STARTSIDE          DANMARK          HISTORIEN OM BULGARIEN          USTINA          LINKS

 

 

 Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

 

Efteråret 2010

 

Torsdag den 28/10

 

Min fødselsdag blev fejret i diverse lufthavne. Det eneste der gjorde det udholdeligt var tanken om, at vi var på vej til Ustina. Ellers har vi vist efterhånden ventet for længe i diverse lufthavne til på nogen måde at finde det spændende.

Alt gik efter planen. En kort overgang var der faktisk mulighed for at vi ville lande i Sofia før planen. Det ville have været ideelt, for så ville vi have nået en bus før til Plovdiv, hvilket havde betydet vi kunne nå vores lokalbus til Ustina. Men vi landede efter planen og den sidste tur til huset måtte tages med taxa.

Vi var vel fremme 22.30 og alt stod som det skulle. Der er kommet lidt vand ind i det nyrenoverede værelse. Heldigvis ikke på væggene, men det har dryppet ned fra loftet i den ene seng. Heldigvis var der plastik over.

Vi var nødt til at finde støvsugeren frem med det samme. Der havde været en sand invasion af myrer eller småfluer, så de var – især på badeværelset – overalt.

Vi snakkede om at gå ned på restauranten og få et glas vin, men gad ikke, så vi tog et glas ved køkkenbordet og så godnat. God-iskold-nat. Med temperaturer under frysepunktet var det en iskold fornøjelse at kravle under dynen.

 

Fredag den 29/10

 

Solen skinnede fra en skyfri himmel, fantastisk flot morgen at stå op til. Bjarne havde ikke fået stillet sit ur, så vi sov længere end vi troede. 9.30 var den før vi fik os lettet.

Efter morgenmaden ville vi i gang med rengøringen. Fik lige støvsuget bad og køkken, så røg strømmen. Den kom og gik et par gange, men det tog os kun et par timer, så var det hele klaret. Det sparer mange timers rengøring at alt er dækket med plastik. Lige inden vi var færdige ringede Kathy om hende og Dobrinka måtte komme forbi og sige hej. Selvfølgelig. Vi sad ude på terrassen og fik en kop kaffe. Jeg fik også hilst på Dimca. Så gik turen til Plovdiv. Vi skulle i banken og forny vores MasterCard. Det gik fint. Så videre til Assenovgrad for at mødes med Gergana. Bjarne skulle til tandlæge. Han havde lige fået lavet en porcelænskrone hjemme i DK. Pris kr. 4300,-. Her i Bulgarien koster en krone knap 450,- kr. Aftalen blev, at til næste sommer, bliver den ene side lavet og sommeren efter den anden. Det vil koste mindre end at få lavet en tand i Danmark!

På vejen hjem kørte vi forbi Bo og Linda for at overraske dem. Det lykkedesJ Vi kørte med Bo og ungerne op for at se Linda danse. Var der ½ times tid og fulgte så med tilbage til huset. Her var vi så heldige at der var lidt til overs fra aftensmaden. Sad og hyggede et par timer over et glas rødvin og en kop kaffe. Kørte hjem ved 22.30 tiden, så var den dag altså også brugt.

 

Lørdag den 30/10

 

Ustina må betyde ”balsam for sjælen”. At vågne op hernede en morgen hvor solen er ved at stå op.  Bjerget er gyldent i sit efterårsløv og solen glimter i de små dugperler som nattens frost har skabt. Alt er stille i byen og der ligger en dis hen over det hele, skabt fra de utallige brændeovne der findes. Den umiskendelige duft af frost blandet med den lidt skarpe lugt af kul og den krydrede duft fra brænde der  river lidt i næsetippen når man går udenfor, i visheden om, at solen allerede nu varmer. Hvis ikke det er sundt for sjælen, så ved jeg ikke hvad der er.

Doven start på dagen i joggingdragt over morgenkaffen. Frokosten blev indtaget uden døre. Temperaturen nåede i solen op på 29 grader. Fantastisk. Så nakken tilbage – snuden mod solen og en lille middagslur. Vi gik en tur på bjerget. Måtte opgive den sædvanlige vej. Der var ret smattet. Vi fik samlet en håndfuld valnødder. Kan ikke rigtig huske… der er noget med at de ikke må spises med det samme. Da det blev for koldt at være udenfor trak vi ovenpå i stuen og nød solen. Jeg sad og læste et par timer. Bjarne læste også lidt.

Så snart solen er væk bliver der koldt. I morges – ved 10-tiden – var der 0 grader udenfor, så det er nogle store udsving. Men vi sad og solede os på terrassen, bare i en bluse og seriøst overvejede at skifte den ud med en kortærmet, løb naboens lille Elly og legede i en tyk vinterfrakke, halstørklæde, hue, støvler og vanter. Det var jo koldt!

De fik min kalender med Elly-billeder og var rigtig glad for den.  Bjarne fik malet med ”luk-for-fugtskjolder” maling i annekset.

Vi spiste aftensmad på restauranten. Vi blev modtaget med kæmpesmil og et lige så stort knus. Fantastisk. Menukortet blev modtaget med begejstring og som tak fik vi en flaske rødvin og en flaske rakia.

For en gangs skyld blev vi hængende lidt. Fik et ekstra glas vin og en øl.

Tilbage i vores iskolde soveværelse fik jeg Bjarne overbevist om, at det var nødvendigt at tænde op i pejsen. Det er råhygge på højeste plan med ilden buldrende i fodenden.

 

Søndag den 31/10

 

Så blev det officielt vintertid. Ikke at vi mærker det. Nætterne er under frysepunktet, men dagene er varme og dejlige. Bjarne brugte formiddagen på at fælde granatæble-træet. Æblerne er desværre af den møgsure slags og træet var træls at se på, så væk med det.

Om middagen kørte vi til Krichim. Kiggede lidt på plastik-fantastisk markedet, spiste en rigtig lækker frokost på en restaurant, mødtes med englænderne – dejligt gensyn – tog Kathy og Dobrinka med tilbage til Ustina. Læssede dem af, kørte ned og fyldte gasflaskerne til køkkenet og badeværelset. Tilbage med dem. Kørte ind til Billa og fik handlet. Fortsatte til Jysk, hvor vi købte et læs billedrammer til de akvareller vi har fået af Dobrinka. Hjem. Pakkede ud. Fik gang i aftensmaden. Det ypperste stykke sålelæder vi længe har forsøgt at skære i. Heldigvis fejlede rødvinen ingenting. Sidder med øjne og næse der løber om kap mellem de nys der bare kommer hele tiden. Nå, om ikke andet er det da en undskyldning for at tage en ekstra rakia.

 

Mandag den 1/11

 

Vi ville have haft flyttet abrikos træet i dag, men blev enige om, at vi ville se om vi kan finde en dværg-abrikos i stedet. Bjarne klippede 1 meter af grenene i sommers og det var det så groet igen. Det ender som et monstertræ.

Vi fik i stedet gravet alle de blomsterløg op der var mellem fliserne og flyttet dem.

Frokosten med dertilhørende øl og rakia og en bette morfar blev igen i dag nydt ude i solen. Så blev freden brudt af en sms. Men hvilken sms. Det var fra Alexander. Han er kommet ind til Falck. Fantastisk. Var lige nødt til at ringe hjem og lykønskeJ

Så kom Kathy og Dobrinka forbi. Fik snakket lidt bulgarsk med Dobrinka. Det gik helt fint. Fulgte med op og så hvor Kathy bor. Stort pænt hus og en stor have, som det mest er Dobrinka der passer. Fik en pose kæmpe pærer med hjem. Anede ikke at pærer kunne blive så store.

Så fulgte Dobrinka os rundt til et par småbutikker og i en af dem, skulle jeg vælge et billede. Det skulle være min fødselsdagsgave. Tilbage ved huset pakkede vi ned. Selv om klokken kun var godt 16, var solen væk fra haven og så bliver det hurtigt koldt.

Vassiliy kom lige i 2 min. og sagde hej og var så væk igen.

 

 

Tirsdag den 2. november

Inden jeg slukkede lyset i aftes var jeg lige nødt til at læse en bog færdig. Fortsættelsen lå så og ventede her til morgen, så den første times tid var med snuden i en bog.
Efter morgenmaden kørte vi på planteskole. Nu skulle det være. Det orange træ skulle købes. Men nej, det er åbenbart ikke meningen vi skal have sådan et. I stedet købte vi en stribe kaprifolier. De kan så kravle op af husmuren sammen med efeuen. Bjarne ville gerne have haft et par syriske roser til at plante op af hegnet over mod Slavka, men det havde de heller ikke, så her blev der også købt kaprifolier til. Vi ville også have haft det nyt dværg-abrikostræ, men det havde de heller ikke. Vi blev sendt på en anden planteskole der havde frugttræer – stik modsat af hvor vi var – men de havde heller ingen abrikostræer. Så efter 100 spildte km kørte vi hjem. Savede endnu engang grenene af og flyttede så træet, så må vi se. Mens Bjarne klarede flytteri/planteri læste jeg morgenens bog færdig. Gergana kom sammen med en vinduesmand. Vi skal have fluenet for køkkenvinduerne. Ved samme lejlighed spurgte vi hvad det ville koste at skifte de punkterede ruder. Det store ovenpå opgav vi ret hurtigt. Det var ikke lige sådan at afmontere. Men de to store i gangen og det ene i køkkenet ville koste 90 leva, så det har vi bestilt. De kommer fredag eller lørdag.
Aftensmaden stod restauranten for.

Onsdag den 3. november

Vi skulle mødes med Dobrinka kl. 10. Hun havde inviteret med på gå-tur på bjerget. Vi tog Bobby med. Han er blevet en ret stor hund og er stort set umuligt at styre. Et lille stykke oppe slap vi ham fri og han fik brændt meget af sin energi af. Det viste sig at det var første gang han var på bjerget, så det var noget af et sats. Men det gik fantastisk. Det er nogle år siden jeg sidst var den vej, og havde helt glemt hvor storslået alting er fra den side. Vi havde en fantastisk dejlig tur og var først hjemme små 3 timer senere. Her fik vi en ordentlig portion musaka med hjem fra Dobrinka som vi guffede i os til frokost.
Efter et par dovne timer i solen var jeg ude at handle ind til aftensmaden. Dobrinka og Kathy skulle komme. Midt i alle forberedelserne ringede Kathy afbud. Hun var syg. Heldigvis kom Dobrinka. Vi fik shopska, mørbrad med champignon og pærer og til dessert havde jeg bagt kringle. Der var alt for meget mad. Jeg har aldrig set en spise så lidt som Dobrinka.
Jeg fik snakket helt vildt meget bulgarsk i løbet af dagen. Det gik bedst da vi var på bjerget. Da var mit hoved ikke så ”bulgarsk-træt” endnu. Det var det da Dobrinka gik hjem.
Vi fik hele hendes historie. Ikke en af de rare. Her er alt fra tæv til udnyttelse. Udnyttelsen er desværre af nyere dato, så det var trist at høre. Men trods den triste historie en rigtig dejlig aften. Hun er fantastisk sød.
Hun kom med fødselsdagsgave til mig. Et maleri jeg selv havde valgt forleden. Det skulle være fra hende og Kathy, men Kathy ville pludselig ikke være med i gaven. Har det rigtig skidt med at vide hvad det har kostet.
Så fik vi blomster, syltede grønsager og jeg ved ikke hvor mange strikkede ørevarmereJ 

Torsdag den 4. november

Vi fik gjort annekset klar til forårets gæster. Der er vasket og skuret og skrubbet og sengene er redt. Lige klar til at kravle i. Midt i det hele kom den søde Slavka forbi med en flaske rødvin og en lille flaske rakia. Hun synes vi er nogle arbejdsomme mennesker. Hun tager nok ikke helt fejl. Jeg aftalte med hende, at hun pudser anneksets vinduer inden vi kommer til påsken, samt tjekker for fluer/myrer på gulvet.
Om eftermiddagen kom Barbara og Stephan. Fantastisk dejligt gensynJ
De blev mange timer og snakken gik lystigt. Vi snakkede også om et noget mere seriøst problem, nemlig mange af englændernes umådeholdende drikkeri og derefter bilkørsel. En opførsel vi begge hold foragter.
Aftensmaden var nem at gå til, med den mængde rester der var tilovers fra Dobrinkas besøg i går.
Temperaturen nåede i dag op på 38 grader på terrassen!

Fredag den 5. november

Vi tog med bussen til Plovdiv kl. 9.00. vi skulle mødes med Gergana 9.45 så vi nåede lige at købe billetter til Sofia bussen.
Gergana fulgte med os på ”skatte-kontoret” for at tjekke om den skat til hus og bil vi selv havde betalt over nettet var gået ind. Det var den. Der var en restance på 5,86 leva som vi skyndsomt fik bragt ud af verden.
Så i banken efter det nye MasterCard. Bankbesøg er til at få flip af. Først i den ene kø. Spørge efter kortet. Så i kø til kassen hvor det skal udleveres. Så tilbage til skrankepaven – i det her tilfælde en ung pige der ikke var til sinds at være en skid behjælpelig. Plaprede løs på bulgarsk og var skide ligeglad med vores bøn om at snakke langsommere. Så skulle vi sætte penge ind. Først til skrankepaven hvor der bliver printet et dokument ud, hvor der står at vi vil sætte penge ind og så til kassen igen og sætte dem ind. Og med en rumtemperatur på min. 29 grader kan det få en til at koge på mere end en måde.
Så tilbage til Gergana der langt om længe havde fået oversat brillepapirerne. Så det lange ben foran ned til bussen – ingen panik vi når det sagde den gode Bjarne – det havde vi også gjort hvis mandens ur ellers havde passet. Nå, vi fordrev ventetiden med en øl og lidt at spise.
Hjemme igen. I shorts og bikini og så ud i solen med en bog. Det blev vist til en 3 timer.
Da solen forsvandt, fik jeg de små billeder hængt op på drengenes værelse og redt seng, så den er klar til Birgit.
Nu hedder det vis yatzy, vin og chipsJ

Lørdag den 6. november

Alt for hurtigt blev det sidste dag. Bjarne overraskede totalt ved at står først op og sætte sig ned i køkkenet og læse. Hallo – det er da mig der gør det!
Vi satte os ovenpå og spiste morgenmad og nød udsigten over bjergene.
Så skulle vinen klippes ned. Fra Bjarne begyndte og til der var pakket væk, fejet og revet sammen i et par store bunker, gik der omkring 5 timer. Bjarne fandt en død vinstok mere. Godt der er nye på vej.
Så skulle den lille grønne dyt vaskes. Naboens lille Elly var vældig optaget af fænomenet, så det var vældig underholdende. Inden vi rejser dækker vi den til med plastik. Den var også ren da vi rejste i sommers, hvilket var komplet umuligt at se. Det udendørs køkkenbord blev skruet af, og gjort grundigt rent og sat ned i garagen. Nå ja, mens Bjarne klippede druerne gav jeg det lille køkkenvinduer og skabslågerne i annekset lak. Det pyntede. Havebord og stole skulle væk. Stiger i kælderen. Drikkevarer etc. i kælderen. Bliver der hård frost, er det bedre at de springer dernede end i et køkkenskab.
Midt i det hele kom de to vinduesfolk for at skifte de punkterede ruder og montere fluenet på køkkenvinduerne. Så ringede Kathy og Dobrinka og spurgte om de måtte komme forbi og sige farvel. Selvfølgelig. De blev så et par timer. Det var også fantastisk på terrassen. Igen 35 grader. Dobrinka kom som sædvanlig med gaver. I dag er en speciel dag, hvor man fejrer de døde, så – som jeg forstod det – kommer man aldrig tomhændet den dag, men medbringer lidt mad. Hun havde også et par krysantemumplanter med til haven.
Mens vi vaskede bil, kom der ”nogen” gående, og manden tiltalte os på engelsk. Kendte godt Danmark. Havde været der i forbindelse med noget landbrugsseminar, så han have rejst en del i jylland. Han boede desværre ikke i Ustina. Var på besøg hos nogle venner.
Så skulle møbler og senge dækkes til med plastik. Det var nu hurtigt gjort. Nu skal vi bare lige pakke de par småting vi har i rygsækken. Mærkeligt, men de er næsten helt tomme. Underligt at kunne rejse helt uden bagage.
Så skal vi bare lige have en kop vin, et spil yatzy – jeg skal i bad, og så ned og spise vores sædvanlige ”afskedsmiddag” på restauranten.

Vi skal med bussen fra Ustina 8.30 i morgen. Fra Plovdiv 9.30. Fa Sofia 13.15 med ankomst til Århus 17.55.

Hjemturen gik fuldstændig glat, så det var dejlig nemt.

 

 

 

 


Torsdag - søndag

 

Mandag

 

Tirsdag

 

Onsdag

 

Torsdag

 

 

Fredag, lørdag

anette-bjarne@stofanet.dk