Jeg fik pludselig en ekstra fridag, idet min pc på arbejdet, nægtede at åbne mit InDesign, og så er det lidt svært at være grafiker i dag. Så jeg holdt en ekstra fridag og havde pludselig oceaner af tid. Så jeg kunne nå at vaske sengetøj, så det var rent og dejligt at komme hjem til. Jeg nussede rundt og hyggede hele dagen, og havde alt klar da Bjarne kom hjem fra arbejde. Ah okay, græsplænen skulle lige slås, det måtte han selv klare. Så vi havde fin tid til en kop kaffe inden afgang.

Vi skulle flyve fra Hamborg lørdag morgen kl. 6.55. I stedet for at drøne af sted midt om natten, havde vi booket et hotel lige ved lufthavnen. De tre timer som er estimeret tidsforbrug til turen holder ikke, når man kører benzin- økonomisk i bette Kia Picanto. Så efter knap fire timer afleverede vi bilen i p-hus og blev kørt til hotellet.
Det var et fint hotel. Der var det der var brug for og da vi jo ikke skulle "etableres" knappede vi rødvinen op og hyggede med et par glas og så godnat.

Lørdag 12. april

Vækkeuret ringede 4.45. Der var transfer kl. 5.30. Synes godt nok det var lidt tidligt, men okay. Du milde hvor var det godt vi kom af sted så tidligt. Kaos er et mildt ord for det der herskede i lufthavnen. Køen til tjek-in og bagage-drop var grotesk lang. Vi havde ikke stået der længe, før det var klart at det her ville give problemer. Men alle forsøg på at finde andre løsninger var forgæves. Fik bare at vide, at det skal nok gå! Så vi havde nerverne uden på tøjet, da de begyndte at gå ned langs rækkerne og kalde folk til Wien frem. Endelig. Så i skarp trav over til security, hvor vi med mange undskyldninger og beklagelser maste os fem foran alt og alle. Det viste sig heldigvis at gaten var lige om hjørnet. Bording var i fuld sving, og vi fik lige 2 min. pause mens vi ventede på næste lufthavnsbus. En lidt træls start, når vi nu synes vi var i så god tid.
Vi kom efter en fredelig tur vel fem til Wien, hvor vi lige nu sidde og venter på flyet der har afgang om en lille time. Bjarne ligger ved siden af på - for en gangs skyld - bløde stole og tager sig en bette morfar. 
På et tidspunkt blev passagererne spurgt om der var nogen der var villig til at afgive deres bilet til Sofia. Belønningen var 250 euro pr. næse. Vi snakkede om det, men blev enige om, at vi synes det ville være for træls først at lande i Sofia kl. 18.10. Lige nu ville vi have givet hvad som helst for at være i Sofia 18.10! Vi sidder/ligger på sengen på hotel Zeitgeist i Wien. Vores fly blev aflyst pga. tekniske problemer. Det var umuligt at få et fly i dag, så kom igen i morgen ved samme tid, så prøver vi igen. Det er næsten ikke til at bære. Er grædefærdig af skuffelse. Jeg ville hellere have alt skidtet i Ustina end 4 stjerner i Wien. Men der er ikke noget at gøre ved det. Bjarne snupper en lidt højlydt morfar her ved siden af. Jeg er monster træt, men kan slet ikke finde ro.
Vi tog en tur ud i Donau turm og fik kaffe og kage. En fantastisk udsigt fra 170 m højde. Så vi tog turen "Wien rundt". Om aftenen satte vi os ned i hotellets bar og spiste. Vores madpenge rakte lige til et lille måltid og en flaske rødvin. Man har vel sine prioriteter i orden!

Søndag den 13. april
Natten var for mig endeløs lang med et kig på uret med ca. en halv times interval. Så nej, jeg er langt fra frisk. Vi sidder igen i Wien lufthavn og er der bare lidt retfærdighed til, så går resten af turen fuldstændig gnidningsløs!
Så sidder vi i flyet på vej til Sofia. Vi oplevede igen at der blev spurgt efter frivillige, men ikke alverdens mammon kunne få os til at satse i dag. En ung pige som også havde været strandet afstod fra sin billet. Men er hun studerende er det jo også en formue.
Vi kom af sted som planlagt og da flyet endelig tog jorden i Sofia, var det lige før vi klappede. Vores kuffert var længe om at komme, og mens vi ventede stod jeg og snakkede med et par som havde været i samme situation som os. Han kunne så oplyse at konstellationen, Austrian Airlines og Tyrolean Air, er den værst tænkelige. Der er altid problemer, forsinkelser, overbooket etc. så dem undgår vi i fremtiden.
Vi tog som vanligt taxa til busstationen, og da vi stod i køen spurgte en mand ved siden af, om vi skulle til Plovdiv? Vi var ret afvisende fordi vi troede det var pirat taxa der ville køre, men det viste sig at være et nyt selskab til Plovdiv og den bus gik nu. Hurra! Afsted det gik. Vi blev serviceret med vand og chokolade og ankom til Plovdiv, hvor "vores" bus ventede og hjem det gik. Gensyn med hele flokken og så endelig. Det magiske øjeblik hvor vi låser døren op:-)
Alt var fint. Mere beskidt end vi nogensinde har oplevet, men pyt med det. Der var kommet lidt vand ind ved taget ovenpå i stuen, men det havde plastikken fanget. Så ærmerne op og i gang. Vi fik dog lige fyldt skabene op inden vi kastede os ud i rengøringen. 3 timer efter vores ankomst kom Steph og Barbara som aftalt. De havde den Renovator med som jeg havde købt som en overraskelse til Bjarne. Min lille tak for al hans knoklen.
Vi gik ned og spiste. Det var dejligt at se Steph og Barbara igen, men det var en blandet fornøjelse på restauranten. Der var koldt, røget og musikken blev skruet op til et niveau hvor vi næsten ikke kunne snakke. Kl. 21.30 gik vi. Vi bød på en kop kaffe, men med en god indlevelsesevne, takkede de nej. De vidste vi var trætte og vi aftalte at ses igen inden vi rejser hjem.
Og så ellers på hovedet i seng.

Mandag den 14. april
Efter en kold nat, det var min sommerdyne de var i sengen, stod vi først på kl. 8.00. Gang i gasovnene og et langt varmt bad, hjalp lidt på det hele. Hygge over morgenmaden, mens vi sad og så ud på alt det spirende/blomstrende under en høj blå himmel. Herligt.
Slavka kaldte på mig fra haven. Hun havde kvitteringer på betalinger for bilen og huset. Det havde Ivan ordnet. Så en time senere kom hun igen. Denne gang ,ed en telefon. De havde fået en SMS fra Jysk at vore seng ville komme 10.15.
Fantastisk service fra Jysk. Vi skriver mail fra Danmark. Beder dem stole på os og levere sengen her mandag. De troede os og vi har så lige fået sneg, bund, madras og topmadras leveret til de tilbudspriser vi havde set det til for snart en måned siden. Stort "kado" til Jysk!
Dobrinka kom forbi to gange. En gang for at sige hej, og en gang for at invitere på aftensmad. Hun kunne se vi arbejdede hårdt. Og det gjorde vi. Det blev pludselig omfattende at gøre annekset rent, idet der havde været en utæthed under køkkenvasken, så alt var muggen og jordslået og skulle enten skures, vaskes eller smides ud. Så det greb noget om sig.
Solen skinnende og vi blev enige om, at det var vigtigt at sætte os og spise frokost ude. Så kunne alt det andet vente. Som tænkt så gjort. Hvor skal der uendelig lidt til for at føle ægte, uforfalsket lykke!
Vi knoklede lige indtil vi skulle op til Dobrinka. Fik dog lige tid til en hurtig mundfuld rødvin - den første efter vores ankomst! - og som vi nær havde glemt at få købt nede hos Villa Yustina. De har så åben hele dagen nu. Dog til 16.30 og ikke mellem 17-18 som sidst, så vi var heldige der var nogen.
Hos Dobrinka mødte vi en af hendes veninder, og de kappedes om at fortælle mig hvordan man lavede forskellige retter. Jeg var helt blæst i bærret! Desværre tror Dobrinka at vi spiser enorme mængder kød, så der var tre store frikadeller og en kæmpe pølse til hver. Tilbehør? En skive Hvidt brød.
Dobrinka havde en alarm der bimlede 20.20. Ti minutter til tyrkisk tv serie. Vi takkede pænt nej til budet og gik hjem. Hjem til et stille glas rødvin og så godnat.

Tirsdag den 15. april
Min nat har været et mareridt. Al den kød! Puha. Kunne slet ikke falde i søvn og var oppe flere gange. Sad nede i køkkenet med en krydsord en rum tid. Maven var helt tosset. Gik i seng igen ved halv tre tiden, dog uden at kunne falde i søvn. Så jeg er ikke frisk.
Bjarne tog bussen til tandlægen kl. 10. Jeg fik lagt vasketøj sammen og handlet til Køleskabet i annekset. Helle og Henrik kommer i aften. De har lejet en bil, så de kommer selv kørende. Spændende.
Vi spiste igen frokost ude i solen. Det er med at gøre det når lejlighed byder sig. Så på drømmesengen en lille time, men Bjarne gik og nussede omkring. Han fik udekøkkenet monteret. Vi småsnakkede imens, det var bare dase-dejlig-hyggeligt.
Så kom sms'en fra Helle og Henrik. De var landet i Sofia og små tre timer senere var de her. Holdt nede i Ustina. Dejligt, dejligt.
Vi fik lige en øl og et glas vin, mens de langsomt faldt ned ovenpå køreturen og så gik vi ned og spiste på den tyrkiske restaurant. Vi havde bestemt at vi bare ville bestille. Så vi fik den obligatoriske shopska, pommes frites med feta og hapki. Mætte af alt gik vi op og fik en enkelt kop kaffe inden vi takkede af for dagen.
Aftenen var fantastisk mild og der var den flotteste fuldmåne.

Onsdag den 16. april
Har sovet ok i nat. Stod først op kl. 7. Sad stille og roligt og vågnede med en kop kaffe og en bog. Fagre nye verden. Tre bøger med på iPad'en. Herligt at være fri for at slæbe, men det er ikke det samme som at sidde med en bog og læse.
Desværre er himlen helt grå i dag. Det må da gerne lette, så Helle og Henrik kan få foråret at se fra sin smukkeste side. Men lad os se. Det ændrer sig heldigvis hele tiden.
Vi vækkede Helle og Henrik kl. 9 med morgenmad. Sad længe og hyggede over den, og bestemte os for en tur på bjerget. Vejret var jo godt til en bjergtur. Først gik vi om og så de små vandfald. Så fortsatte Henrik og Bjarne op af bjerget, mens Helle og jeg gik ned og tog "min" tur rundt ved kanalerne. Solen brød igennem og vinsalget os på en sted og sludrede lidt. Så ringede Henrik stolt og fortalte de var nået til tops. Vi var hjemme i huset på ca. samme tid.
Henrik foreslog vi kørte til slagter og købte et par bøffer. Vi kunne jo også spise et sted. Vi kørte i vores bil der, desværre efter et helt fladt batteri, skulle skubbes i gang. Men afsted kom vi. Slagteren havde svinekød og kylling. Det var der ikke meget bøf over, men vi købte et par store koteletter.
Frokosten spiste vi på den lille restaurant ved markedet hvor vi har spist før. Det gør vi så aldrig mere. Sikke en gang hundeæde. Færdig mad i store kar, der blev varmet i mikroovnen. Dvs. Helles glemte de at varme. Øv.
På vej hjem gjorde vi holdt ved Villa Yustina og Henrik og Helle købte et par flasker vin. Bla. den fantastiske Mavrud&Rubin som skal nydes til aftensmaden. Vi filingen en rundvisning i hele huset, også den fantastiske kælder, hvor de opbevarer 12 flasker af hver flaske de har produceret siden starten i 2007.
Så lige forbi gartnerdamen og så hjem.
Tilbage i huset måtte der gang i varmen. Der gik rakia og yatzy i eftermiddagen, så vi fik varmen på mere end en måde.
Lige så elendig vores frokost havde været, lige så lækker blev den aftensmad vi havde fået bikset sammen, og vinen var - som forventet - eminent.
Alt mens vi hyggede, stod regnen ned i stænger. Så'n virkelig meget.

Torsdag den 17. april
Skyerne hænger også lavt i bjergene her til morgen. Der er en lille bitte blå sprække. Lad os håbe den får lov at brede sig.
Det fik den ikke. Det blev en grå, grå dag med nogetstedsfra regn. Vi tog ind til Plovdiv for at shoppe. Da vi kom begyndte det at regne rimelig meget. Vi gik op gennem guldgaden, Helle vil gerne have en ring og et halssmykke, og efter et kig i en butik, besluttede vi at spise frokost først. Det regnede en del. Vi spiste på restauranten ved siden af vores sædvanlige spisested oppe ved moskeen, og det var et godt valg. Vi fik noget fantastisk mad. Vi efterlod Bjarne og Henrik og gik i butikker. I det lille center købte Helle - til trods for at hun ikke gad købe tøj - en kjole og fire bluser. Besøg i yderlige mange butikker resulterede også i to par sko. Så hun var godt tilfreds.
Så gik vi en lille tur i den gamle by. Vi var selvfølgelig også i den lille butik med krukker, som vi har besøgt utallige gange, og også her måtte Helle lige have et par småting med hjem fra.
Så gik det hjemad med bussen. Da var vi alle godt møre. Så vel hjemme stod den på yatzy og vin i køkkenet, inden vi kl. 21 gik ned og spiste. Da Henrik og Bjarne bestilte cognac, takkede jeg af, og Helle valgte at følge trop op til huset. Vi var trætte. Der gik nu heller ikke længe før de to herrer kom.

Fredag den 18. april
Man skulle ikke tro det var muligt at vejret kunne blive mere kedeligt. Men det kan det. Skyerne er krøbet om muligt endnu længere ned, og ligger tungt helt nede i bjerget. Øv for den. Nå, det skal nu ikke få lov at ødelægge vores dag.
Bjarne, Henrik og jeg gik en lang tur. Turen som vi kender rundt langs kanalen. Helle blev i huset og læste. Det var fascinerende at se tilbage mod byen. Skyerne hængte lavt i bjergene, men vi gik i klart vejr.
Bjarne og Henrik fortsatte op mod bjerget. Det fik de ikke noget ud af, udover total plørede sko og bukser.
Henrik og jeg spillede lidt kort, så tog vi en gang yatzy sammen med Bjarne. Bjarne lavede frokost til os. Om eftermiddagen var det så tid til spa-turen hos Todoroff. Jeg havde givet Helle en vin-spa-tur i fødselsdagsgave sidste år, og den skulle indfries nu. Drengene fik en gang massage og hyggede ellers i sauna og dampbad. Helle og jeg råhyggede i vin-spa'en. Boble-delen virkede ikke, men vandet var skoldhedt, så det gjorde nu ikke noget. Vi fik et dejligt glas vin mens. Så var der pieling med drueolie, drueskaller og kerner. Hun skrubbede noget til hende madammen. Med det var fedt. Helle fik også en gang massage. Så var vi lige nødt til at købe et par flasker vin. En Mavrud fra Todoroff går man aldrig fejl af.
Vi nåede aldrig til Mavruden! Til gengæld drak vi champagne og hvidvin fra Villa Yustina. Vi spillede yatzy og kort og havde det forrygende skægt. Der blev hujet og råbt og satset til den store guldmedalje.
Det var blevet tid til aftensmad og endelig kunne vi komme ned på vores restaurant! Og så fik den ellers ikke for lidt. Mad i overflod skyllet ned af øl, vin, mastika, rom og cola og.... hold nu op. Helle og Bjarne dansede til klapsalver og vi grinede og pjattede som fjollede teenagere. Godt midnat var Helle blevet "træt" og ville gerne hjem. Så vi fulgtes. Jeg fik lige ryddet op og vasket op efter eftermiddagens "udskejelser", og inden jeg var færdig kom Henrik og Bjarne.
Og så ellers godnat og tak for en fantastisk dag.

Lørdag den 19. april
Havde håbet at det blev dagen, hvor Helle og Henrik skulle stå op til lidt solskin, men nej. Skyerne hænger lige så tungt nede i bjerget som de gjorde i går.
Jeg gik min morgentur inden de andre stod op. Trængte til en rask tur. De var ikke ligefrem morgenfriske i dag. Aftenens sjov på restauranten sad lidt i kroppen.
Helle og jeg gik en tur rundt i byen efter en lidt sen morgenmad, og så kørte vi mod Batckovo klosteret. Først skulle vi lige hæve lidt kontanter i vores kontomat her i Ustina. Det kunne ikke lade sig gøre. "Vi kan desværre ikke efterkomme deres ønske". Nåh... Så hæver vi da bare i Perusthitsa. Samme besked. Nu blev det træls. Nå vi kørte ind og købte en vignette, her var der ingen problemer med kortet, og fortsatte så til klosteret. Det var heldigvis holdt med at regne, så det var som altid dejligt og fredfyldt at gå rundt der. Det var blevet tilladt at tage billeder der. Dejligt. Vi fik st vide, at der var mulighed for st komme ind og se en sal, hvor der var nogle utrolig velbevarede malerier, om vi var interesserede? Selvfølgelig. Det var utrolig smukt!
Vi spiste frokost der. Slet ikke den samme oplevelse som når man sidder ude. Lidt kedelig. Men... For første gang så vi lige en spinkel solstråle så håbet blussede frem. Vi besluttede at vende næsen hjemad så vi kunne sidde og nyde solen hjemme i haven.
Først ind omkring Assenovgrad for at hæve kontanter. Ingen problemer her. Og så hjem til haven, hvor der var lige så gråt som der hele tiden havde været. Vi læste lidt, småsov etc. og spillede så yatzy indtil vi gik ned og spiste. Vi var trætte, så vi spiste bare og gik hjem. Helle takkede af. Ville under dynen og hygge med en god bog. Vi andre spillede yatzy. Og efter utallige nederlag vandt Bjarne endelig. Henriks held var i den grad vendt. På et tidspunkt går det helt i kage og Bjarne knækkede sammen af grin. Og han blev ved. Jeg har aldrig set ham grine så meget. Endnu en fantastisk dag/aften er slut.

Søndag den 20. april
Himlen er stadig overvejende grå, men man kan endelig se lidt blå pletter. Det ville være så dejligt, hvis Helle og Henrik fik lov at se det i solskin.
De fik lov at se solen, omend ret kortvarigt. Men vi nåede en tur på bjerget alle fire og solen skinnende mens vi var der. Helt vidunderligt. På tilbagevejen snakkede vi om, at vi muligvis kunne sidde ude og spise morgenmad. Men niks. Skyerne krøb i løbet af ganske kort tid ned som en grå dyne i bjergene, og der blev de.
Så mens Helle og Henrik pakkede, lavede Bjarne og jeg morgenmad. Efter morgenmaden pakkede de det sidste sammen og vi vaskede op. Så kom vores søde gamle genbo på visit, med påskebrød, små kager og malede æg. De er så søde.
Og så var det tid til farvel til Helle og Henrik. 11.30 vendte de snuden mod Sofia, for lige at have et par dage der inden de flyver hjem tirsdag.
Vi tussede lidt rundt da de var taget af sted. Fik handlet lidt. Heldigt vi ikke havde fået spist tomaten til morgenmad, for grøntbutikkerne var begge lukkede. Spiste frokost og jeg tog en middagslur. Fik lidt eftermiddagskaffe. Sad ude og nød at solen var kommet lidt frem. Ved aftenstid overtog skyerne igen og vi fik igen regn. Vi lavede lidt kylling med spaghetti til. Det var lidt rart at få andet end tomater til aftensmad. Jeg manglede noget varmt. Jeg er bare ikke på toppen. Jeg hoster og hoster og bliver svimmel og utilpas. Møgirriterende. Vi spillede et par spil kort, og krøb så op i seng med en film på computeren. Planen var at vi skulle have den med hjem, it-manden hos av form, skulle se om han kunne finde alt det der forsvandt sidste år, da jeg prøvede at komme på nettet oppe hos Kathy. Det irriterede mig, at jeg ikke selv kunne. Så jeg ville lige prøve.... Så fik jeg mig rodet ind i noget total langhåret kode og log-filer, puha, ud igen. Så fandt jeg en masse henvisninger til de mapper jeg manglede i nogle andre log-filer. Her kunne jeg se hvad mappe de burde ligge i. Hmmm. Hvor er den? Her. Tom. Men, hvorfor har jeg ikke adgang til hele mappen? Nu blev jeg stædig! Og hurra. Stædighed belønnes. Jeg fik ændret adgang etc. og alt er tilbage ved det gamle på computeren. Man er vel en haj;-)

Mandag den 21. April
Blå himmel så langt øjet rækker! Ud i solen med tæppe om. Det damper når jeg trækker vejret. Der er 9 grader i skyggen, men her i solen... ubeskriveligt dejligt. Det er sådan det skal være at stå op om morgenen hernede om foråret. Endelig. Sikken start på dagen:-)
Og det fortsatte. Dagen gik med at læse, drikke kaffe, spise frokost, sove... i solen. Fantastisk! Bjarne blev, traditionen tro, skoldet. 58,5 år og han lærer det aldrig!
Vi spiste på tyrker-restauranten. Fin mad, men der er sgu ikke ret hyggeligt. Det er fint om sommeren, men de der tilrøgede lokaler. Man gider det bare ikke mere.
Vi fik en dessert forærende. Græskar med lidt valnødder og så en eller anden form for kage der var lavet med meget smør. Græskarrene var fine. Men det andet. Huha, det bliver aldrig en favorit!
Mens vi sad og spiste kom Slavka og George. De kom med en flaske rakia, en flaske rødvin og en dunk hvidvin. Sådan en "cowboy-dunk". Alt lavet på druer fra haven. Fantastisk:-)

Tirsdag den 22. april
Dagen startede igen med blå himmel, men ikke så klar som i går. Vi fik lidt sen morgenmad udenfor og det var heldigt, for efter det, trak det noget sammen.
Jeg startede dagen med at pudse køkkenvinduerne og jeg fik repareret persiennen. Troede den var kaput, så det var dejligt vi ikke skulle ud og købe ny.
Bjarne fik repareret ved skorstenen - nyt gaffa - og var oppe og tjekke på taget. Vi havde taget lidt vand ind, og kan vi finde lækagen, vil det altså være rigtig dejligt.
Ved middagstid bragede solen igennem, og det blev for varmt at være i den, så vi måtte ind i skyggen. Ikke at der er meget af den her i haven. Det er jo druerne der giver den, og de er kun lige i gang.
Vi læste og dorskede, og først ved 18-tiden fik vi taget os sammen til at få handlet til lidt aftensmad. Så vi spiste ret sent.
Benjamin ringede ved 22-tiden med en rystende besked. En af hans gode venners far, som vi også kender gennem børnenes fælles skolegang, havde skudt sig selv. Konen var kommet hjem og havde fundet ham. Det var tydeligt at høre at Benjamin var ret berørt af det, så det var godt han ringede. Den var ikke god at gå i seng på. Men herregud. For os er det "bare" rystende. For familien - de er jo mærket for resten af livet. Det gør mig usigelig ondt på deres vegne.

Onsdag den 23. april
Dagen startede lidt skyet. Jeg skulle nå at have vasket inden vi skulle til Plovdiv, ellers var jeg ude i noget med "at vende vrangen ud" og det tror jeg ikke jeg vil bryde mig om;-) men mon ikke det trods alt kan nå at tørre til i morgen.
Vejret var lidt til og fra hele dagen, og en kort mulighed for at komme på nettet i Plovdiv afslørede, at det er slut med det helt klare solskin. Pyt med det, det har været dejligt lige at have det.
Vi var forbi værkstedet i Joakim Gruevo for at høre med batteriet. De havde ikke lige et godt svar, skal have bilen et par dage.
Vi fortsatte til Plovdiv, hvor vi skulle i Praktiker og have plastik til at overdækkede møblerne med. Så købte vi fliser til at lægge i vindueskarmen udvendigt på det store vindue. Cementen revner, så vi vil prøve om det er løsningen. Så købte vi bambuspinde til Slavka til at binde tomaterne op i. Så i Billa efter kaffe og toiletpapir, og derfra videre for at mødes med Gergana for at gå til notar. Vi fik lige en kop kaffe med hende inden vi kørte hjemad. På strøget mødte vi Linda og aftalte, at såfremt Bo ikke har lavet andre aftaler, kommer de i morgen aften. Så hjemad. Dvs. vi skulle omkring Krichim og have bilen synet. Det blev den uden problemer, og vi fik fundet ud af, hvor i Krichim man kan købe vignette. Så hjem med varerne. Bjarne læssede mig og varerne af, og kørte tilbage til værkstedet, hvor bilen skal stå til fredag eller lørdag.
Udover en klam stank af kloak i byen, mødte det ulækreste syn mig inde i huset. Vinduet ud mod haven var tæt besat af store fede spyfluer. Bward! Det var så klamt. Der var over hundrede. Jeg åbnede døren og fejede løs med kosten. De faldt ned i klaser og jeg moste og maste med kosten. En deltog flugten ovenpå, hvor vinduet lige nu står åbent, så resten forhåbentlig selv finder ud. Bward! Bward! Bward!
Hen sidst på eftermiddagen fik vi besøg af Nelly og en ung mand vi formoder er Ivaylos bror. De kom med en stor pakke. Den viste sig at indeholde en bulgarsk "kawarma" krukke i stor størrelse. Og 6 tallerkener. Hold nu op! Og Nelly takkede overstrømmende fordi vi havde haft inviteret Ivaylo som gæst hos os. Helt utroligt. Tak søde Nelly.
Vi havde en rest kyllingebryst fra dagen før, og jeg havde lavet spidskålsalat til os om morgenen, så det kunne stå at trække. Så sammen med en stor, rød, velsmagende tomat, var det aftenens lækre måltid.
Selv om det var overskyet, var temp. på ca. 20 gr. så vi gik en dejlig lang aftentur inden vi spiste.

Torsdag den 24. april
Aldrig havde jeg troet jeg skulle se Bjarne sidde med en iPad og læse bøger! Men det er ganske vist...
Trods overskyet himmel er vejret mildt og dejligt. Jeg var nødt til at få vasket det sidste tøj - det er vores rejsetøj - så det om ikke andet kan nå at tørre her indendørs.
Bjarne har været ved at lave dørtrin ud til badeværelset i annekset. Der knækkede en flise for at par år siden, så der kommer et fint et i træ på.
Vi nød at spise frokost udenfor. Har på fornemmelsen det er sidste chance den her påske. Luftfugtigheden er enorm høj.
Vi skulle hente bilen kl. 16 og skulle fortsætte ned til Bo og Linda derfra. Bilen holdt klar udenfor på værkstedet, og de fortalte vi havde fået nyt batteri. Fantastisk.
Bo ringede om vi kunne hente ungerne. Det lynede og tordnede. Selvfølgelig kunne vi det.
Jeg havde bagt en kringle til kaffen. Hvad pokker skal man lige tage med? Den vakte stor jubel, så det var jo en god beslutning.
Linda havde inviteret på kanin, og jeg glædede mig. Men nåede aldrig dertil. Min højre side af kæben har drillet en del her i påsken, og det var tæt på det gik helt galt. Den låser pludselig og det gør sindssygt ondt. Så midt i et grin -auch! Og der sad jeg. Den var ikke helt låst fast, men tæt på. Linda ved heldigvis en. Del om "ja alt muligt" så hun var i gang med massage og fortalte hvordan jeg indvendig kunne skubbe på. Så det gjorde jeg. Men det gjorde så ondt, at jeg mistede appetitten, så jeg nåede aldrig at smage kaninen. Øv!
Turen hjem til Ustina var lang. Det stod ned i stængerne, og vi kunne ikke holde ruderne dugfri, så det var en sej tur.

Fredag den 25.04
Natten har været en blandet fornøjelse. Hvert gab, host etc. har gjort ondt i kæben så jeg har holdt på den 1000 gange. Lige nu er den stadig rigtig træls. Det var nær gået glat igen ved morgenmaden. Men jeg håber den holder til vi kommer hjem til Danmark.
Jeg sms'ede med Barbara. Hun havde sagt hun ville ringe, så vi kunne lave en aftale inden vi skulle hjem, så det skal ligesom til at være. Det viste sig, hun troede vi var her en uge mere. Men niks. Så i morgen til eftermiddagskaffe. Så skulle Bo bruge en mailadresse fra mig i går, så jeg var lige inde på mailen. Her lå selvfølgelig mange og ventede, bl.a. havde Michael Armizbøll skrevet. Vi havde korresponderet lidt inden vi tog af sted. Han skrev vi bare kunne ringe, så vi kunne mødes. Så det gjorde jeg. Så i aften 19.30 på Todoroff. Det bliver spændende.
Bjarne går udenfor og lapper de obligatoriske huller i murværket. Hvad vil han gøre den dag der ikke er flere (som om det sker).
Efter frokost gik vi ned til vores søde borgmester Nelly, og afleverede de sjippetove og hoppebolde vi havde med. Hun blev så glad. Så det var dejligt:-)
Vi gjorde drengens værelse grundigt rent. Havde sengene ude og fik vasket gulv under dem. Fik bord og stole vasket af, og fik pudset vinduerne grundigt indvendigt. Og så dækkede vi helt til med plastik. Nu håber vi, det er ensbetydende med, at vi ikke skal gøre så meget rent når vi kommer. Det er ikke så hårdt i det her kolde øs-pøs-sjaskende regnvejr. Det er så grå som det overhovedet kan blive.
Bjarne kiggede lige op på loftet for at se om det lå vandpytter på plastikken. Det gjorde der et enkelt sted, så de sten over skal lige flyttes lidt.
Så mødtes vi med Michael og Britta på Todoroff. Et par søde og hyggelige mennesker. Men en anden gang gider vi altså ikke tage på Todoroff og spise. Maden var da fin, men ikke til den pris. Så var det klasser bedre det vin fik den dag vi var i Plovdiv med Helle og Henrik.
Jeg kørte hjem, og havde så for tredie gang den oplevelse at blive stoppet af politiet. Det er da utroligt. Der var en rar engelsktalende betjent, og selvfølgelig ingen problemer:-)

Lørdag den 26. april
I dag kan vi da se bjergene igen. Men alt er vådt, vådt, vådt. Så ingen gåture eller bjergture til afslutning. Vi er godt nok taknemmelige for vores gasovne. Ved ikke hvad vi skulle have gjort uden dem.
Dagen er, uanset hvordan og hvorledes, en pakke ned dag. Det sidste skal dækkes til, skrues ned/af etc. Men heldigvis skulle vi over til Barbara og Stephen og have kaffe. Det var bare så hyggeligt og rart. En kop kaffe, godt selskab og, ja så tilbage til et glas rødvin og et slag yatzy inden vi går ned og spiser.
Vores "afskedsmiddag" på restauranten var ikke en udpræget succes. Bjarne fablede om at få kylling i "et af de der stenfade" og det lykkedes os at bestille det rigtige. Skuffelsen var dog til at tage og føle på, da det viste sig at den kylling der var, var indmad. Vi dulmede skuffelsen med et ekstra glas rødvin og en mastika, inden vi gik hjem. Vi sagde pænt farvel og tak for denne gang da vi gik, og fik en flaske rose som kvittering. De er altså utrolige.

Søndag den 27. april
Vækkeuret ringede kl. 06. Det var lidt tidligt. Vi pakkede plastik om så meget som muligt - inkl. Gulve - og spiste en desværre ret forjaget gang morgenmad. Ham Bjarne vil altså ikke tro på, hvor lang tid det ret faktisk tager med de sidste småting. Så det blev ved drømmen om den stille kop kaffe. Vi småløb ud af døren og ventede max. 2 min. før bussen til Plovdiv kom. Købte vores billetter, ankom planmæssigt til Sofia, fik vores obligatoriske banitsa, inden vi tog bussen ned til lufthavnen. Tjekkede ind og kom planmæssig af sted til München. Derfra var vi så ca. 1/2 time forsinkede. Vi blev hurtigt hentet af p-folket, og efter et kort stop ved grænsen efter lidt forsyninger gik det hjem over de jyske stepper. Alt gik planmæssigt og 22.05 ramte vi Bygmarksvej. Herligt. Ingen kufferter at pakke ude - nu var det bare på hovedet i seng!
5 min. Efter stof jeg med rystende hænder og ringede til politiet. Vi havde haft indbrud! Heldigvis var det "gentlemen-tyve". De havde intet ødelagt, og stort set intet stjålet. Jeg har aldrig haft mange smykker, men nu har jeg da slet ingen! Den hvidguldsring jeg fik af min far og mor da jeg fødte Maria er bl.a stjålet. Og så et lille vedhæng som jeg har arvet efter min mor. En lille lygte med en perle i. Jeg brugte den ikke selv, men havde en lille tanke om, at kom der på et tidspunkt en lille pige i familien, skulle hun have den ved fødslen. Men det bliver så aldrig.
Det er en underlig, uvirkelig fornemmelse at have haft nogen inde i huset og rode i alle ens ting. Men når alt kommer til alt, er vi bare taknemmelige for, at intet er ødelagt. Men sikke en afslutning.