Vi blev hurtigt klogere. Først skulle alt det løse op mellem fugerne. Lige så løst det sad når vi bare støvsugede, lige så fast sad det når vi skulle have det hele op. Det tog et par timer og så blev gulvet vasket af i en fed omgang brun sæbe.
Vi havde været i et byggemarked, hvor vi med meget møje og besvær havde fundet noget vi mente vi kunne bruge. Vi købte 4 tuber silikoneagtig fugemasse i mahognifarve, og så gik vi i gang.
Det var meget svært. Vi startede strategisk et sted, hvor vores begynderfejl ikke ville være for tydelige. Bjarne fandt nu hurtigt rytmen og så gik det eller derudaf. Nå ja, ja - stille og roligt.