Vi gik op på toppen af et af bjergene, hvor der ligger en lille kirke fra den syvende århundrede. Udsigten ned over Assenovgrad deroppe fra var helt fantastisk. Men huha hvor var der klangt ned når man kiggede ud over kanten. Det ville være lyv at sige at moren brød sig om at sønnem absolut skulle stå oppe på kanten og kigge ud.