STARTSIDE           DANMARK            HISTORIEN OM BULGARIEN          USTINA                LINKS

 

 

 Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

 

Dagbog sommeren 2005

 1., 2., 3. juli

 4. juli

 5. juli

 6. juli

 7. juli

 8. juli

 9. juli

 10. juli

 11. juli

 12. juli

 13. juli

 14. juli

 15. juli

 16. juli

 17. juli

 18. juli

 19. juli

Sommerferien 2005 - Vores livs bedste

 

Tirsdag den 5. juli

 

Vi var lidt langsomme i optrækket her til morgen. Den døsighed der griber en, når solen skinner og man bare kan mærke der er varmt, hvilede over hele huset.

Vi fik lidt mere brød af Nevena. Vi spiste ude. Det var herligt. Lidt koldt men dejligt.

Umiddelbart efter morgenmaden kørte vi til Plovdiv. Vi skulle ind på kontoret for at ordne lidt papirer samt på politistationen og registreres. Det skal alle udlændinge.

Endelig mødte vi Iva igen. Det var et herligt gensyn. For begge parter.

Der var lidt hast på med at komme ned på politistationen, der er nemlig lukket mellem 12 og 13. Vi havde nu ikke behøvet skynde os sådan, for det viste sig, at alle landets politistationer var lukket i dag, så vi kunne komme igen i morgen.

Så kørte vi på shopping. For en gangs skyld ikke efter tøj, men efter noget så banalt som glas, tallerkener, en el-kedel og madvarer. Efter det kørte vi tilbage til byen for at se på hårde hvidevarer. Den butik vi kun havde set ind af vinduerne af, og som ligger overfor vores “stamhotel”, var vi nu inde i. Priserne var rimelige, men vi blev enige om at tjekke i andre butikker. Tilfældigt mødte vi Vashko. Bossen for Bulgarian Properties. Han kendte et stort “Electric City” lige ved siden af Metro, så der kørte vi over. Der var et utal af modeller at vælge imellem. Vi endte med at købe et køle/fryseskab, en støvsuger, 2 forlængerledninger, ekstra kamera-batterier og ekstra støvsugerposer. Køle/frys kostede 599 Leva og resten 189 Leva, så i alt brugte vi ca. 3200,- DKK. Vi kunne have gjort det billigere, men her er seriøst brug for en kraftig støvsuger, hvis den skal kunne fjerne alt det spindelvæv, der sidder i hessianen på værelserne.

Tilbage ved huset bød vi Dushko og Nevena på øl, og de endte med at byde på hjemmelavet vin. Der er vi så nået til nu. Vi kommunikerer vanen tro via ordbogen. Det er sjovt, men anstrengende.

Folkene fra Bulgarian Properties samt håndværker kom først omkring kl. 19.30. Det var en noget mere initiativrig håndværker end den første vi mødte hernede. Han havde set tegningerne før, og var helt på det rene med, hvad der skulle ske. Han kom med nogle helt klart bedre forslag til, hvordan og hvad vi skulle gøre med vinduespartiet ovenpå. Han åbnede loftslemmen og konstaterede, at der var tagsten, der var itu. Der sidder en gammel elmåler oppe i solværelset, og Bjarne og jeg havde snakket om, at der garanteret ikke var kraft i huset, og at det var derfor, det tog så lang tid at bringe noget i kog. Jeg havde foreslået vi fik gas - at det måske ville være det billigste. Det snakkede vi igennem med bygherren, og det kunne han kun tilslutte sig.

Han var enig med os i, at gulvene i pejsestue og drengenes værelse er bevaringsværdige. Gulvet i det store soveværelse skal fornyes. Gulvet i solværelset kender vi ikke tilstanden af.

Så var der soveværelset nedenunder. Her lod han sig altså ikke spidse af med, at den fugt der var, ikke var noget problem. Det var, som vi havde frygtet, et problem. Bjarne havde rykket linoleumet af, og under det lå der aviser med plastik ovenpå, der skulle forhindre fugten i at trænge igennem. Bygherren spurgte om vi insisterede på at bruge det til soveværelse? Hvorfor - ja, fordi han fattede da ganske enkelt ikke, hvorfor vi ikke lavede badeværelse der, det var jo så oplagt. Det var da bare forslaget! Vi havde ikke skænket det en tanke. Alle fugtproblemer ville i så fald nemt kunne løses. Herligt. Vi var ude ved vejen og se, hvor fugten kunne stamme fra, og han foreslog, at vi gravede 40 cm ned og lavede en fugtspærre fra ydersiden. Han forslog også at vi lukkede husets facade ud mod haven, sådan som vi oprindeligt havde ønsket. Det ville være meget billigere og bedre end de andre forslag, og det var ikke noget vi behøvede nogen form for tilladelse til. Det lille værelse, der nu er det specielle indgangsparti, synes han vi skulle rive ned. Det er intet værd. Vi beholder afsatsen, så det bliver en slags indendørs veranda. Der kommer trægulv i køkkenet og på verandaen. De kommer med forslag til, hvordan køkkenet kan laves. Vi kan ikke rigtig beslutte os til, om vi skal sløjfe brændeovnen i køkkenet. Tror måske vi fortryder. Hele det store rum får så bare nye vægge og fliser på gulvet. Han er enig med os i, at trappen er bevaringsværdig og vil blot renovere/stabilisere den. Han var ganske uenig med Dushko i, at der skulle ny septiktank til. Det var ganske unødvendigt, der kunne sagtens føres nye rør under jorden til den. Han var rystet over, der bare var afløb direkte ud i jorden, og tog det som en selvfølge, at de skulle sluttes til septiktanken. Så alt i alt en rigtig god oplevelse.

Det var temmelig sent, da de gik, og vi skulle i gang med aftensmaden. Vi havde købt en lille grill, men Dushko tændte op i hans. En fantastisk gammel sag med skorsten og det hele. Vi lavede bare lidt hvidløgsbrød, en gang tomatsalat og så ellers de 2 svinemørbrad vi havde købt tidligere. Dushko åbnede en flaske mere af hans fantastiske hjemmebryggede vin. Den var 3 år gammel og smager helt eminent.

Det viste sig, at de slet ikke ville spise med, så det var bare til os de havde åbnet vinen.

De er virkelig et par fantastisk søde mennesker. Det bliver højst sandsynligt dem derskal passe huset. De har købt et mobilhome og vil bo i nærheden af Ustina.

 

 

Indgangspartiet til selve hovedhuset

 

Trappen op til 1. sal

 

Pejsestuen på 1. sal

 

Værelse på 1. sal

 

Soveværelse på 1. sal

 

Opholdsstue på 1. sal

 

Soveværelse i grundplan

 

Opholdsstue i grundplan

 

Køkken i annekset

 

Opholdsstue i annekset

 

Badeværelse i annekset

 

Toilet i annekset

 

Det udendørs køkken

 

Afløb fra køkken!

Huset set fra bagsiden

 

Dushkos fantastiske grill

 

Aftenmadstid

anette-bjarne@stofanet.dk