Påskeferien 2008
Så blev det Ivan og Elses tur til at komme med til Ustina
For mig betød det utroligt meget at de skulle med. Jeg har tilbragt en stor del af mine barndoms somre i deres campingvogn, hvor manglen på plads blev opvejet af den plads der altid var hjertemæssigt. Et faktum man nok først som voksen bliver rigtig bevidst om.
Else var lige ved at gøre afrejsen for spændende. Hun gik fra sin taske på en lille cafe, men gudskelov var den der stadig da hun gik tilbage efter den.
Vi var en times tid forsinkede fra Kastrup, hvilket bevirkede at vi landede på samme tid som et engelsk fly i Plovdiv. Kaos er et mildt ord for det der herskede. Jeg gik i forvejen og fik fat i bilen. Blev ret overrasket da det ikke var en stationcar. Jeg havde udtrykkeligt bestilt en bil med plads til 4 personer med kufferter og to golftasker. Det er der også i en Renault Clio hvis man stabler på forsædet og har tre personer på bagsædet med en golfbag på skødet.
Nå det gik og langt om længe kunne vi byde indenfor på Peter Beron nr. 9. Det blev en lyngennemgang. Det var blevet ret sent og vi skulle nå at have noget at spise.
Dejligt gensyn på restauranten hvor vi atter en gang blev modtaget med knus og kram.
Søndag den 16. og mandag den 17. marts
Vi tog ind til Billa i Plovdiv og handlede og lavede ellers ingenting.
Mandag tog vi ind til Plovdiv og så den gamle bydel og gik lidt shop-amok på strøget. Det blev også til frokost og is inden vi vendte snuden hjemad.
Tirsdag den 18. marts
Det skulle have været en drivedag, men vores bank ville det anderledes. Vi sad og dasede i solen da jeg fik en sms fra Gergana om, at banken havde kontaktet ejendomskontoret og at vi skulle komme. Gergana kunne ikke få at vide hvad det drejede sig om. Det var personligt! Vi var noget beklemte. Var der noget galt? Der var jo gået kage i det da de 20.000 til bilen blev overført, så… Det viste sig at der var ingenting! Det var en fra Sofia afdelingen der havde haft ringet og hvad miseren gik ud på lykkedes det os aldrig at finde ud af. Vi fik ved samme lejlighed vores nye Kredit card – som så blev spærret i 48 timer af sikkerhedshensyn. En lille detalje de først fortalte os bagefter.
Nå, mens alt det her stod på, havde Ivan og Else fundet et sted til en kop kaffe, hvor de så kunne sidde og vente på os. Lidt pudsigt var det lige uden for banken, men det vidste de jo ikke.
Nå hjem igen til afslapning på terrassen, men i løbet af turen hjem med bussen, var det pludselig slut med sol og sommer. Det gav sig til at sne lidt, og for første gang – hvis man ser bort fra vores allerførste besøg i Ustina – så vi sne på bjerget.
Onsdag den 19. marts
Vi havde – for en gangs skyld – et ærinde i Praktiker, og det skulle være klaret inden Ivan og Else ville køre på golftur med bilen. Vi var også en tur i Teknopolis, hvor Ivan og Else gav os en ny støvsuger. Ikke at den vi har er gammel, men guderne må vide hvad håndværkerne har brugt den til – suge kan den i hvert fald ikke mere. Så det var en rigtig dejlig gave at få.
Torsdag den 20. marts
Ivan og Else drog af sted på golf-tur i dag. Bjarne og jeg gik i gang med at renovere annekset, og da vi nu var i gang bestemte vi os for at male køkken- og badeværelsesdør i hovedhuset. Det skulle vise sig at være et begrænset klogt valg. Det var for koldt til at malingen kunne tørre, og det lugtede forfærdeligt hvis vi tændte for gasovnen.
Fredag den 21. marts
Vi skulle med bussen kl. 09.00 idet vi havde en aftale på ejendomskontoret kl. 10.00. Vi skulle ud og se på bil. Vashko kørte os til den forhandler, hvor ejendomskontoret har købt alle deres biler.
Lige da vi skulle parkere var der en stor varevogn der overså at vi blinkede og drønede ind i siden af os. Gudskelov skete der kun materiel skade, men vi fik os da noget af en forskrækkelse.
Vi fandt en fin lille grøn Opel Corsa. Den er fra 1997 og har kørt 117.000 km. Den kostede 3.950 Leva. Vi får den mandag eller tirsdag.
Det tog sin tid hos autohandleren pga. det uheld med bilen. Vi ventede på politi og mekaniker og… - så lige tilbage på kontoret og aftale det sidste. På strøget for af få frokost så vi kunne skåle med hinanden og ønske hinanden tillykke med bilen og at det var 3-års dagen for købet af huset. Fik en lækker salat, pænt pyntet med en oliven på toppen. Stenen får jeg blandet med salaten. Bider ved et uheld hårdt i den og knækker et ordentlig stykke af en plombe i en af de store kindtænder. Lort! Jeg hader tandlæger. Havde lige tænkt ”bare jeg nu ikke bider i noget og knækker en tand”.
Med hjælp fra ejendomskontoret fandt vi en tandlæge og fik en tid kl. 16.30.
Det viste sig at tanden var revnet helt ned i roden, så tandlægen mente ikke hun kunne klare det på en gang. Panikken i mine øjne fik hende dog til at yde det bedste og jeg gik derfra en time senere. En ny kindtand rigere og 50 Leva fattigere. Jeg havde lige fået skiftet en lille plombe i Danmark – det kostede 1200 kr.) Så held i uheld at det skete dernede.
Jeg var ikke en disse værd fredag aften. Bjarne lavede lidt mad og så slut på den dag.
Lørdag den 22. marts
Vi var bare aktive i dag. Solen skinnede og vi benyttede os af varmen til at male og male og male, så nu begynder det at ligne noget. I morgen vil det vise sig, hvor meget der behøver en tredje gang maling. Det kan godt være vi er trætte af at male, men vores lille isenkræmmer er slemt tilfreds. Vi må have øget hendes omsætning betragteligt.
Søndag den 23. marts
Natten til søndag blev det et helt forrygende stormvejr. Det var skide uhyggeligt. Jeg endte med at stå op kl. 05. Jeg sad nede i køkkenet, mens jeg drak ”tordenkaffe” og gættede krydsord. Ved 7-tiden løjede stormen lidt af og jeg fik sovet en times tid. Hele dagen knoklede vi med at male. Det er møg-irriterende, men dørene til køkkenet og badeværelset tørrer ikke. Alt det andet gør. Vi er blevet enige om, at vente med dem til sommerferien, så må de da for pokker være tørre!
Om eftermiddagen bagte jeg kringle og kunne endelig gengælde noget af alt det bagværk vi har fået af Dimca. Men hun havde dårligt fået det, før hun kvitterede med et fad småkager.
Ved 17-tiden hentede vi et hold danskere ved bussen. Peter og Lene. Ejendomskontoret havde givet os deres visitkort. De ville gerne møde andre danskere der havde købt hus. De er løbet ind i nogle problemer med det de har købt og sagen trækker i langdrag. De havde brug for at vide at de kunne stole på folkene på kontoret og at et ord er et ord. Det kunne vi kun bekræfte.
Vi havde et par hyggelige timer og sendte et par små-berusede folk af sted, der havde fået smag for Rakia. Vi håber for dem at handlen går i orden. Det lød som et rigtig dejligt sted. De var dog lidt misundelige på vores udsigt. Det forstår vi jo godt.
Mandag den 24. marts
Vi malede. Godt vi er ved at være færdige! Vi tog bussen til Plovdiv kl. 12.00. Skulle med Gergana og Vashko ud og skrive under på nogle papirer vedr. bilen. Det viste sig, at fordi det var en importeret brugt-bil, så skal vi ikke til notar for at få papirerne verificeret. Det er altså lidt skørt. som Gergana sagde: ”Det er egentlig som at købe et TV”. Vi betalte de 3950 Leva og er nu officielt ejere af en fin lille Opel Corsa.
Så til forsikringsselskabet, hvor vi tegnede den lovpligtige forsikring. 126 leva for resten af året – og så hjem. I morgen skal vi så på politistationen (eller hvad det nu er) og have den registreret. Der skal vi påregne mindst 3 timers ventetid.
Mens vi var i Plovdiv skinnede solen fra en skyfri himmel og det var bagende hedt. På vej hjemad i bussen begyndte det at blæse op. Jeg havde set frem til en time i solen med en god bog og en kold øl, men det blev en blandet fornøjelse. Det stormede helt vildt. Da jeg rejste mig for at redde nogle håndklæder der blæste op på taget væltede liggestolen og hynden fløj ned i haven og vores øl væltede. Vi fik travlt med at redde tingene ind. Vi gik en tur op i byen for at se hvad der skete. Vi vendte nu ret hurtigt om. Det fløj med tagsten og skraldespande væltede etc. så vi blev enige om, at det var sikrest at gå hjem.
At huset lige ovenfor vores overlever sådan en omgang er et mirakel. Hele overetagen er stort set ikke andet end pap.
Mens jeg skriver dette sidder vi ved stearinlys idet byen er uden strøm. Det har regnet en del, men heldigvis er vinden løjet af.
Vi troede det var slut på uvejret, men nej. Det var tørvejr da vi gik ned på restauranten mens det lynede i det fjerne. En stor og dejlig overraskelse var, at storken var ankommet.
Ustina er altså ikke den samme uden storken på torvet.
Uvejret blev ikke ved med at være i det fjerne – det blev lige op over. Jeg når lige at sige til Bjarne at jeg troede lynet slog ned på torvet, så forsvandt strømmen. Det kom igen efter nogle minutter, men forsvandt igen, så alle spiste færdig i stearinlysets skær. Det var på en gang hyggeligt, men også ret uhyggeligt. Der var nok max. 20 sek. mellem lynene. Men lyset kom igen. Uvejret løjede af og himlen var helt stjerneklar da vi gik op til huset.
Tirsdag den 26. marts
Vi skulle med bussen kl. 9.00. Vi var i tvivl om, hvad klokken rent faktisk var, for de gik vistnok på sommertid i nat. Det var hvad det var, men da jeg åbnede for bruseren for at tage et bad – ingen vand. Det er anden gang i den her ferie at vandet er væk. Sidste gang var det i flere timer.
Bulgarien – hjemlandet for bureaukrati i værste grad!
Vi var i Plovdiv på kontoret lidt over 10. Hentede bilen – det gik hurtigt. Kørte til det område hvor vi skulle have den synet/have plader på. Først ind på et kontor. Her var lidt vrøvl med kasse-skranke-damen og Vashko skulle skrive en erklæring om, at den var god nok, vi var dem vi var. Men det gik forholdsvis hurtigt. Ud til næste kø. Her skulle de kigge ned i motoren. Hvorfor - tja… Så i kø ind til synshallen og så… Hov klokken er 12 – vi går til frokost – og væk var alle i en ½ time. Så endelig. Op med motorhjelmen igen. Problemer med at læse stelnummeret. Det fik Vashko besked på at klare med et stykke sandpapir. Godkendt. Nu skulle vi bare have pladerne. Bare! Her ventede vi i over to timer! Bare stod sammen med en flok og ventede og ventede. Det var dræbende. Men endelig. Hen til kontoret. Af med Vashko. Lige et par ærinder og så hjem.
Det er en supergo’ lille dyt. Godt man er gammel Lada-kører så man kan huske hvordan det er at køre bil uden servo-styring. Fik lige en ny bagpære i hos mekanikeren i nabobyen. 75 stotinki – men så var den også sat i.
Hjemme – vand over til kaffe – hallo – hvad er nu det – ingen strøm igen. Pokkers – vi bliver nødt til at tage et glas rødvin i stedetJ
Onsdag den 27. marts
Onsdag knoklede vi fra tidlig morgen til hen på aftenen. Vi fik annekset gjort næsten færdig, og fik det gjort rent. Det tog næsten fem timer at få det rent. Væggene blev pæne, men gulvet ser stadig herrens ud. Fugerne er helt sorte, vi kunne ikke forstå hvorfor vi ikke kunne få det pænere. Det viste sig at det faktisk slet ikke er fuget færdigt, så det gør vi i sommerferien – men bortset fra det så er det blevet rigtig pænt. I værelset fik vi skabet samlet og sat på plads. Vi fik undergardiner og gardiner op at hænge, vinduet blev pudset og sengen kom på plads. Lampen i loftet blev vasket, så alt blev rent og rigtig pænt, så vi var godt tilfredse med os selv da dagen sluttede. Jeg havde et afbræk på en times tid. Jeg havde været ovre og spørge efter Dimca om formiddagen – hun havde sagt jeg skulle komme til kaffe. Hun var ikke hjemme, men om eftermiddagen stod hun så og kaldte på mig. Det passede ikke lige ind i vores ”nu-skal-vi-være-færdige” program, men selvfølgelig sagde jeg ja. Det var meget hyggeligt. Jeg blev vist rundt i huset og vi snakkede – så godt som det nu kan lade sig gøre. Efter en times tid gik jeg hjem og jeg var knap nok kommet over før hun kom med en seddel, hvorpå der stod på engelsk at jeg skulle komme til kaffe næste formiddag kl. 10.
Torsdag den 28. marts
Det gjorde jeg så. Da vi stadig manglede at hænge lidt op i annekset gik vi torsdag morgen tidligt i gang. Vi fik hurtigt hængt kroge op til håndklæde, spejl, hylde til shampoo, bruseforhæng og sæbekop. Endelig færdig. Det passede lige til kl. 10. Som jeg havde forventet var der disket op med alt muligt. Hun havde bagt både det ene og det andet og vi – Bjarne blev nemlig hentet – endte med at få et glas syltede figner og et glas hindbærmarmelade med hjem. Lige da vi trådte ud af døren hos Dimca, steg Else og Ivan ud af bilen. Det var altså helt specielt at de kom igen efter deres golf-tur. De havde sendt os en sms aftenen før, hvor de skrev at de kom ”hjem” igen torsdag. Hjem! Uanset hvad, så er det altså specielt at det er ”hjem”. For mig betød det lille ord i sms’en utroligt meget.
Jeg gik en tur rundt i byen sammen med Ivan og Else mens Bjarne begyndte at tømme garagen. Nu havde han ventet på det i flere dage.
Vi kom op af nogle veje og op til nogle områder jeg ikke havde været i før. Der var utroligt fattigt. Vi vendte om, fordi vi synes det virkede som om vi bare var der for at glo på dem, hvilket jo på ingen måde var tilfældet. Pludselig var der en dame der tiltalte os på tysk og ville vide hvorhenne vi boede. Jeg troede selvfølgelig hun mente land, men hun var bare høfligt nysgerrig efter hvor i Ustina det var.
Fredag den 28. marts
Vi sad længe over morgenkaffen inden vi som aftalt kørte til Bashkovo-klosteret. Som de øvrige gæster vi har haft med dertil, var de også imponerede over det. Vi tog også en tur op til vandfaldet og endte med at spise frokost på en lille ny restaurant der var kommet. Ikke anbefalelsesværdigt. Desværre var det for koldt til at vi kunne sidde ude og spise på den restaurant ved vandfaldet.
Vi købte lidt nødder i honning i en af boderne. Det smager himmelsk.
På vej hjem forsøgte vi, desværre uden held, at finde Todoroff. Så vi fik ikke vin med hjem og måtte nøjes med en kop kaffe og en franskbrød da vi kom hjem.
Eftermiddagen bød på afslapning – endnu en gang strømafbrydelse – og for Bjarnes vedkommende mulighed for at få køkkenet i annekset malet. Håber Mette og Preben vil sætte pris på alle vores anstrengelser når de kommer til sommer. Det er jo fordi de skal bo der vi har knoklet sådan.
Lørdag den 29. marts
Vi kørte ind til vores anden naboby Krichim i dag. Vi kørte turen op langs bjerget, den der går op til swimmingpoolen. Ikke at vi på nogen måde følte os fristet til en badetur, men simpelthen fordi turen er meget smuk. Vi fortsatte op til den store dæmning. Vi havde heller ikke selv set den før og det var et imponerende skue.
Mens vi var deroppe var solen for alvor kommet igennem og vi gik en tur rundt i byen. Skulle lige have et par småting hos en isenkræmmer. Vi ville gerne have spist frokost i byen, men alle de hyggelige steder hvor man kunne sidde ude lå i skygge. Et faktum man sætter pris på om sommeren, men lige i dag havde det været dejligt hvis solen havde skinnet der. Så vi blev enige om at køre tilbage til huset og spise frokost. Det var en god beslutning. solen bagte ned i haven og vi sad og spiste frokost i mere end 3 timer.
Om aftenen ville vi selvfølgelig ned på vores restaurant. Men der var lukket! Det er ikke sket før. Vi blev lidt urolige for bare der ikke var sket noget. Det viste sig desværre at det var der. Maria og Daniels søn var kørt galt aftenen før og der var slået 2 mennesker ihjel. Det var frygteligt. Vi vidste jo ikke hvad der var sket med deres søn, så vi var noget rystede. Så det var en trist slutning på en dejlig ferie.
Søndag den 30. marts
Vi stod tidligt op. Meget tidligt! Vi skulle køre kl. 05.45. Vi skulle aflevere bilen i lufthavnen i Bourgas kl. 9.20. Det var kun lige alt det vi nåede det. Der er bare langt. Vi skulle holde maks. fart konstant for at nå det. Det var ikke så rart. Det er jo ligesom ikke alle veje i Bulgarien der er beregnet til højt tempo. Men vi nåede det. Besluttede dog at Bjarne selv skal tage bussen til Plovdiv når han kommer til sommer. Så får vi også fundet ud af hvor god forbindelse der er. Det er meget billigt at flyve til Bourgas, så det kan jo godt være vi kommer til at benytte os af den forbindelse nogen gange.
Hjemturen gik stille og roligt og vi kan kun sige tak til Ivan og Else for en dejlig ferie sammen med dem.
|
Danmark
Ustina
Links
