Hehe - her er Bjarne ved at forklare sig ud af en lidt fjoget situation. Vores gamle damer på bænken havde spurgt hvornår vi tog afsted. Bjarne gik over og sagde kl. 11 på bulgarsk. Han kom tilbage og sagde det hed noget andet end det jeg havde sagt. Det troede jeg ikke helt på og bad ham sige nøjagtig som han havde sagt til dem. Det gjorde han og viste for en sikkerheds skyld også med fingrene, men... søde Bjarne, man viser altså ikke alle fem fingre tre gange og så plus en enkelt finger. Det giver ligesom seksten. Da det gik op for damerne hvad fejlen var skal jeg love for de fik dagens latter:-)
Det er for øvrigt Slafka med det helt hvide hår.