 Startside
 Danmark
 Historien
 Ustina
 Links
|
Efteråret 2007 - vores 10. tur til Bulgarien
Fredag den 23. november
Turen startede fra Harlev 03.45 og varede til 20.15 hvor vi steg af bussen i Ustina. Vi var en time forsinkede i Budapest og i Sofia lufthavn lykkedes det endnu en gang en taxachauffør at snyde os. Vi havde bedt om en OK-taxa og manden forsikrede os om at det var det samme selskab selv om det ikke lige var det der stod på taxaen. Jeg håber han sover dårligt om natten. Vi kom af med 4-5 gange mere end vi plejer, så vi truede med både politi og alt muligt, men måtte pænt slippe 55 Leva. Så tag ALDRIG en taxa uden der står OK på siden – trods forsikringer!
Nå, men efter den lille episode smilede heldet til os. Vi fik de sidste pladser i den ekstra bus der var sat ind til Plovdiv og som kørte et kvarter efter. I Plovdiv sprang vi ud af bussen. Fat i bagagen, over på rutebilstationen, ind i bussen til Ustina og så kørte den. Heldigt.
Vi fik handlet de sædvanlige småting. Her blev vi mødt med store smil og knus og der blev taget billeder af os. Så ned og spise – hvor velkomsten var lige så varm (gid restauranten ville være lige så varm som velkomsten) – men pyt. Vi fik vores salat og en flaske rødvin og så var vi grydeklare.
Fik lige et ekstra glas rødvin i køkkenet mens vi forsøgte at varme huset lidt op. Temperaturen i huset var kun på 5 grader, så vi kunne se vores ånde når vi snakkede. Ild i pejsen. Godnat. Gik ud som et lys og sov 8 timer plus de 3 løse.
Lørdag den 24. november
Huset er stort set intakt. Desværre er fugtproblemet i det store værelse ikke løst, så vi må se hvad vi kan finde ud af.
I gangen breder fugten sig også på de nye ydervægge der er bygget op. Er ret sikker på det stammer fra jorden, så det er nok begrænset hvad vi kan gøre. Det må løses – en gang…
Vi har helt tydeligt et dyr i gangen. Det har gnavet i noget træværk for at få bedre plads så det må vi se om vi kan få aflivet – det er helt tydeligt ikke en mus!
Dagen er gået med absolut ingenting. Vi gik en lille tur – opgav bjerget. Der var så smattet at det var næsten umuligt at stå fast. Fik handlet lidt til frokost, her blev vi komplimenteret for vores bulgarske og det er jo dejligt.
Tændte op i brændeovnen for første gang. Den er bare god. Den tager lige alt det ”råkolde” som vi havde håbet på. Spillede lidt – fik et par glas vin – gik ned for at spise og var indstillet på at gå tidligt i seng, men sådan gik det ikke.
Der var totalt fyldt på restauranten, så vi fik det lille bord Maria og Daniel (ejerne) plejer at sidde ved. Der var fuld knald på musikken og et fantastisk humør og så – endelig – bulgarsk kædedans. Det var en skidesjov aften. Jeg var jo ligesom nødt til at bevise at uanset hvor hurtigt og hvor længe de blev ved, så kunne jeg følge med.
Jeg blev også hevet op til en gang mavedans. Det er sværere end man tror, men høstede da et par ”super” tilråb under megen latter.
Vi gav op omkring midnat. Musikken blev højere og højere og det var i forvejen sådan at man måtte råbe tæt ved hinanden hvis man skulle sige noget. Men en helt igennem munter aften.
Søndag den 25. november
Dagen startede i slow-motion. Jeg kan ikke mindes hvornår vi sidst har brugt to timer på at spise morgenmad og gå i bad, men det kan man vist godt forfalde til.
Bjarne fik støvsuget efter diverse husdyr. Vi har mange ”stankel-kopper” og de spind de laver er enorme.
Så har vi læst lidt bulgarsk. Gik en tur. Mødte endelig Slavka og Ivans far. Ivans far kom med godt en liter Rakia og så 5 liter rødvin brygget på druer fra vores have. Det var en helt speciel fornemmelse at kunne sige skål i egen Rakia. Vi kunne ikke lade være med at grine, for der var både myrer og fluer i flasken :-) Det skulle lige have været i Danmark.
Bjarne var nede for at få fyldt gasflaskerne. Vi har været ved at finde ud af hvad vi skal gøre med gulvet i solværelset. Konklusionen er, at det må blive en ”godt-nok” løsning. Det er så skævt og ødelagt, at kun et helt nyt gulv kan ændre på det, og det kan da godt være det kommer en gang – bare ikke nu.
Vi fylder simpelthen de værste huller med tæpperester og linoleum og så lægger vi plader over det hele. En ægte bulgar-løsning.
Mandag den 26. november
Vi startede med at tage til Plovdiv om formiddagen. Ind til forsikringsselskabet for at hente original-papirerne på husforsikringen. Vi tog en taxa til kontoret fra busstationen.
Så skulle vi i Praktiker. Vi tog en bybus og det var bare så nemt at komme rundt. Vi fik købt pladerne til gulvet i solværelset og træ til et par dørtrin. En spade og som sædvanlig diverse småting. Det hele bliver leveret i morgen.
Så bybus igen til ejendomskontoret, hvor vi fik dem til at bestille den elektriker der lavede strømmen i huset under re-renoveringen. Vi skal have et nyt relæ op. Han kommer og ser på det i morgen.
Så på strøget og ose. Vi fik købt en julegave. En ring til Maria. Nu håber vi jo så bare at hun kan lide den. Anette fik også både et par støvler og et par sko.
Så en tur i Billa. Anette har lovet kollegerne på Amitech at have en flaske Rakia med hjem.
Så hjem til et glas af vores egen rødvin, og nu er det tid til at gå ned for at spise. Jeg har bestemt at jeg skal have kallun i aften!
Det fik jeg så. For første, sidste og eneste gang i mit liv! Første mundfuld var ok. Kødet var ufatteligt blødt, men alligevel lidt træg på en speciel måde. Mundfuld to – ok. Mundfuld tre – nu begyndte det at blive vammelt og her skulle jeg bare have stoppet. Puha da jeg havde spist et par mundfulde mere. Bward!
Tirsdag den 27. november
Vi gik i gang med projekt gulv i solværelset lige fra morgenstunden. Gulvet var noget værre end vi huskede det. Det var et kæmpearbejde at få fyldt hullerne nogenlunde ud, men med fusk og ægte bulgar-snilde lykkedes det.
Pladerne til gulvet skulle Praktiker levere. Aftalen var 10.30 og vanen tro var den 11.45 inden de kom. De var så store at vi måtte have dem om på bagsiden af huset og så op og ind gennem et af vinduerne i det lille soveværelse. Det var hårdt. Det tog sin tid af få målt den første ud. Bare det at bestemme sig for, hvor og hvad man synes der skulle være det lige stykke. Vi endte med at tage noget mønsterpapir jeg havde haft med på et tidspunkt og så lave en skabelon. Det tog tid, men resultatet blev perfekt.
En detalje var, at vi var nødt til at save 1 cm af døren for at den skulle kunne åbnes når tæppet kom på. Gulvet er så skævt at bare forbi døren er der et fald på 4-5 cm. Hele gulvet falder 10 cm, så der var en masse at tage hensyn til.
Desværre blev vi ikke færdige i dag, men pyt – det er for en gangs skyld vores eneste projekt.
Det har været en rigtig flot dag. Solen har skinnet fra en skyfri himmel og man kan tydeligt mærke hvor meget magt den stadig har.
Jeg fik vasket og tørret det sengetøj der lå tilbage fra sommerferien.
Der var skidekoldt nede på restauranten. Til trods for at vi hver aften får ærespladsen ved siden af brændeovnen har jeg t-shirt, trøje, fleece og skijakke på. Derudover har jeg et uldtæppe og min skråpude med. Man skal nok opleve det for at forstå det er fedt.
Det var ellers rigtig skægt. Vi snakkede lidt med Maria og Ani. Vi havde taget et europa- og et danmarks-kort med og så snakkede vi ellers rejseruter, børn etc. Rigtig sjovt og hyggeligt.
Elektrikeren – han kom ikke som aftalt.
Onsdag den 28. november
Igen en solrig dag. Vi skulle bare lige lave det sidste på gulvet. Det tog så det meste af dagen. Det blev ikke bedre af at de store skruer slap op, så Bjarne måtte en tur med bussen til Krichim efter flere. Mens han var af sted fortsatte jeg med de sidste små skruer og nu døde batteriet på boremaskinen totalt, så resten foregik pr. håndkraft. Det var hårdt. Men vi er bare gode. Det var en fornøjelse at få tæppet rullet på plads, uden der var buler og kanter og for første gang kan jeg rent faktisk gynge i min gyngestol Det har været umuligt indtil nu pga. skævheder og kanter i gulvet.
Vi fik også lavet dørtrin ud mod trappen. Vi måtte have to stykker træ mere ovenpå det eksisterende for at døren ikke skulle gabe over trinnet i den ene side. Ydermere skulle det saves skrå af, for at det kunne nå ind til døren i begge sider, men det blev så flot.
Så ville vi lige skifte det ud til badeværelset. Som så meget andet var det noget rigtigt klamp der var lavet her. Det var to stykker træ med fer og not der lå og gyngede når man trådte på det. Vi troede bare det var et spørgsmål om at det blev et bræt i stedet for to – hvorfor tror vi altid det vil være let? Det viste sig der var hult under trinnet. Der hvor badeværelsesfliserne sluttede og der hvor køkkengulvet begyndte – åårrhhh – man har ikke lige vidst hvad man skulle – så derfor et dørtrin!
Nå hullet blev fyldt med cement. Det skal nu tørre et par dage, og så kan der komme et pænt nyt ikke-vippende dørtrin på.
I morgen vil vi se om vi kan få lavet et mellem køkken og forgang. Her gaber døren også meget, samtidig med at det ser ud som om kanten forneden er savet af med en døv køkkenkniv.
Elektrikeren kom i dag. Vi fik et tilbud (110 Leva til materialer og 250 Leva i arbejdsløn) på at skifte en del af måleren, men det kneb med at han kunne kommer i denne uge, så vi aftalte han skulle komme den 17. marts. Interessant hvis den aftale kommer til at passe.
Vi var også lige inde og hilse på Dimca i dag. Et glædeligt gensyn. Hun har udvidet hendes lille butik til også at have alverdens sæber etc. – som vi selvfølgelig manglede alt muligt af.
Om aftenen var vi som sædvanlig på restauranten. Vi havde fået et par glas vin mens vi vanen tro spillede yatzy. Vi fik – som vi plejer – en flaske vin til maden og bestemte så at vi ville have et glas cognac til kaffen. Så kom Maria og Daniel med ½ liter af deres egen rødvin til os – så jeg droppede cognac’en!
Torsdag den 29. november
Igen sol – ikke helt så blå himmel. Vi havde havedag. Fik beskåret og flyttet de to store roser. Vi fik flyttet rundt på de stauder der er, så vi er fri for sommerblomster fremover. Det blev bare rigtig pænt.
Vi startede dagen med at spise morgenmad i solværelset. Ville nyde udsigten og det at værelset var færdigt. En banal ting – bordet kunne stå uden af vippe faretruende.
Vi startede air-conditionen for at tjekke at varmedelen også virkede. Det gjorde den fint. Der nåede nu ikke at blive varmt inden vi slukkede, men rumtemperaturen var altså også kun på 1 grad da vi startede! Til orientering er det så koldt at man f.eks. næsten ikke kan få hårshampoen ud af flasken fordi det er så koldt.
Vi spiste frokost udenfor. Jeg havde et tæppe om min men ingen jakke på. Sikke en luksus. At kunne sidde ude få dage før december – den følelse man har når men sidder der – solen skinner – bjergene er lidt dusede i disen og man bare ”er”. Det er der ikke ord for. Et måske – lykke!
En speciel oplevelse. Da jeg var nede at handle drev to sigøjnere en flok heste gennem byen. Ikke lige et syn man møder hver dag.
Fredag den 30. november
Man skulle tro det var løgn, men ikke desto mindre sad vi udenfor igen i dag og spiste frokost. Termometeret sneg sig i solen op på 29 grader. 1 time senere var der 9 grader, så det var noget af et temperaturfald.
Vi fik lavet de sidste småting i haven. Læste lidt bulgarsk. Tog ½ time i solen. Fik lavet det flotteste dørtrin ud til badeværelset og ellers ingenting.
Der var ingen strøm i 4 timer i dag. Der blev skiftet nogle ledninger på lygtepælene. Bagefter var de rundt i husene for at måle hvor meget strøm der rent faktisk kom ind til de enkelte huse. Nu er der fuld blus på. Synes godt nok at alle lamper virkede så søvnige, men det var nok noget vi bildte os ind. Min føntørrer virkede også svag. Nu er der fuldt knald på – både på lyset og føntørreren. Utroligt.
Lørdag den 1. december
1. december og igen en dag hvor solen skinnede fra en skyfri himmel.
Bjarne fik skiftet er par af stængerne der danner stativ for druerne samt ”ryddet lidt op” i det virvar af metaltråde der var på kryds og tværs af det hele.
Imens tog jeg til Plovdiv og fik købt billetter til bussen til Sofia i morgen. Vi ved ikke helt om det er nødvendigt. Vores søde nabo Dimca kom over med noget lækkert brød til os. Jeg forsøgte uden held at spørge hende. Det gik ikke så godt – manglede ordet ”nødvendigt” for at kunne forklare. Så ringede jeg til Gergana og spurgte om hun ville oversætte. Så gik det helt i kage. Gergana grinede og fortalte at Dimca bare havde sagt okay. Så hvad hun lige har troet og forstået er ikke til at vide.
Vi fik pakket kufferterne. Vi har lige et par flasker Rakia med hjem. Den jeg har lovet til julefrokosten og så lidt til eget forbrug. Derudover har jeg øl med hjem til ”drengene” på kontoret, så der er læs på.
Vi fik også lige sat dørtrinnet fast ind til solværelset – der er lukket af for vandet i annekset og de sidste ting er ryddet væk. Nu kan vi i fred og ro gå ned og spise – sove lidt længe i morgen, så ferien også sluttes stille og roligt. Men først skal vi lige på turne med de gaver vi har haft med til Ivan, Slavka, Vladimir, Vaklin og Dimca.
Der er også lige et julekort til Vasiliy og Tsvetana samt til Maria og Daniel på restauranten.
Søndag den 2. december
En hjemtur uden problemer. Fly til tiden. Tog til tiden – dog forsinket til Århus så vi var først hjemme (vores tid) 01.30 så det var barsk da vækkeuret ringede næste morgen. |
Ustina 23. november til 2. december
|
