Jeg startede dagen stille og roligt med en kop kaffe på min lille solplet øverst på trappen. Ikke at der var nogen sol, men der er dejligt. Sidde der stille og roligt og så vågne op med en kop kaffe. Det er herligt.

Familien havde regnet med at sove længe, men Nevena kaldte, der var morgenmad. Det var en kop varm mælk, et brød der mindede om en doughnut og et trekantet brød med feta indeni. Det varme mælk blev lidt vammelt, men det hjalp et par skefulde kakao på. Generelt var det et meget massivt morgenmåltid.

Om formiddagen “snakkede” Nevena og jeg en del sammen. Hun så det tøj vi havde købt, vi snakkede mad etc. Vi havde et par rigtig hyggelige timer.

Hun har været ved at lave yoghurt i dag. Hun har også kogt risengrød. Det spiser de koldt med kanel på. Hun synes det var skægt, at det var en traditionel julespise i Danmark.

Som sædvanlig kom der regn ved frokosttid. Om eftermiddagen kom solen igen, og Bjarne blev lidt overkåd og sagde, at det var lige meget, om han blev skoldet, for nu ville han have sol! - en udtalelse han fortrød om aftenen - da var lårbasserne nemlig i stand til at lyse hele huset op:-)

Drengene var oppe og spille basket ved femtiden sammen med Georg. De kom bare lige tilbage og fik et hurtigt bad, før vi gik ned i byen for at tage bussen ind til nabobyen sammen med Dushko, Nevena, Georg og os fire. Vi tog ind på den restaurant, hvor vi har været et par gange. Aftenen var bare en succes. Vi snakkede på kryds og tværs. Fik spurgt og sagt noget af alt det, som har været svært at kommunikere ved hjælp af en ordbog. Fem minutter før vi skulle gå for at nå bussen hjem, forsvandt strømmen. Det var godt nok mørkt man ku’ ingenting se! Men i løbet af få minutter var der levende lys overalt, så det var helt ærgerligt, vi skulle gå. Tilbage i Ustina var der ligeså mørkt, men ingen tvivl om, at de er vant til det, for der stod lys klar overalt.

Da strømmen kom tilbage, kom Georg ned til os. Vi havde snakket en del med ham om renoveringen af huset, og han mente det kunne gøres væsentlig billigere, end det tilbud vi havde fået. Han kendte også en meget dygtig håndværker, som han havde brugt/bruger meget. En ung gut som har arbejdet fire år i Tyskland, så han arbejder på en anden måde end de bulgarske.

Efter en rundtur i huset trak han i land. Det var noget mere omfattende, end han havde forestillet sig, og set i lyset af det synes han prisen var helt ok. Der var noget materialeforbrug, han synes var dyrt. Han foreslog vi tog firmaet til de store ting og en lokal håndværker til de små og så ellers selv lavede en del, men det har vi nu besluttet, efter en del snakken frem og tilbage, at det gider vi ikke. Vi får det renoveret en gang for alle og så færdig. Der vil altid være noget facade etc., så vi skal nok få vores lyst styret.

Vi har givet Nevena og Dushko lov til at bo i huset op til et år. De skal åbenbart til at bygge nyt og kan ikke nå det inden oktober. Man kan selvfølgelig undre sig over, hvorfor de ikke gik i gang da vi havde købt. Fordelen er, at vi har nogen til at passe huset i et helt år.

Det er Dushkos bedsteforældre, der har bygget huset. Alderen svæver lidt hen i det uvisse, men Georgs bud er, at det må være et af de ældste huse i byen og mener det har rundet de 100 år.

Lidt sladder fra byen: Dushko er lidt af en særling - ikke den mest vellidte - vi har betalt alt for meget for huset - og hvorfor i alverden har vi købt netop det, der var da andre huse der var meget bedre.

Nu kan Georg så gå ud i byen og fortælle, at det er pga. bjergudsigten, som han også må indrømme er speciel smuk herfra.