Her er vi lidt oppe af bjerget. Vi skal ikke ret langt op før der bliver den mest fantastiske udsigt. Vores hus er lige midt i billedet. Det er det med det grå tag.

Byen der kan ses i baggrunden er nabobyen. Der er ca. 5 km fra Ustina. Når man kommer kørende om aftenen fra nabobyen kan man se lysene i den næste by, og selv om vi nu har kørt der et utal af gange, snyder synet os hver gang. Det er nemlig ikke Ustina man kan se, men den næste by. Ustina ligger simpelthen gemt inde i bjergene så man ikke umiddelbart kan se den. Det har bl.a. den fordel at der stor set aldrig sker nogen katastrofer rent naturmæssigt. Vi oplevede et forrygende uvejr dernede. Det var gået hårdt ud over nabobyen, mens Ustina gik ram forbi.

Se flere billeder

Forrige billede

Tilbage til forside