Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

Efteråret 2009

Lørdag den 7. november

Turen ned forløb så perfekt som det overhovedet kan lade sig gøre. Blev ellers lige lidt nervøse da vi i Billund fik at vide at luftrummet over Frankfurt var så overbelastet, at vi ikke kunne få starttilladelse før de vidste hvor og hvordan, når de kom til Frankfurt. Det kunne tage 15 - 20 min. før de vidste det. Vi har vist for mange forsinkelser i erindringen til at vi bare lige tror på det, men 10 min. efter var vi i luften.
Vi havde 2½ times ventetid i Frankfurt, men de gik hurtigt for vi mødte Illiana og hendes 1 år gamle datter Sofia, så dem hyggede vi os med.
I Sofia tog vi en taxa fra lufthavnen til rutebilstationen. Vi landede 13.10 og 13.40 var billetten til bussen til Plovdiv købt, så det gik fantastisk nemt. Og med en OK taxa blev vi heller ikke snydtJ
Klokken 16 var bussen i Plovdiv, bussen til Ustina kører 16.15, så kl. 17 låste vi hoveddøren op, kiggede lige rundt i huset. Fik vand og strøm på. Gik ned og handlede. Brugte lige 10 min. på at vaske bordene i køkkenet af og støvsuge badeværelse og køkken, og kl. 18 sad vi stille og roligt med et glas vin og lidt chips. Det er så’n det skal være. Det er så’n vi gang på gang har drømt om, at det ville gå, og denne gang lykkedes det altså. Herligt.
Vi gik ned på den gammelkendte restaurant og spiste. Den nye var lukket. Gad vide om den er lukket-lukket?
For 117 gang fik vi en portion Shopska, pommes frites med feta og en kyllingefilet. Delte den sædvanlige flaske rødvin. Skejede ud og delte en rakia. Så var vi også grydeklare. Så allerede kl. 21 tumlede vi i seng og snorksov. Da var det alt andet lige nogle timer siden vækkeuret havde sendt os ud af fjerene. Vi kørte hjemmefra kl. 4.

Søndag den 8. november

Trods den lange nattesøvn var vi ikke specielt friske, så det var dejligt bare at tumle ned i køkkenet og få sin morgenkaffe.
Gik lidt ud og så hvordan tingene stod til udenfor. Bjarne slæbte brænde op og vi fik gang i brændeovnen. Drak lidt mere kaffe. Alt i alt en nusse rundt formiddag.
Vi ville lige en gåtur på bjerget, men møder så Vassilliy i Slavkas have. Glædeligt gensyn. Han spørger til grunden i Banevo, og vi må ind og finde et kort frem. Så spørger vi til fru Vassilliy og hun sidder ovre hos Slavka. Vi går selvfølgelig over og hilser på og tager samtidig de billeder med, vi har tog i sommerferien. Slavkas søster er der også. De er ved at lave fyldte peberfrugter. Vi snakker lidt om vores meget mislykkede forsøg med at sylte figner. Blev selvfølgelig til grin, men det udløser et glas af Slavkas syltede figner til både os og Maria.
Turen på bjerget blev ikke rigtig til noget. Der var total pløret, så det gad vi ikke. Handlede lidt til aftensmaden. Spiste frokost. Bjarne gik ud og jeg læste lidt. Opgav at holde mig vågen og tog en middagslur på sofaen. Skønt.
Spillede lidt mens aftensmaden blev klar – lammetævede Bjarne i Matador – ha – det er første gang det er lykkedes mig.
Pakkede ”skoletaske” til mandag og hyggede over et glas vin

Mandag den 9. november

Vi startede tidligt her til morgen. Anette stod op 6.30 og jeg 5 min. efter. Mens Anette var i bad og gjorde sig klar, lavede jeg morgenmad.
Anette tog bussen til Plovdiv 7.55, hun skulle starte på sprogskol kl. 9.
Jeg gik i gang med loftet i køkkenet. Der var en masse revner og sprækker der skulle lukkes med silikone. Vassilliy var lige forbi. Han fik nogle oplysninger om grunden i Banevo. Han kender området godt og kommer nok med forslag til, hvad ungerne kan plante på grunden. Silikonen slap hurtigt op, så jeg måtte en tur op til vores lokale isenkræmmer, hvor jeg købte 3 hylstre mere. Jeg var næsten færdig med loftet da Anette kom hjem kl. 14.30. Hun havde haft nogle gode og lærerige timer med bulgarsk. Anette var lige nede på ”sladre-bænken” og aflevere billederne til den gamle dame, som vi også havde taget billeder af i sommerferien da hun gave Noah gaver. Anette viste også lige Slavka den lærebog hun har fået inde på skolen. Så blev der lige slappet lidt af med spil inden vi skulle i gang med aftensmaden.
Jeg var en tur i supermarkedet og hos grønthandleren. Her købte jeg et bundt porrer – og sikke porrer – de er ca. 1½ meter lange.
Jeg havde også et specielt besøg i dag. Der sad et lille firben inde i gangen og kiggede ud af et lille hul i muren.

Tirsdag den 10. november

I dag startede også 6.30 fordi Anette igen skulle på sprogskole. Jeg fik det sidste af loftet gjort færdigt i køkkenet. Derefter ud  i haven og beskære vinstokke. Vejret var rigtig godt. Jeg fik de fleste beskåret inden jeg kl. 13 skulle med bussen til Plovdiv og hente Anette ved sprogskolen. Vi skulle mødes med Gergana inde i centrum. Hun forklarede en masse vedrørende papirarbejdet på grunden som vi skal have overdraget til ungerne. Vi sad på vores ”stam” restaurant i Plovdiv og fik lidt frokost og en øl. Gergana og Anette var også lige henne i en guldsmedebutik for at købe en ny sten til Marias ring. Kl. ca. 15.30 stødte et hold danskere, Bo og Linde til. De havde gået på den samme sprogskole som Anette går på og via den var kontakten etableret. Bo og Linda samt deres to krudtugler Alexander og Nikolas, er bosat i Bulgarien og har boet der et par år. Bo arbejder for et reklamebureau i Vejle som web udvikler, men altså fra Bulgarien.
Et par herlige mennesker med 2 rigtig dejlige drenge.
Efter et par timers snakken, blev vi enige om at gå et andet sted hen og spise aftensmad. De kunne anbefale en god restaurant som de kendte rigtig godt.  Det viste sig at det gjorde vi også, for det var her vi havde spist der første gang vi var i Bulgarien med drengene, mens vi ventede på at folkene fra Bulgarian Properties skulle komme med en nøgle så vi kunne få vores hus. Vi fik noget dejligt mad og havde en vældig hyggelig aften. Kl. 20 blev vi enige om, at vende snuden hjemefter. Børnene skulle i børnehave og Anette skulle i skole – hendes sidste dag der.
Så slut på endnu en god dag.

Onsdag den 11. november

Det vil være forkert at sige jeg var frisk da vækkeuret ringede i morges. Der er en flok unge der morer sig med at køre ræs gennem byen, afsluttende med meget højlydt hjulspind, og da det foregår i tiden lige omkring midnat er det ret forstyrrende for nattesøvnen. Det er bare så grrr irriterende.
Jeg havde ikke fået lavet mit hjemmearbejde i går kva den sene hjemkomst, så var jeg spændt på, om jeg overhovedet ville kunne huske noget. Det kunne jeg, og timerne gik over al forventning. Jeg havde bestemt at jeg ville slutte kl. 12 i stedet for kl. 14 som aftalt. Jeg var simpelthen for mør i går. Jeg havde vild lyst til at fortsætte, men vi skulle tage hul på et nyt afsnit, så jeg sagde stop. Boris har været en fantastisk sød og god lærer og jeg synes jeg har lært rigtig meget. Jeg har fået meget ros, og jeg tror ham selvfølgelig når han siger, at jeg har været en af hans mest intelligente elever, og at faktisk ingen før mig har magtet det jeg har præsteret på tre dageJ. Jeg tror heller aldrig jeg har terpet så meget grammatik som nu her. Jeg synes det er ufatteligt svært, men jeg har endelig forstået det (altså dertil hvor jeg er kommet nu) og nu skal det bare indarbejdes så det sidder der.
Jeg var en tur omkring strøget på vej ned til bussen. Jeg havde lovet den dansk-bulgarkse forening at tage nogle flag og et par duge med hjem. Bjarne skulle også have et nyt bælte. Det var hurtigt klaret og så ellers hjem. Endelig. Først nu synes jeg at jeg har ferie. Fik et par ordentlige rakia’er til frokost og så ud på terrassen* med en kop kaffe og en bog, og så ellers ikke andet det næste par timer. Bjarne fik klippet resten af vinen, så der er helt bart nu.
*) I Plovdiv var der fuld sol og godt 20 grader. Solen var desværre væk da jeg nåede hjem, men pakket ind i et par tæpper gik det.
Bjarne har fået lavet hullet i væggen omkring relæet oppe på 1. salen og har også lavet ny dørkarm til den gamle ramponerede kælderdør. Sidst på eftermiddagen kom Slavka på visit medbringende 2 x 1½ liter rødvin, 2 x 1½ liter hvidvin og 1½ liter rakia. Fantastisk. Så mens det her skrives, sidder jeg med et godt krydret glas vin og hygger.
Jeg har lige været ovre hos Dimca med billederne fra i sommers og fik endelig forklaret familieforholdet. Fik også langt om længe navnet på den gamle dame. Baba Gjura. Slavka kom en tur over i vores have og vi fik en lille snak om vores granatæble-træ. Hun spurgte om vi kunne lide dem, og jeg svarede at det kunne vi ikke fordi de ikke var søde og Slavka havde det på samme måde. Jeg var stolt som en pave over at have været i stand til at sige og forstå det.
Bjarne fik lige tjekket at bilen kan køre, nu hvor batteriet er ladet helt op, og det kunne den uden problemer.

Torsdag den 12. november

Så er det bevist. Vi er bulgarer med hjerte og sjæl! Om vi kan bevise det? Sagtens. Kun en ægte bulgarer reparerer sit toiletsæde med tape når det knækker midt over!
At historien så også rummer at det allerede knækkede ”låget” i sommers og at vi bare ikke har gidet tage i byggemarked og få købt et nyt, er så noget helt andetJ
Ellers startede dagen med, at det bare var dejligt ikke at skulle op til bestemt tid. Efter morgenmaden gik vi til angreb på haven. Vi flyttede ferskentræet ind midt i haven. Vi synes det var træls det stod lige inden for døren. Vi beskar det også kraftigt i højden. Det samme gjorde vi med abrikostræet. Roserne der var mega store fik samme tur. Så fik vi fjernet det meste af den ståltråd der har holdt vinstokkene engang. Det meste af det havde slet ikke nogen funktion mere. Var bare livsfarlig, fordi det var lige i halshøjde. Det vi ikke fjernede fik vi rettet, så det kom til at gøre gavn.
Sidst på dagen kom Dimca med en tallerken med nogle små kålruller fyldt med ris og lidt gulerødder og lidt kød. De var rygende varme og smagte himmelsk.
Det gjorde at vi ændrede vores aftensmads-planer så vi fik frikadeller. Nu var det deres tur til at smage noget dansk mad. Så jeg strøg over til Dimca og Slavka med nystegte deller. Men sikke en skuffelse. De smagte som bulgarske kjufte. Så der har været krydderi i det kød vi købte, så hvis der var noget det ikke smagte som, så var det gode gammeldags frikadeller. Snydt. Gad vide om jeg kan få det forklaret i morgen ovre hos Dimca når jeg skal over til formiddagskaffe. Tvivler – så langt rækker det bulgarske alligevel ikke.

Fredag den 13. november.

Det lykkedes! Jeg fik skrevet forklaringen omkring de forkerte frikadeller. Der var kun 2 små stave (dumme) fejl i det jeg havde skrevet. Dimcas datter Desi læste det og rettede det så. Så jeg er stolt. Endelser/bøjninger – alt havde jeg rigtigt.
Det endte ellers med at blive en temmelig dyr kop kaffe. 1050 Leva! Forklaring: Vaklin er arbejdsløs og Bjarne og jeg havde talt om, at vi til foråret ville finde ud af at få spurgt om han kunne/ville lave nye døre til annekset. De er i en elendig forfatning. Pga. situationen tog vi en hurtig beslutning og spurgte om han ville lave dem her i løbet af vinteren. Det både kunne og ville han. Det var noget dyrere end vi havde troet, men så alligevel. 3 døre i massivt træ inkl. dørkarme. Og så er der ingen tvivl om at de passer, når han har lavet dem. Vi har set billige døre i byggemarkederne. Under 100 Leva, men så er det et spinkelt træ skelet med masonitplader på og det vil vi ikke. De yderdøre vi har set koster mellem 6-800 Leva. Men det var da et stort beløb så’n lige at beslutte sig for. Vi synes jo der var brugt mange penge i denne ferie pga. mit sprogkursus.
Vi takkede for kaffe og lækker kage (som jeg fik opskriften på) og gik en god tur op på bjerget. Solen skinnede fra en blå himmel og jeg fik taget mange gode billeder med mit nye kamera – håber jeg.
Bagefter kørte vi til Krichim og købte 2 dørhåndtag til de nye døre. Det i garagen er nyt, så det må han genbruge. Samtidig fik vi hævet alle kontanterne til Vaklin. Hjemme igen hentede jeg Slavka og informerede hende om det med dørene, samt fik fortalt at vi havde betalt Vaklin.
Aftenen er et kapitel for sig. I fødselsdagsgave af Bjarne havde jeg fået et spa-besøg på Hotel Todoroff. Vi skulle være startet med Spa, men som det nu er her i landet… så var der ikke lige plads, så om vi ville spise først? Gerne. Vi fik en lækker 4-retters menu inkl. en flaske vin og et par flasker vand. Det var en dejlig oplevelse i restauranten. Der er smukt overalt. En detaljerigdom vi aldrig har set magen til. Vi havde været i syv sind med hensyn til om vi skulle tage kamera med, og vi endte med at udelade. Det der spa-noget var nok alligevel ikke noget der var til at tage billeder af. Det er måske rigtig, men hvor ville jeg gerne have haft et billede af det. Omgivelserne overalt på hotellet er luksuriøse, så bare det at bevæge sig til spa-området sætter gang i ens forventninger. Efter omklædning til store vamsede morgenkåber blev vi ført ind i spa-rummet, og hvad skulle vi? I vin-spa! Wauw! Vandet var hældt i. Vi så på mens der blev hældt et lille træ-kar med salt i. En masse mineralske salte fik vi forklaret. Og til slut tog hun den smukkeste sølvkande og hældte en stor kandefuld rødvin i. Værsgo’ badet er klart. Der var levende ly og ellers kun diskret belysning i det smukke rum. På kanten stod et par glas vin til os. Så var der kun en ting at gøre. Lade sig glide ned i den skoldhede spa, læne nakken tilbage og stille og roligt lade det trænge ind i ens bevidsthed at jo, den var god nok. Det var os der oplevede det her.
Fantastisk aften.

Lørdag den 14. november

Vi var begge to oppe allerede kl. 7. Anette gættede lidt krydsord mens jeg gik ned og hentede morgenbrød. På vejen derned mødte jeg en flok jægere på vej på jagt. Efter morgenmaden gik vi i haven, og fik flyttet et par vinplanter. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var rigtig dejligt. Ved frokosttid var jeg færdig med at flytte planterne. Vi spiste frokost udenfor i 25 graders varme. Eftermiddagen gik bare med ingenting udenfor mens vi nød solen.
Hen under aften gik vi over til Slavka og afleverede betalingen for pasning af hus og have og takkede pænt af for denne gang.
Aftenen gik med at pakke lidt ned. I morgen går det jo atter hjemad. Det har været en rigtig god ferie – og vi glæder os allerede til påsken.

Søndag den 15. november

Vi tog tidligt af sted ude fra huset. Det passer lidt skidt med busserne her om morgenen, men det betyder ikke så meget. Turen til Sofia forløb planmæssigt – ligesom resten af hjemturen.
Det var fantastisk dejligt at lande i Billund. Kun 1 times kørsel og så var vi hjemme. Det kunne man godt vænne sig til.

Lørdag og søndag

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag og søndag

anette-bjarne@stofanet.dk