Vi har diskuteret meget om vi ville ligge nogle af alle rædselsbillederne fra ombygningen på siden. Vi har mest lyst til bare at glemme, hvor slemt det var, men omvendt så har det præget det første år mere end godt er. Der er skrevet så ufattelig mange mails, sendt utallige sms'er og holdt jeg ved ikke hvor mange krisemøder for at få løst problemerne.
Det som trøster os er, at en gang med tiden vil det her være noget vi ser tilbage på, og fortæller om, med et grin. Det har sgu' knebet lidt med latteren, men vi har været ukuelige. Uanset hvor slemt det har været, så har vi taget det med stoisk ro. Vi har bevaret troen på at det nok skulle lykkedes. Troen på at vi havde gjort det rigtige. Troen på os selv.
De kommende billeder er et lille udsnit af dem vi tog til ejendomskontoret og som sammen med de nedskrevne klagepunkter skulle danne grundlag for den videre renovering.
Da vi var færdige afleverede vi en liste med 87 klagepunkter. Det var alt fra manglende døre, ødelagte gulve, vægge der ikke var malet til revnede termoruder og ufattelige mængder af cement, mørtel og maling der skulle fjernes.
Der er ikke skrevet kommentarer til billederne. Rædslerne taler desværre for sig selv.