgte jeg at gå alene. Jeg måtte så pænt ”holde tilbage” for en hel flok køer der var på vej ud på marken. Hyggeligt.
Så hjem og sluge en franner og så et hurtigt bad inden jeg skulle til Dimca. Hun havde så råbt at Bjarne om jeg var på vej. Jaja!
Der var intet nyt under solen. Den samme gamle klagesang om ingen penge, ingen arbejde, broderens hus vi måske kender nogen der vil købe, hvad koster dit, hvad koster dat, drikkeri, dovneri, ja, alle får et skud for boven. Hun bliver mere og mere bitter. Det må være et trist liv hun har. Glad for at vi havde det skriveri med Ivan inden ferien, hvor vi skrev om de problemer vi har med hende. Det gjorde at jeg denne gang kunne vende det døve øre til og være fuldstændig ligeglad.
Så tog vi til Plovdiv. Bjarne havde alligevel besindet sig, og besluttet at ville købe et par gode travesko til vores gåture hernede. Så det fik han samt et par nye badmintonsko. Og jeg fik endnu en taske! Nu har jeg ikke købt tasker i –ja jeg ved ikke hvor mange år, og så ender jeg op med to store tasker denne gang.
På vej hjem kørte vi til Krichim for at finde det Mr. Bricolage som Steffan påstår ligger der. Vi fandt det aldrig. Men fandt dog en miniature udgave af noget bolig/bygge/udstyrs-butik. Fint at vide man kan få småtingene i området.
Vel hjemme stod der en kold øl og kaldte nede på torvet så vi skyndte os at svare. Fandt så ud at, at men godt kan få lidt banitsa eller lidt pizza på caféen. Det er godt nok Det er ikke hver frokost jeg gider stå og snitte i en uendelighed – eller hver aften vi er lige sulten.
Det blæste voldsomt og vi var sikre på der ville komme regn. Det gjorde der også men først et par timer senere og næsten ingenting. Ikke nok til at vi slipper for at vande.
Jeg småfrøs da vi sad ude og læste, så jeg besluttede mig for at prøve kræfter med al den vin der skulle pakkes ned. Vi skal helst have en cabine bag i den store kuffert, så vi kan tjekke alt ind. Vi har ikke ret meget tid i Frankfurt. Jeg tror det går. Udfordringen er vist nærmere de to store tasker jeg har købt, men lad os se…
Vi spise i huset. Havde lavet en mørbrad, men jeg synes den lugtede grimt, så jeg holdt mig til grøntsagerne. Tog en skefuld af Dobrinkas hjemmelavede yoghurt på. Hold nu op! Det kunne jeg godt blive forfalden til!!!
Onsdag 17.07
Bortset fra morgenens gåtur, hvor Bjarne måtte indrømme det godt kunne svare sig at købe ordentlige sko, bød morgenen på et fantastisk måltid med blødkogte æg fra Slavkas hønsebasser, hjemmelavet yoghurt fra Dobrinka med druer, brombær og figen fra haven samt ferskner fra vores søde gartnerdames have. Sikken luksus.
Ved middagstid var der et værre røre i Slavkas have. Ivan og familie kom med nye kyllinger til hønsegården. Så skal jeg ellers love for den gamle dame fik de gamle høns sat på plads. Jeg tror de står ret derovre endnu.
Vi bød Ivan over og se huset. Han har ikke set det siden vi var halvt færdige.
Vi bad ham snakke med Vaklin om, hvad et udhæng over fordøren vil koste. Det har vi så bestilt for 150 leva.
For ikke at risikere at løbe ind i det sædvanlige ingen-vand problem var vi begge lige gået i bad da der var en der kaldte ude fra haven. Jeg gik ud med håndklæde om håret og blev mødt af vores borgmester Nelly, hendes søn Ivanylo og Ivan. Ivan havde fortalt om den her unge fyr der skulle til Danmark (Horsens) og studere. Vi havde så forstået han var der, men han skal af sted til august. Vi vidste ikke det var Nelly søn.
De spurgte om vi kendte noget til billiger lejligheder, hvordan med transport, hvordan med bank etc. Vi dem nummeret til Anders – eks kollega fra GB – som bor i Horsens og som har mange kontakter. Vi gav dem ligeledes nummeret til Antonia og sagde hun vidste alt hvad der var værd at vide om det at komme til Danmark. Han fik selvfølgelig også vores numre og email. Vi vil da gøre hvad vi kan for at hjælpe.
Om aftenen var vi nede på den tyrkiske og spise med Dobrinka og Kathy. Det var mægtig hyggeligt. Dobrinka forvirrede alt og alle ved at hun troede hun skulle bestille og at hun var den eneste der kunne forstå og finde ud af, så den arme tjener var møgforvirret til sidst. Så skar jeg lige igennem på mit bedste jysk/bulgarsk og fik bestilt ;-)
Dobrinka var lidt nervøs ved at skulle derned. Hun har dårlige minder derfra med manden der drak sig fra sans og samling dernede etc. Men alle spøgelser blev manet til jorden og det var skide hyggeligt.
Torsdag 18.07
Igen grå himmel. Øv, nu vil vi da gerne lige have en morgen mere med blå himmel inden vi skal hjem. Men grå himmel til trods, temperaturen er fin og det er godt at gå når der ikke er fuld knald på solen.
De lokale har travlt med at plukke vilde brombær rundt langs marker og veje, så vi møder mange om morgenen. Det er hyggeligt.
Vi var kun lige kommet hjem og var ved at finde morgenmad frem da Georg kom. Han havde jo snakket om, at vi skulle se hans nye hus ved Batak søen. Men vi sagde vi hellere ville vente til ”næste gang” i stedet for at skulle mases ind i en presset planlægning.
Så var det ellers i bad og klar til at komme til frokost/vinsmagning på Villa Yustina.
Det var en super oplevelser. Deres vine er fantastiske. Det glædede mig da lidt at jeg i blindsmagningen kunne spotte den hvidvin vi har købt. Da vi så var ved den sidste vin blev jeg bedt om at sige hvad jeg synes om den. Altså nu er jeg jo amatør og svarede som det jeg er: jeg synes den er god, men der er intet der slår jeres mavrud/rubin Og vupti et stk. flaske blev fremtryllet, og den unge fyr ved siden af mig – som var med for tolk for Zina, en dansk pige der lige er flyttet til Plovdiv og som skriver om vinturisme – som lever af vin, måtte give mig ret. Den er genial
Vi bød fyren og Zina med hjem og se hvordan vi boede. Så ved Zina også til en anden god gang, hvor hun kan finde os. Det var lige en hyggelig sviptur inden de gik tilbage til Villa Yustina, hvor Zina havde et interview med en gæst der lige ankom da vi gik.
Så havde Kathy ringet. Jeg havde aftalt jeg skulle derop og prøve at slutte vores gamle pc til hendes internet. Virus trænger til at blive opdateret og vi har ingen Acrobat Reader herpå. Men det lykkedes mig ikke. Så vi nøjedes med lidt snak og en kold øl.
Tilbage i haven blev det lige til en kop kaffe inden Ivan troppede op med Vaklin for at snakke nærmere om det udhæng han skal lave for os. Da murværket er sådan en gang skrammel som det er, mente de det var bedre at lave selve udhænget i metal. Fint med os.
Så lidt vin, yatzy og bare lidt småfilosoferen over alt og intet inden vi lavede lidt aftensmad.
Fredag 19.07
På vores morgentur blev vi stoppet af en af dem der bor langs den markvej hvor vi går. Det var tydeligt han havde undret sig en del over hvorfor vi kom travende der hver dag. Hvor vi boede? Her i Ustina Så nu er han da total forvirret.
Jeg måtte lige en tur på is i løbet af formiddagen. Havde siddet lidt dumt aftenen før, og det sved til mig i dag. Det hjalp lidt og generelt hold jeg mig fra at sidde i løbet af dagen.
Kathy og Dobrinka var lige forbi og sige farvel. Dobrinka kom med en buket urter der kunne bruges i salat når de var tørrede. Det er så en af de ting vi ikke kan få fornøjelsen af.
Så kom Steffan og Barbara sammen med deres søn Scott og den byggearbejder de havde anbefalet til at lave vores murværk/tag.
Føj det blev et dyrt besøg. Vi havde regnet med at vi kunne lappe taget på annekset hen over hvor det var kommet vand ind. Glem det. Taget er kaput. Vi vil få prisen i løbet af lørdagen. Øv!
Vi havde en skide hyggelig aften på restauranten og endte med at bestille både en øl og et ekstra glas vin efter vi havde pølet den vanlige liter.
Lørdag 20.07
Skulle aldrig have drukket det sidste glas vin. Natten har været præget af monster hovedpine og her til morgen gør maven knuder. På godt jysk. Tømmermænd ad h til.
Gåturen blev ikke til noget. Desværre. Havde glædet mig til denne sidste tur, men jeg skulle ikke nyde noget af at vandre ude på en markvej og så pludselig have maveproblemer.
Men vi var tidligt oppe. Bjarne skulle have tømt tagrenden på naboens hus – den del af huset der er i vores have. Så vaskede han bilen. Jeg vaskede tøj til den store guldmedalje. Bjarne slæbte stiger og havemøbler i kælderen og pludselig var klokken blevet 11.00. Så det blev en noget sen morgenmad vi fik.
Jeg ville lige starte på dagens historie inden morgenmaden og fik mig noget af et chok da jeg ville finde sidste års udgave af min dagbog. Vores computer var tom for filer. Alt er væk. Billeder, dokumenter – alt. Hvordan fa’n det er sket aner jeg simpelthen ikke. Jeg kan ikke erindre at have slettet det. Det gør jeg jo ikke bare! Men væk er det.
Stef og Barb havde ringet i går og tilbudt os et lift til lufthavnen. De skulle hente en bekendt. Så jeg gik over til Desi med busbilletterne vi havde købt til Sofia. Dem kunne de jo lige så godt få fornøjelse af hvis de ville.
|
Haven
|
