Danmark
Vores danske liv
Selv om vores hjemmeside bærer tydeligt præg af vores hus i Bulgarien er vi, trods alt, hjemmehørende i Danmark.
Vores - og det kan jeg næsten ikke tillade mig at sige, da det er Bjarne der står for alt - passion er haven. Især rhodondendron. Vi har i mange år arbejdet på at skabe en have, hvor små læsteder og skyggefulde pladser gør det til en oplevelse at være der.
Inspirationen har vi hentet lidt i det japanske. Har forsøgt at skabe den ro som japanske haver mestrer på det fornemmeste. Og vi synes det er lykkedes.
En stor del af haven er belagt med marksten. Det synes vi skaber en smuk kontrast til alle blomsterne og markerer samtidig flot de forskellige afsnit.
|