Endnu en gang havde vi ”fornøjelsen” af at blive vækket af vækkerurets ubamhjertige lyd kl. 02.45. Ikke at det er træls at komme op. Ingen af os sover alligevel specielt godt, men uanset hvad, så er det først på dagen. Men efter et bad er vi alligevel så klar til at komme af sted. Arme Bjarne havde måttet arbejde temmelig meget over fredag, så han var lidt brugt. Så ham på passagersædet og motter bag rattet.
Vi havde bestilt parkering i Billund. Ren luksus, men jeg gider simpelthen ikke vade fra det fjerneste hjørne for at spare et par hundrede, så vi parkerer helt tæt på. Hurtigt tjek ind – ingen kuffert, og så op og få morgenmad. Bjarne tog den ”store morgenkomplet” med æg og bacon. Spild for mit vedkommende. Jeg kan ikke spise så meget på den tid af døgnet.
Vi kom planmæssigt til Frankfurt og gik bare med det samme til næste gate. Bjarne læste lidt tysk avis, og jeg fordrev tid med spil på iPad’en.
Så var vi klar til Sofia. Vi fik lige lov at vente lidt på startbanen i Frankfurt. Det var lidt kø. Så vi var ca- 15 min. forsinkede. Da vi lagde an til landing i Sofia – sekunder før vi tog landingsbanen – gassede piloten op og vi røg i luften igen. Der blev pludselig meget stille i flyet. Hvad skete der? Ingenting. Vinden ind bagfra var bare for hård, så vi måtte op og flyve lidt rundt og ind fra en anden side. Men man blev da lige lidt beklemt.
Den manøvre betød at vi missede bussen kl. 14 i Sofia, hvilket igen betød at vi først var i Ustina kl. 17.30.
Alt var vel. Vi havde taget lidt vand ind gennem loftet i det store værelse, men det var det hele. Godt alt var dækket over. Vi fik handlet og hilst, og gik ned og spiste. Vi var lidt uenige om hvad klokken var. Men vi fik koden til nettet på restaurant Flamingo (vores restaurant) og fik stillet urene. Lidt over ni trimlede vi i seng. 1 liter vin gør underværker når man har været så tidligt oppe og godnat.
Vi sov til kl. 08.00. ufatteligt. Normalt derhjemme hedder det 6-7 timers søvn. Her tog vi 10 timer i streg. Vi måtte have trængt til det.
Fordelen ved at ankomme sidst på dagen – i skumring og tåg var, at skidtet barmhjertigt var skjult. Nu kom det ubarmhjertigt frem i dagslyset (gråt og total tåget). Men fyldt med energi gik vi i gang. Bjarne med en gammel søvnig støvsluger og mig med kost og spand. Konceptet med en vaskespand og en moppe der passer til er genialt. Det er jo en leg at vaske gulve og nu kan jeg hjælpe til. Nice
En lille ting i aftes var en total invasion af små fluer. Da vi åbnede alle vinduer – og tændte alle lys – bestemte alle de små fluer der befinder sig syd for alperne sig til, at invadere vores hus. Du godeste! De var der i tusindvis. Så Bjarne havde sprøjtet med gift i soveværelset og stuen. Bward hvor det lugtede. Og vi kunne jo ligesom ikke lufte ud men det havde været effektivt. Så der skulle støvsuges myriader af småkravl op. Alt blev luftet ud og ved middagstid duftede alt rent og godt.
Så i bad og af sted til Plovdiv. Vi skulle mødes med Miglena – vores bank/forsikringsdame – og hendes mand. Det var smadder hyggeligt. Vi snakkede på livet løs. Vi kom omkring ældre/babyer/børnehave/barsel/forsikringer og meget andet. Interessant udveksling af forskellighederne i vores respektive lande. Lige inden vi skiltes, fik vi installeret et nyt lille program til vores homebanking – en nøgle der generer nye tal, hver gang vi skal på vores homebanking.
Vi var mødtes i Mall Plovdiv. Det er et rigtig flot storcenter med rigtig mange fede butikker i. Og inden vi gik derfra havde vi købt et par fede strikbluser til Bjarne.
Så en tur i Mr. Bricolage. Vi skulle have et nyt håndtag til døren ud mod vejen og en ny fejeliste til døren ind til køkkenet. Den gamle faldt af da vi gjorde rent.
Så i Billa – vi fik Billa carta – hvor vi var lidt på forkant og handlede til påskens rykind af børnebørn og Maria Så kan skal vi nemlig ikke absolut af sted for at handle
Aftensmaden bestod af lidt pasta og et glas færdig grøntsagsauce. Fint når man er træt ovenpå en lang dag.
Bjarne slæbte liggestolene ind i køkkenet og vi så en film. Jeg fik hæklet lidt på et sjal til Dobrinka. Jeg havde fået et gjort færdig med sløjfebånd inden aftensmaden. Det skal vores søde, dejlige, gamle genbo have. Jeg glæder mig til at give hende det.
En af de ting der stod på to-do-listen, var reparation af håndtaget på døren ud mod vejen.
Vi havde købt nye håndtag i går og nu skulle de monteres. Selvfølgelig passede det lige med, at der var en stang på tværs og afstanden til dørrammen manglede lige 5 mm i et det kunne være der ordentligt. Men med lidt stædighed og lidt fix-faxerier lykkedes det. Bjarne havde så lige overset den lille detalje at nøglen også skulle kunne sættes i indefra. Der blev han godt nok til grin Men det kom selvfølgelig også på plads.
Jeg beskar den store rose i haven og figentræet. Figentræet er en besynderlig gevækst og vokser – ja ude af kontrol, så det blev lige beskåret kraftigt. Måske det tager sig sammen og kommer med lidt figner nu. Rosen – ja den er også ude af kontrol. Vi flyttede den fra terrassen fordi den bliver så stor, og det er nogle heftige torne den har. Nu står den åbenbart ideelt, så de længste grene var nok 3,5 – 4 m høje. Deroppe sad blomsterne så. Hovedstammen på rosen, for det er en stamme på tykkelse med min underarm, blev også beskåret. Vi skar og savede og nu håber vi så at kunne se blomsterne de næste par år. De blomster der sad på, klippede jeg af til en fin buket, og gik op for at give Dobrinka dem. Men hun var ikke hjemme. Naboerne sagde hun var i Sofia. Så det er jo slet ikke sikkert vi får hende at se.
Ellers gik dagen med absolut ingenting. Vi var ude at gå om morgenen, men det var også alt hvad jeg foretog mig.
Da vi kom tilbage fra gåturen, mødte vi vores elskelige gamle genbo. Åh hun er så sød. Hun græd og krammede. Og krammede og græd lidt mere. Jeg fik Bjarne til at hente det sjal jeg havde med til hende. Jeg havde fået det færdigt med sløjfe i går aftes, så det var lige parat til at aflevere. Hun blev så lykkelig. Hun knugede det om sig, og da hendes telefon i det samme ringede, var det, det første hun fortalte vedkommende i den anden ende. Det er jo dejligt at give en gave når det vækker så megen glæde.
Vi lavede en gang sammenkogt med mørbrad til aftensmad. Det var nemt og lækkert. Sikken luksus at lave sammenkogt af en mørbrad, men med knap 20 kr. for sådan en, så betyder det jo ikke noget.
Til frokost fik vi vores første bulgar-frokost og rakia i ferien. Oh fryd
Det var dejligt at kigge ud af vinduet her til morgen. Endelig kunne man se himlen. Vejret har været massivt gråt og tåget siden vi kom. Det har virkelig snydt. Alle vejrudsigter sagde sol for de første dage, så det har vist snydt alt og alle. Men her til morgen tyder det på den kommer. Så jeg var oppe og i bad og klar til dagen da klokken var 7.15
Alverdens bønner om sol hjalp desværre ikke. På et tidspunkt vandt solen den ulige kamp mod skyerne og kom igennem, men det var en stakket frist. Inden jeg havde fået slæbt stole og kaffe og bøger og alt det andet ud, var skyerne trukket sammen igen. Så 10 min. med sammenknebne øjne var hvad det blev til. I ren og skær trods blev jeg siddende udenfor, men da jeg, selv om jeg var pakket ind i tæpper, ikke kunne holde varmen, måtte jeg erkende det var den ”solbadning”. Så indenfor igen.
Bjarne tilbragte et par timer på loftet med at lægge plastik ud over det hele, så vi forhåbentlig undgår vandskader i fremtiden. Der var kommet vand ind gennem loftet et par steder på det store værelse. Takket være al overdækningen af sengene var der ingen skade sket.
Da han var færdig og kom ned, kom han med en rigtig træls nyhed. Et af loftsspærrene er rådne. Så det skal skiftes til foråret/sommeren. Han mener godt det kan gøres med at tage tagstenene af i det ene hjørne og så erstatte den rådne del. Lad os håbe det.
Så fik vi igen en god frokost med tilhørende rakia, og som frokosten skred frem, kom – for mit vedkommende – en del frustrationer over helbredssituationen op til overfladen, og en del raslende skeletter maste sig ud af en kasse de ellers var proppet ned i for aldrig at skulle være sluppet fri. Men de kom fri, så det var en emotionel hård dag. Nu håber jeg til gengæld jeg har fået knust de skide skeletters knogler så grundigt, så de aldrig mere kan rasle!
Vi spiste bare lidt brød til aftensmad. Spillede lidt og så en film, så det var en rigtig hyggelig aften.
Håbet om at solen – som vejrudsigten havde lovet – skinnede, blev ved et enkelt blik ud af vinduet knust. Grå, grå, grå. Så det bliver vist ikke den her ferie vi skal have fornøjelsen af at spise frokost udenfor. Det kunne ellers være dejligt at få bare en frokost uden døre. Men pyt. Vi har det jo rart og dejligt – også uden sol.
Bjarne beskar efeu og kaprifolierne kraftigt i går, og i dag skal vi have delt og flyttet det lyserøde blomster der står ned langs fliserne ved annekset. De har bredt sig for meget.
Vi fik dem delt i temmelig mange planter, så hele vejen over mod Slavka har vi plantet dem. Der blev også et bundt tilovers som vi tager med over til Barbara senere i dag.
Vi var forbi Krichim på vej til Stephan og Barbara. Vi ville have købt en blomst, men det er åbenbart ikke sådan at skaffe, så vi købte 2 små lerskåle til oliven.
Vi havde en fantastisk hyggelig eftermiddag/aften hos dem. Barbara havde lavet enorme mængder mad. Jeg troede jeg spiste hurtig med Stephan slår mig med flere længder.
Ved 23.30-tiden takkede vi af og efter et glas rødvin hjemme i huset var det godnat og tak for endnu en dejlig dag.
Torsdag den 13.11.2014
I dag holdt vejrudsigten desværre. Gråvejr og regn. Så der bliver vist ingen sol til os i denne omgang. Det får vi nok en anden god gang
Barbara kom som aftalt 9.30 og så tog vi i The Mall i Plovdiv. Jeg fik købt et par superlækre støvler og vi småshoppede begge lidt.
Vi skulle være hjemme ved middagstid for Barbara skulle til frisør.
Bjarne havde fundet den klapvogn vi havde slæbt herned engang i sin tid til Noah frem. Det var ikke et kønt syn. Det så ud som om den var overklattet med lidt fugleklatter. Derudover var den lidt jordslået, mildt sagt møgbeskidt og som prikken over i’et havde musene rigtig hygget sig i polsteret Øv! Nå vi skurede og skrubbede, og fik det meste af betrækket af. Det gik jeg over til Dimca med, og jeg bad hende få det betrukket om til vi engang kommer i foråret. Så den skal nok være fin når vi kommer.
Så fik vi handlet til ”forrådskammeret”. Vi fik dækket det store værelse til med plastik, så det er klart til Maria og drengene. Bjarne var nede og få fyldt begge det ”små” gasflasker. Og ja –en masse småting.
Aftensmad bestod af et par sandwich vi havde købt i supermarkedet og – hånden på hjertet – nok lige et glas vin eller to for meget. Men vi havde det skidehyggeligt.
Bedst som man tror det ikke kan blive mere tåget og gråt, ja så slår denne fredag morgen da vist alle rekorder. Regnen dryppede og tågen hang tæt, men der er en egen hygge ved at sætte sig ned i køkkenet og tænde for varmen og et par stearinlys og så bare sidde lige så stille og lade dagen starte. Starte det gjorde vaskemaskinen kl. 06.40. Da snurrede den første vask. Det var nødvendigt at komme tidligt i gang, ellers er der ikke en chance for at få tøjet tørt til det skal lægges på plads.
Jeg skulle være hos Dimca til kaffe kl. 10.00. Det endte så med at kulminere med det projekt vi gik i gang med i køkkenet. Projekt vend køleskabs- og fryselågen! Nu har Bjarne himlet op om de skide låger i jeg ved ikke hvor mange år, og nu skulle det være. Vi begyndte at rydde det. Det viste sig så at fryseren var direkte sundhedsskadelig! Føj! Der var masser af skimmel i. Det må simpelthen være fordi alt har været så fugtigt, for den blev efterladt åben da vi drog hjemad i sommers.
Så jeg efterlod Bjarne med hele menageriet og gik til kaffe. Først skulle jeg dog lige ned forbi vores avisdame, hvor jeg havde bestilt 3 kg valnødder. Men ak. Det kunne hun slet ikke skaffe. Men hun havde 1 kg derhjemme. Om jeg ville købe dem? Ja tak. Så hende hjem og hente dem. 14 leva for 1 kg. Pokkers der ikke var 3.
Så til kaffe. Det var hyggeligt, men ”sangen” var den samme. Jeg er heldigvis blevet immun over for det. Efter en time takkede jeg af og gik hjem og hjalp Bjarne. Jeg var sikker på han havde lavet det hele, men slet ikke. Så vi gik i gang. Det tog så et par timer, men det var nu mest fordi vi fik bøjet et beslag. Havde vi ikke gjort det, så havde det ikke taget ret lang tid. Så nu vender lågerne rigtigt. Da vi så var i gang med at have det hele ude, forsatte vi med komfuret. Så nu er der også rent bag ved det og ned af siderne.
Alt imens vi lavede det, gik jeg og vendte vasketøj. Selv om brændeovnen har hoppet af varme den udslagne dag, så tager det altså sin tid at få tørret et helt stativ tøj. Det kunne i princippet vente, det er bare så træls at komme om ½ år og skulle starte med en propfuld vaskestøjskurv. Så det blev den seje måde.
Vi havde lige spist, da Dimca kom med en tallerken banitsa. Hun havde lovet det, men jeg vidste ikke hvornår, så vi ville ikke vente. Så det blev til eftermiddagskaffen.
Den lille kuffert er pakket. Den er stuvende fuld, så den skal tjekkes ind hjemad. Jeg håber jeg får plads til vores lille rejsetoilettaske. Ellers må den i håndbagagen.
Vi skal ned og spise på vores restaurant i aften. Bagefter er der lige til det obligatoriske glas godnatvin mens vi tager et spil kort.
Det var dejligt ikke at skulle op og stresse afsted for at nå en bus. Vi skulle bare op, pakke huset ned, spise morgenmad, i bad og så regnede vi med at ville tage bussen til Plovdiv kl. 12 - så passede det bedst med en bus videre til Sofia.
Som altid gik tiden hurtigt. Det tager længere tid at pakke ned, skifte sengetøj, dække alt med plastik - og vi var virkelig grundige med afdækningen. Når vi kommer næste gang er der jo to små nisser med, så vi har gjort alt hvad der overhovedet var muligt for at få så lidt som muligt at gøre rent når vi kommer næste gang.
Vi nåede næsten at sidde og hygge med den sidste kop kaffe. Det blev da til 3 hurtige minutter - men det er 3 min. mere end vi plejer.
Så den vemodige afsked med Ustina. Ind til Plovdiv og kun 15 senere med bussen til Sofia. Vi ankom til hotellet 15.30 og gik straks ud for at få lidt frokost og en kold fadøl. Så slentrede vi lidt rundt i gaderne for bare lige at få os bevæget lidt og så hjem på værelset og benene op. Da der er netværk på hotellet fik jeg tjekket om der skulle være mails der var vigtige, så mandagen ikke bliver for lang.
Om aftenen gik vi på Happy bar og restaurant og spiste. Det er bekvemt tæt på hotellet. Madmæssigt var det ikke den store succes, men vi bliv mætte og det var ligesom hensigten. Kl. 22 lukkede og slukkede vi for dagen. Airconditionen virkede ikke, så der var uhyggeligt varmt. Vi var nødt til at sove med åbent vindue, og ved nu at Sofia aldrig sover.
4.30 kimede vækkeuret. Op og i bad og til lufthavnen. Det gik uden problemer. Turen til Frankfurt forløb helt efter planen. Dvs. vi var næsten en halv time foran planen. Med 4 timers ventetid var det ikke hvad vi behøvede. Men, heldigvis havde jeg en lang seddel med til taxfree så det var fint. Så fandt vi et bord i nærheden af en kaffeshop, så vi satte os her og læste og drak kaffe.