Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

Påsken 2010

Onsdag den 31.marts og torsdag den 1. april.

Bjarne hentede mig på arbejde ved 13-tiden. Vi skulle af sted fra Århus Lufthavn. Desværre var vi nødt til at tage et fly allerede 15.30 for at kunne nå det vi skulle med fra CPH kl. 20.00, så vi var i meget god tid. Det første fly vi havde booket, havde vi dummet os gevaldigt med. Der kunne vi nemlig ikke nå at tjekke ind til tiden i CPH, en lille detalje vi havde overset. Men det er det der med de dyre lærepenge.

Turen gik fra CPH til Vienna til Sofia, hvor vi landede planmæssigt 01.50. Her blev vi samlet op af et ”transport-selskab” der kørte os hjem til Ustina. Kl. 04.30 sad vi i køkkenet med et glas rødvin inden vi tumlede i seng. Vi sov/ikke sov til kl. 9.30 hvor Bjarne stod op og hentede morgenbrød. Jeg kom først op en god halv time senere. Lå bare og nød ikke at skulle noget.

Jeg er kommet af sted med et stress-niveau jeg aldrig før har prøvet. Mit hjerte hamrer af sted og alt inde i kroppen dirrer. Da der ikke har været det store stress på, på arbejde, må det være omstændighederne omkring Leifs pludselige sygdom og hans operation onsdag hvor vi tog af sted. Heldigvis gik alt som det skulle.

Ellers er dagen gået med absolut ingenting. Det vildeste vi har lavet er at sove en times tid midt i solen efter frokost. Et par store rakiaer og så 35 grader i solen (20 i skyggen), det var mere end der var til at klare, så fat i liggestolene og så en god middagslur.

Vi har fået nye døre i annekset. Vaklin har lavet dem. Han er super dygtig til at lave sådan noget. Det har i den grad forandret det lille anneks. Når så det bliver malet – jamen det bliver bare så flotJ

Vi skal have fundet ud af hvad vi skal gøre med det gamle skorstensrør på taget. Der er igen kommet vand ind, så alle Bjarnes fiks-fakserier for at lukke det til har været nytteløse. Jeg tror vi bliver nødt til at fjerne det helt og få en frisk gang tagpap hen over hullet. Vi vil prøve at se om ikke vi kan få snakket med Vaklin om det.

Om aftenen gik vi ned på den gammelkendte restaurant og blev budt velkommen med håndtryk og stor gensynsglæde. Det er altså utroligt. Maden var rigtig fin. Vi fik en stor grøn salat som supplement til schopskaen denne gang. Det var rigtig godt. Da vi skulle gå kaldte Bjarne mig tilbage. Der var lige ”noget”. Det noget var en helt speciel flaske rødvin fra Ustina, som vi fik som gave. Hvordan kan man andet end elske bulgarerne, deres gæstfrihed og den bette by vi er havnet i.

Fredag den 2. april.

Til trods for at vi var gået rimelig tidligt i seng lykkedes det os at sove til ved 9-tiden. Det er helt uhørt at vi sover så længe, men vi må jo trænge til det.

Efter en gang morgenmad, startede vi den lille grønne dyt op og kørte til Billa for lige at tanke op med de ting det kniber med at få her i Ustina. Vi skulle også have fat i en vignette til bilen, og det er endnu ikke lykkedes os at finde herude.

Det smådryppede lidt på hjemturen, så efter frokosten gik vi i gang med lidt rengøring. Var blevet enige om at det ikke skulle være det helt store, men når man så lige tager et dørtrin med gulvkluden og så uheldigvis rammer gulvet på den anden side – og trækker spor – ja så tager man jo lige det med. Så efter et par timer havde vi alligevel været over det meste. Vi lukkede klogelig dørene ind til værelserne. Hvad man ikke ser…

Efter en velfortjent kop eftermidddagskaffe, gav Bjarne sig i kast med det lille toilet. Der var en del lak der skulle fjernes efter at den nye dør havde fået lak. Jeg satte mig op i en gyngestol med en krydsord – og faldt i søvn. Føler mig sgu’ lidt bedstemor-agtig med al den soven.

Bjarne sidder lige nu og nyder de sidste aften-solstråler udenfor mens han venter på aftensmaden.

Lørdag den 3. april

Vi fik gæster til morgenmad i dag, og da der var blevet varslet at ungerne var morgenmennesker, startede jeg kl. 6.30 med at være i bad. Men efter 5 år i Bulgarien burde man jo vide at morgen er et vidt begreb. I forhold til Noah – når han vågner tidligt – så sover Nickolas og Alexander til ved 7 – 8-tiden, så morgen og morgenJ

Men Bo, Nickolas og Alexander (uden mor Linda) kom til morgenkaffe ved 9-tiden. Der er krudt i de to hvalpe så efter at have fodret Slavkas høns gik vi en tur på bjerget medbringende det påskebrød og de hjemmebagte chokolademuffins som de havde med. Det gik lidt trægt opad. Så meget krudt var der alligevel ikke i dem. Så mødte vi en hyrde der kom med en flok kvæg/får og så vågnede de op. Som vi andre, faldt hyrden også for de to drenge, og han gav de to drenge et lille får de kun holde, mens de blev fotograferet. Så fik Nickolas lammet om halsen og blev igen fotograferet. En fantastisk oplevelse. Nede igen endte vi på torvet til, først en kop kaffe, så øl og is. Det blev til godt 5 timer i solen mens drengene legede på legepladsen. Dagen sluttede med at vi gik på restauranten og spiste inden de takkede af med knus og kram ved 20.30-tiden. De havde da også nået at hilse på bedstemor Gruja og Slavka. Så det har været en begivenhedsrig dag.

Ved 23-tiden gik vi ned i kirken. Vi vidste der skulle være midnatsgudstjeneste, og det havde vi besluttet vi ville til. Vi sad godt en time i kirken og folk kom stille og roligt sivende. Præsten messede ikke, men der spillede noget meget smukt musik. Så omkring 23.45 ringede klokkerne og præsten messede kort og tændte et lys som så igen tændte lysene hos de omkringstående og videre ned gennem kirken. Da alles lyd var tændt begav man sig i procession rundt om kirken. Vi var nok små hundrede mennesker. Det var en utrolig smuk oplevelse. Da vi kom om til hovedindgang ved kirken stod præsten der og man kyssede det kors der blev rakt frem mod en og så blev man velsignet ved at en buket blomster blev dyppet i noget vand og ”slået” mod panden af en. Efter den ceremoni gik man ind i kirken her valgte vi så at gå hjem. Lyset værnede man mod vinden og bar hjem til huset. Et par søde damer i kirken havde forsøgt at forklare os, hvad vi skulle med lyset, hvordan det skal tændes i løbet af året, men her kom vi til kort med det bulgarske. Men det må vi have fundet ud af.

Søndag den 4. april

Vi sov længe i dag. Til ved 9-tiden. Solen skinnede fra en klar blå himmel. Der var lige køligt nok til morgenmad udenfor, men bestemt ikke til kaffen efterfølgende. Og så kom jeg egentlig ikke ret meget længere i dag. Jeg har læst 1½ bog. Drukket utallige kopper kaffe, ædt chips, kage, drukket sodavand og i den grad været ligeglad med alt. Det har været så fedt. Bjarne har også slappet af. Han har slebet et par vinduer og lakeret dem. Han har banket et helt hushjørne ned og pudset op igen, han har været ved isenkræmmer et par gange, så vi har hver især gjort det vi holder allermest af. Nu er klokken 20 og aftensmaden står og simrer. Svinemørbrad og lidt salat – og selvfølgelig lige et glas vin eller to. Hvad mere kan man forlange?

Temperaturen nåede i dag op på knap 40 grader på terrassen, så jeg er blevet svitset grundigt. Nød at være ufornuftig uden solcreme og nyder den fornemmelse det er når man godt ved at man burde have gjort…J

Mandag den 5. april

Solen var ikke helt igennem fra morgenstunden, men kom ret hurtigt. Det var smådiset en del af dagen, men stadig meget varmt. Vi snakkede lige med Vashko da han gik i Slavkas have og beskar hendes træer. Han er farlig med en beskærersaks i hånden, for inden vi fik set os om, var vores ferskentræ også kraftig beskåret. Han viste os alle de små frugt-ansatser det allerede var på vores abrikostræ, så med lidt held har vi selv abrikoser til sommer.

Vi fik at vide at det vil regne de næste to dage, et stort regnområde er på vej fra Italien – de har åbenbart ikke været så heldige med påskevejret som vi har.

Bjarne gik fluks i gang med at slibe de 4 vinduer på bagsiden af huset ned, så de kunne få første gang lak inden det bliver regn.

Jeg satte mig med min kaffe og min bog, og rejste mig ikke før jeg var færdig med at læse denJ

Så var det blevet frokosttid. Herligt at kunne spise udenfor. Slavka havde lige aflagt en lille visit med en påskehilsen. 2 malede æg, 4 friske æg fra hønsegården, et par småkager og et påskebrød. Vi kvitterede med tre marcipanæg vi havde købt med til lejligheden. Jeg var også lige kort ovre hos Dimca med marcipanæg til hende, og forsikrede hende om at vi var her i morgen.

Vi gik en tur på bjerget og ville om og se om der var vand i det lille vandfald. Der er meget i åen ned gennem byen. Ved et tilfælde tager vi en lille sti, da den vanlige vej var spærret af nogen der var ved at svejse på en gammel traktor. Og sikke et held. Vi kom af en ubeskrivelig smuk vej op langs åen og kom forbi adskillige småvandfald. Helt fantastisk.

Formålet med turen var at finde lidt mere efeu til at plante i haven. Vi fik – kan man vist godt sige – i både pose og sæk på den tur.

Vel hjemme plantede vi det hele op af den grimme mur, så nu kan det bare skynde sig at gro så vi kan få den dækket.

Vi flyttede lidt vinplanter og brombær, så stille og roligt få vi det som vi gerne vil have det.

Tirsdag den 6. april

Det var gråvejr og regn da vi vågnede. Vashko havde varslet det, så det kom ikke helt bag på os.

Lige over middag tog Bjarne til Krichim sammen med Georgi, Slavkas ”søn” for at få bilen synet. Det gik uden problemer. De gjorde dog lige en anmærkning om at den ikke var god til at tage gassen. Som om vi ikke vidste det. Nå den lille grønne er godkendt og kan køre et år mere.

Om eftermiddagen tog vi i Baumaxx i håbet om at finde den slyngplante/træ vi så gerne vil have op af huset. Dog uden succes. Vi havde fået adressen på et par planteskoler nær Assenovgrad, så af sted det gik. Tog den første på vejen. Hun kendte planten og havde vist nok en. Det fandt vi aldrig helt ud af, men med en engelsktalende veninde som mellemled, endte vi med at have bestilt en som vi så kan hente til sommer.

Bagefter havde familien Dudek inviteret til grill. Vejrsituationen taget i betragtning, havde de dog klogeligt ændret planer. Det stod ned i stænger. Det blev til en lang og hyggelig aften med hele familien og Linda havde lovet ungerne at jeg garanteret var kunstnerisk anlagt, så jeg ville nok godt male dem i ansigterne. Det blev så min debut som ansigtsmaler, men muntert var det.

Onsdag den 7. april

I dag var så dagenL Dagen hvor vi skulle på de obligatoriske maraton besøg på diverse kontorer i Plovdiv.

Vi tog bussen 11.30 og havde tid til at slentre op af strøget – det kostede så to par sko – herre! At nå op i den anden ende for at mødes med Gergana. Jeg fik læst problemet med min mobiltlf. inden. Den skulle lige registreres, så var problemet løst. Når den ene bureaukrat forsvinder, står den næste klar!

Vi nåede lige op på motorkontoret for at betale vægtafgift, og med sidste års bøde i mente var vi lidt spændte, men blev glædeligt overrasket da vi kun skulle betale den almindelig pris, svimlende 12 leva, så for en gang skyld blev vi glædeligt overraskede. Vi ville også have betalt ejendomsskat, men de kan ikke finde os i systemet. Så de skulle lige finde ud af hvad der var sket. Vi fik kontonumre til alt, så nu kan vi både betale bilen og ejendomsskat via homebanking. Fedt.

Så skulle vi i banken og have fornyet vores USB nøgle til homebanking. Gergana have forudset alverdens problemer, men det gik bare… indtil systemet gik ned. Så måtte vi en tur ud i byen for at spise frokost mens vi ventede på det kom op igen. Efter 1½ time var vi klar.

Til gengæld synes vi det var knapt så morsomt at få at vide at vi stadig skulle betale ca 1000 Euro før det er i orden med alle papirerne på grunden. Det er da lige noget af en post. Håber ungerne er glade for den grundJ

Vi var lige kommet indenfor dørene da det ringede på. Vi havde nær fået et hjerteslag. Det er første gang det sker. Det var Dimca. Hun kom på visist efter at vi er gået fejl af hinanden et par gange. Det var begrænset morsomt. Hendes symaskine er gået i stykker og hun har ikke de 100 Lev  der skal til for at betale for reparationen. Det ville have været så let at låne hende de 100 Leva, men det skal vi altså ikke til at ud i. Vaklin er arbejdsløs og har kun haft arbejde 2 måneder her hen over vinteren, så det er så trist for dem det hele. Ville ønske jeg bare lige kunne….

Torsdag den 8. april

Ufatteligt som tiden flyver! Nå, dagen startede med skyer og det var svært at se hvad vej det ville gå. Det gik den rigtige vej og over middag brød solen igennem for fuld blus.

Vi skulle mødes med Gergana kl 11 inde i byen. Hun havde glemt et dokument i går, så vi måtte endnu en gang til notar med translatør og hele pivtøjet. MøgirriterendeL

Først kørte vi i Praktiker for at købe nyt toiletsæde. Det skulle vise sig at være umuligt at få et der passede. Vi havde lavet en skabelon, og til trods for et kæmpeudvalg, var der ingen sæder der havde den mærkværdige facon som vores toilet har. Vi havde egentlig planlagt at købe nyt med 2 skyld, men bulgarerne skal vist lige have et par år mere til at udvikle på teknikken inden vi skifter. Så kan det også være de har fået nogle der i højden er til voksne mennesker.

Nå vi fik skrevet under, og fandt så til vores rædsel ud af, at det skal vi hvert eneste år! Vi troede i al vores naivitet, at når de her papirer var underskrevet, så var det det, men niks nej, vi skal hvert år skrive under på at det er ok at Gergana tager sig af vores papirer. Og det samme skal ungerne så med grunden!

Hjemme igen kaldte liggestolene efter en god frokost med en lige så god rakia tilJ

Om eftermiddagen kom Linda og ungerne. Linda var nødt til at se Ustina efter Bo’s omtale af byen, og ganske som os andre synes hun det var et fantastisk stedJ

Vi gik om for at se det vandfalds-noget vi havde fundet forleden. Der var rigtig meget vand i efter regnen, så det buldrede af sted. Vi ”efterlod” ungerne på et sted så Linda og jeg kunne hoppe lidt videre, så hun kunne se hvor langt de strakte sig. Forleden kunne man bare gå der, det kunne man slet ikke i dag. Da vi så skulle hjemad, stod vi og stirrede forundret, for hvor var stien? Den var blevet til et hektisk lille vandløb idet ungerne havde moret sig med at lave en lille dæmning, og til trods for at vi flyttede stenene igen, kunne vi ikke få vandet til at stoppe, så det var noget af en udfordring at komme retur.

På tilbagevejen blev vi inviteret op og se nogle dyr. Vi troede bare det var et par heste, men det viste sig der gik et stort vildsvin i en indhegning.

Vi tog turen omkring torvet med deraf følgende is og tur på legepladsen.

Igen en dejlig dag i godt selskab.

Det kneb lidt med at tage sig sammen til aftensmaden, så det blev halvsent inden vi kom til at spise.

Fredag den 9. april

Jeg startede udenfor med en kop morgenkaffe kl 8.30. I skyggen var der kun 5 grader men jeg kunne sidde i solen med kun en langærmet bluse på.

Bjarne har repareret det sidste på hushjørnet på bagsiden af huset, og til sommer venter en større reparation af facaden deromme. Der er et stort stykke væg som simpelthen er ved at falde ned. Vi har ellers banket løst puds af engang og mente at alt var banket ned, men det var det jo så altså ikke. Jeg har en lille teori, men jeg ved jo ikke om der er hold i den: Vi har et par nye revner rundt omkring, og revnen i soklen under fordøren er blevet markant større. Nogle af fliserne på terrassen har også flyttet sig så revnerne er blevet større. Vi ved fra Bo og Linda at de fik en revne i deres nybyggede hus ved det sidste jordskælv hernede, så det kan jo være det der har rystet lidt her. Det var ikke mere end ca. 50 km herfra, så det er ikke helt utænkeligt.

Det har været temmelig varmt i dag, til trods for at solen ikke har været helt igennem ret meget af tiden, nok godt det samme, for så havde der været virkelig knald på – så man havde været nødt til at søg skygge og det ville da have været for ærgerligt.

Ellers blev det bare til en dag i solen med benene oppe og kaffen/vandet samt en bog indenfor rækkevidde. Jeg tror aldrig jeg har lavet så lidt som i den her ferie. Skal vist tilbage til før-børn-tiden for at have daset så meget…

Sidste gang hjemmelavet aftensmad står og simrer på komfuret. I morgen aften spiser vi nede på restauranten.

- var da lige ved at glemme at dagen ellers startede med et lille uheld der kunne have fået katastrofale følger! Inden jeg skulle i bad, tændte jeg vanen tro for gasovnen på badeværelset. Den har drillet mig lidt den her gang. Jeg har ikke kunnet få tændt den. Det plejer ellers at være mig der lige har taget på det. Bjarne sagde forleden at jeg bare skulle vente lidt længere inden jeg ”klikkede” med tænderen, men jeg er altid frygtelig bange for at der skal være sa meget gas ude, at en hel ”gas-sky” skal antænde. Men jeg lod lidt mere gas sive inden jeg tændte og den tændte første gang. Når lige at tænke: ”hvad er det for et sjovt lys?” Så havde jeg reageret. Det var nemlig mine lyserøde plys-morgenfutter der var ild i! Heldigvis for klinkerne på badeværelsesgulvet for jeg moste den jo bare derned i, og det var slukket igen, næsten inden jeg havde opdaget der var ild i dem, men den svedne plet taler sit eget sprog. Så jeg er gået tilbage til mine ærgrelser over at jeg ikke lige får gang i ovnen første gang jeg forsøger at tænde den.

Lørdag den 10. april

Klar blå himmel fra morgenstunden og bagende varmt midt på dagen. 45 grader på terrassen. Utroligt, for da vi satte os ud og spiste morgenmad – i solen – var der kun 5 grader i skyggen.

Vi havde taget lidt papirer med, med henblik på at få skrevet tale til Maria og Thomas. Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvordan vi ville gøre det, og hvordan vi eventuelt kunne starte. Jeg var fra start klar over, at det ville blive hårdt, for allerede da jeg sad og læste de medbragte papirer igennem begyndte jeg at tude. Hvordan skal det ikke gå den dag de skal giftes? Efter nogle timers arbejde var jeg færdig og vi læste den igennem, Bjarne kommenterede og jeg rettede. Jeg synes det er blevet en rigtig god tale, som vi vil glæde os til at holde.

Formiddagen gik med at få vasket det sidste inden vi skal hjem. Bjarne var i sit es, med en murerske og lidt cement, så vores hus ser ud som om det har fået mæslinger. Vi gik en tur på bjerget en sidste gang i løbet af eftermiddagen og fik handlet ind til vores nødpakke. Solen var forsvundet lidt, men det var stadig varmt og godt.

Tilbage ved huset satte vi os og spillede lidt, drak lidt kaffe, lidt vin og smånussede. Fik taget mål til fluenet til køkkenvinduerne. Fik fotograferet motorrummet på bilen. Spændende billede! Men Bjarne vil se om han derhjemme kan finde ud af, hvad det var mekanikeren mente var galt med bilen, så vi evt. kan få det repareret til sommer.

Så kom den barske virkelighed, da kufferterne blev fundet frem fra gemmerne. Ferien er ved at være slut. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes jeg er lidt ekstra melankolsk denne gang. Frygter nok lidt at vende tilbage til hverdagen igen.

Men igen-igen har det været en dejlig ferie. Denne gang med total afslapning, så batterierne burde være ladet lidt op.

Påskeferien

Besøg af Alex, Niki og Bo

anette-bjarne@stofanet.dk