Startside
Danmark
Historien
Ustina
Links
|
Påsken 2012
Fredag den 30.03 og lørdag den 31.03
Vi var så utålmodige efter at skulle af sted. Det var 8 måneder siden vi sidst havde været i Ustina, så tiden op til afrejse synes endeløs, men endelig var dagen oprundet.
Vi skulle med tog til Kastrup så der var afgang kl. 22 fra Århus med ankomst til Kastrup kl. 02. Her var så 3 timers ventetid før vi kunne komme gennem security og ind til nogle mere komfortable stole. Flyet afgik planmæssigt kl. 7. Vi skulle over Frankfurt. Her ville vi møde Runa – ikke at hun vidste det, for hun havde ikke fået at vide at det var den lufthavn vi også skulle mellemlande i, så hun regnede bare med at vi ville mødes i Sofia. Vi havde planlagt alt muligt vi kunne sige for at overraske hende, og så var det hele ved at gå i vasken fordi vi skulle direkte videre til gaten, men jeg stod bag hende og spurgte så hvad sæde hun skulle sidde på. Hun blev slet ikke overrasket. Sagde bare hej og nå skulle i her igennem. Men da vi så sad i bussen på vej ud til flyet kom grinene og overraskelses-reaktionen. Vi ankom planmæssigt til Sofia. Fik den sædvanlige taxa til busstationen, videre med bussen og hjem til Ustina. Det var helt uvirkeligt. Men endelig, endelig kunne vi låse døren op. Vi var ret spændte på at se, om der var sket skader på huset. Havde frygtet det værste for vinteren havde været enorm hård, men lange perioder med ekstreme frostgrader, så vi var ”forberedte” på ødelagte cisterner, ødelagte vandbeholdere, sprungne flasker i kælderen, så glæden var det større da alt var intakt. Så jeg tror at det Bjarne sagde her den 25. marts, da vi fejrede at vi havde haft huset i 7 år, og jeg spurgte om det så var de 7 gode eller de 7 dårlige år der havde været. Han svarede ganske enkelt at vi havde haft de 7 gode år, og 7 fantastisk gode år ventede forude. Så klogt – så klogt J
Der var om muligt endnu mere beskidt end vanligt, så efter et glas rødvin på terrassen smøgede vi ærmerne op og fik gjort rent. Runa tog annekset, og vi tog hoved huset. 2 timer så var vi klar. Det er altså blevet noget nemmere efter at alt bliver dækket over.
Det ser ud som om, at taget har holdt tæt, men vi dækker lige det hele over med frisk plastik når vi rejser hjem, så vi kan se om det er nye skjolder der kommer og ikke bare fra ”sidst”.
Vi var på restauranten og spise, og hvis ikke den portion shopska vi fik, var den bedste nogensinde, så ved jeg ikke hvad.
Vi mødte lige en af Bjarnes ”fest-venner” fra sidste sommer og han gav en lille kande vin, så vi var godt tankede op da vi ved 22-tiden gik op til huset og tumlede i seng. Trætte og mega gladeJ Et lille ps: Da vi forlod huset efter sommerferien sidste år, kravlede der stadig håndværkere rundt på vores tag og Vaklin var bestilt til at lave udhænget under taget over mod ham. Begge dele var blevet så flotte. Taget er tæt igen og det har helt sikkert forskønnet huset at der er kommet træ op under udhænget.
Søndag den 01.04
Vejret var en rigtig aprilsnar. Det var lidt kedelig, lidt blæsende – alt i alt ikke hvad vi havde håbet på. Der var for så vidt lunt nok, men bestemt ikke udevejr. Vi var sikre på det ville ændre sig – det måtte være en aprilsnar. Det ændrede sig også. Fra en smule sol ind i mellem og lidt småregn, til meget regn og stiv kuling. Det blev bare så møghamrende koldt. Om natten havde det faktisk stormet ekstremt voldsomt. Men vi krøb bare indenfor og hyggede os ved bare at være her og have ferie. Jeg fik ryddet op i køkkenskabene. Gennem årene var der bare blevet fyldt mere og mere i, og altid bare et sted hvor der var plads, så det var noget kaotisk. Det er det ikke mere. Der blev ryddet op i papirer og skuffer og… alt sammen ting man laver når det ikke er udevejr.
Jeg fik også vasket lidt. Vasketøjskurven var ganske enkelt ved at eksplodere. Der var håndklæder og sengetøj helt tilbage til sommerferie og fra Benjamin og Lucy ferie i efteråret, så den var presset.
Så jeg fik taget det værste pres af den. Men det hele måtte hænges til tørre på stativet i gangen foran brændeovnen.
Runa og jeg gik en tur om eftermiddagen. Det var dejligt at få rørt sig, men en kold fornøjelse.
Bjarne fik klippet lidt i vinen. Det skal vi have fundet en anden løsning på. Det skal holdes og klippes og …
Om aftenen spiste vi på det sted der ligger ved siden af restauranten. Vores restaurant var lukket og det var synd at sige at vi havde noget som helst der kunne gøre det ud for aftensmad, så vi var nødt til at ”finde” noget.
Det var helt fint. Der var overraskende pænt indenfor. Men koldt. Der sad en flok fodbold-mænner da vi kom, så der var højt humør. Maden var fin. Vi fik en salat, pommes frites og hapki. De smagte virkelig godt.
Tog lige et spil godnat kort inden vi gik i seng. Rejsen sad stadig i kroppen, så vi var trætte.
Mandag den 02.04.2012
Trak gardinet til side for lige og tjekke og yes! Sol og blå himmelJ
Vi var tidligt oppe. Vi skulle mødes med Gergana i Assenovgrad kl. 10. og da vi både skulle have tanket og købt vignette, skulle vi køre senest 8.50.
Da vi kiggede ud af køkkenvinduet kunne vi se temmelig våde fliser uden for det lille toilet i annekset. Ikke et godt tegn. Bjarne var nede og kigge og det ser ud som om at det er muffen der er utæt. Tror det bliver et problem vi kommer til at kæmpe med med jævne mellemrum. Vi har en ide om, at det er fordi det står stille så længe af gangen, for så pludselig at blive brugt intenst. Tror gummimufferne tørrer ud, og så bliver de utætte.
Vi mødtes med Gergana kl. 10 og slentrede om til tandlæge. Jeg havde fået at vide hjemme i DK at det ville være en god ide at få skiftet mine gamle sølvplomber. Så jeg startede med at få tjekket mine. Tandlægen var fuldstændig uforstående overfor hvorfor de skulle skiftes, de fejlede jo ingenting. Så skulle Bjarne have ordnet den fortand der var gået en lille flis af, men så strejkede tandlægeudstyret, så han skal derhen på fredag. Efter tandlægen gik turen til banken, hvor vi skulle have fornyet vore nøgle til homebanking. Det tog den sædvanlige times tid og 117 underskrifter.
Så lige en kaffepause inden vi skulle til notar og skrive under på det sidste omkring selskabet.
Endelig – færdig. Det er første gang vi har klaret det hele på en dag. Det er en god fornemmelse.
Så gik turen til Plovdiv. Runa skulle have nye briller, men ak – brilledamen var gået lige et kvarter før vi kom, så vi tager derind igen i morgen. Så ville Runa give frokost på strøget, men desværre lå vores frokostrestaurant i skygge, så vi endte med en pizza slice nede på strøget. Så i Billa og få tanket lidt op og så hjem i solen. Kolde øl, liggestole, blade og bare snuden op mod solen. Herligt.
Solnedgangen blev nydt oppe fra solværelset. Der er så meget Runa ikke har oplevet før, fordi det er første gang hun er her uden for sæson. Så alt – lyset, bjerget, stemningen – alt er bare så anderledes.
Lige nu sidder vi og venter på at vores kawarma skal blive færdig. Vi var hos en slagter i Assenovgrad og købe kød, så forhåbentlig har vi fået lavet noget godt.
Tirsdag den 03.04
Det er nu dejligt at starte med blå himmelJ
Runa og jeg tog bussen til Plovdiv 11.30. Runa skulle ind og have nye briller. Vi gik turen til brillebutikken næsten uden svinkeærinder. Vi vidste optikeren var der til kl. 14, så vi skulle gå rimelig direkte. Hun fik de fedeste briller! Det bliver ikke let selv at skulle finde nogen til sommer.
Det kan godt være at turen til optikeren var uden svinkeærinder, til gengæld krydstjekkede vi strøget mindst 3 gange inden vi, fuldstændig udmattede, sank ned i bussen bløde sæder kl. 18.45. Det var lige før det røg fra fødderne. Men det havde været en fed dag, så pyt.
Hjemme i Ustina var Bjarne slemt tilfreds med at bilen var blevet godkendt til syn. Han var blevet sendt retur efter bilens originalpapirer. Dem har de så aldrig villet se før. De ville også se kvittering på vægtafgift. Den kunne så ikke fremvises, da den er på Gerganas kontor. Han slap med skrækken.
Vi håber også at det lille toilet i annekset er blevet tæt. Det er ikke gummiringen som vi troede der er utæt, det er simpelthen fordi det småløber hele tiden, så det kommer ud af et overløbshul. Men det skulle virke nu.
Vi spiste igen i huset. Mørbrad med råstegte kartofler og en kæmpe portion shopska – slet ikk’ så ringe endda.
Onsdag den 04. april
Dagen startede med blå himmel og efter morgenmaden besluttede vi at det lige var vejr til en gåtur. Så dukkede Dobrinka op midt i det hele. Sød og lidt småforvirret som altid J Vi blev inviteret til kaffe. Hun kom med en hel avissektion med bulgarske opskrifter til mig – og Benjamin er jeg sikker på. Vi aftalte at vi ville komme op til kaffe efter gåturen.
Vi gik en pragtfuld tur ud af byen, op langs kirkegården og op på bjerget af den vej. Duften fra de blomstrende frugttræer var overvældende. Mandeltræerne er utrolig smukke. Der var masser af firben der lå og solede sig, men som sædvanlig hørte vi dem, men så dem ikke.
Der var påskebrød og kaffe hos Dobrinka. Vi småsnakkede og blev vist rundt i den nederste del af huset, hvor hun havde fået lagt nyt gulv.
Vi havde en bulgarsk-engelsk lærebog samt skrivehæfter, blyanter, viskelæder og lidt andre småting med til hende. Vi aftalte at mødes lidt engang imellem, hvor hun lærer mig bulgarsk og hvor jeg lærer hende engelsk.
Vi blev ret kede af at høre, at den blomst som Kathy havde lovet at købe på vores vegne da Dobrinkas mor døde, aldrig var blevet købt og givet.
Vi gik hjem efter et par timer og nød en frokost på terrassen. Solen var forsvundet, men det var stadig dejlig lunt. Vi sad og småsov, læste og ingenting et par timer efter frokost.
Jeg var lige en smut hos Dimca og købe lidt småting og ellers ingenting, så det har været en rigtig dovnedag.
Vi ville have været på vores lille restaurant og spise aftensmad, men den var lukket. Heldigvis var den ved siden af åben, så vi gik derind. Der er ikke så hyggeligt som på den vanlige, men der er virkelig pænt og rent og maden er super. Et kæmpe minus er, at man ikke kan få vin der.
Da vi ikke lige ved hvad de har dernede, bestilte vi bare det samme som forleden. Det fik vi og derudover fik vi – af hende der ejer stedet* - en portion af den mest velsmagende gullasch jeg har fået i umindelig tider. Helt fantastisk.
*) Vi ”kender” hende der har stedet. Det var hende der engang i sin tid, fik ud på gulvet til mavedans på den anden restaurant.
Torsdag den 5. april
Vi spiste morgenmad udenfor i dag. Vejret var lunt og dejligt lige fra morgenstunden. Vi nåede 25 grader i skyggen omkring middag, hvilket svarede til 48 grader i solen, så vi var ude fra kl. 9 til kl 19.30. Helt fantastisk. Har bare siddet ude og læst og hygget.
Formiddagen blev brugt på en tur om langs de små vandfald. Der var rigtig meget vand i, så det var temmelig voldsomt. Vi var nær ikke kommet ret langt. Flodens løb var ændret så den sti vi plejede at gå på nu var en lille å. Det viste sig at være en dame der gik i en have der ændrede den. Hun havde nok 100 10 liters dunke i haven. Dem var hun i gang med at fylde fra den lille å hun havde skabt ned til haven. Hvad det skal bruges til er ikke godt at vide.
Men vi kom et pænt stykke om. Jeg snublede på vej tilbage. Jorden forsvandt bare lige under min højre fod og rent refleksmæssigt tog jeg fra med hænderne. Det stød kan jeg mærke i min højre arm og skulder. På turen hjem slog vi et smut forbi torvet og nød en kold øl.
Vi havde regnet med at spise på restauranten i aften, men den er åbenbart begrænset åben. Bjarne var nede og tjekke, men der var lukket og slukket. Så lige nu står der en gang kylling og simrer i ovnen.
Fredag den 06. april
Bjarne kørte til tandlægen i dag i Assenovgrad. Han havde en aftale kl. 11.00. Den fortand han ”semi-knækkede” kort efter vores sommerferie herned, havde utorligt nok holdt indtil nu, og det var den der skulle laves. Så han kom hjem med fin ny fortand og ”polirte” bisser.
Vi spiste lige en hurtig frokost og tog så ind til Plovdiv. Jeg skulle i guld-gaden og finde den ring jeg havde fået i julegave af Bjarne. Jeg fandt den og er bare så glad for den.
Til aftensmad mødtes vi med Bo og ungerne. Linda er i DK. Vi mødtes på en gammelkendt restaurant og hyggede et par timer. Vi fik en masse godt at spise og en utrolig masse god snak.
Det passede lige med, at vi kunne tage bussen hjem kl 21.45 – sidste bus fra Plovdiv om aftenen. Hjemme i huset fik vi lige et sidste glas rødvin. Det var Runas sidste aften.
Lørdag 07. april
Vækkeuret ringede kl. 06.30. Så kunne vi lige nå et bad og lidt morgenmad inden vi skulle køre Runa til bussen. Hun skulle selv tage bussen til Sofia.
Da vi havde vinket farvel gik vi over i Billa og handlede. Så herefter i skogaden. Der var lige et par sko eller to der var nødt til at skulle med hjem i kufferten.
På vejen derop var jeg lige en smut på busstationens toilet. Her lykkedes det mig at falde op af trappen, så den skulder der i forvejen var træls er nu langt forbi det punkt hvor den er træls. Den gør ond ad h til og jeg kan ikke ret godt bevæge højre arm. Lidt noget møg.
Vi var i Elektropolis og købe en elektrisk tandbørste. Vi er blevet vant til dem hjemme og de er umulige at undvære nu.
Og så hjem til Ustina. Solen skinner og det er temmelig varmt. Synd for Runa at hendes sidste dag her skulle være overskyet og regn og så skal hun rejse hjem i højt solskin.
Der kom en sms fra Runa da hun sad i flyet, at nu var hun på vej, men der havde været kludder med både bus og taxa, så det skal nok blive spændende at høre*.
Vi tilbragte eftermiddagen med at dase i solen. Der blev utroligt varmt. Kl. 16 var der stadig 29 grader i skyggen. Så er vi omkring de 50 grader i solen. Hvor utroligt det end måtte lyde, så måtte vi krybe ind i skyggen da vi spiste frokost. Det var simpelthen for varmt at sidde i solen. Vi hørte fra Danmark, at nok var der lidt sol i jylland, men på sjælland sneede det. Stakler.
Vi fik vores sædvanlige spil yatzy, læste lidt og gik ned og spise på restauranten. Gad simpelthen ikke lave mad i dag.
Det var utroligt. Da vi kom ned på restauranten, sad dem der ejer den udenfor og ordnede noget. V kiggede på hinanden og blev enige om, at det da vist var varmt nok. Så vi sad udenfor fra kl. 20 og spiste. Temperaturerne svinger rigtig meget denne påske. Det er vejrmæssigt den mest ekstreme vi har haft. Vi har utrolig hårde storme om natten. Alt rusker og klaprer, og i soveværelset er der så meget ”vind” at gardinerne blafrer, så ikke noget at sige til at huset er lidt ”små-nusset” når vi kommer herJ
*) Vi hørte senere på dagen, at hun havde været i tvivl om, hvor hun skulle stå af bussen, så hun var kommet med helt ind på rutebilstationen. Havde taget en taxa til lufthavnen og var blevet tørret for 4 leva. Det koster typisk 10-12 leva. Så nu har hun også prøvet det.
Søndag 08.04
Dagen startede fint med at vi sad ude og spiste morgenmad. Så ville jeg gerne lige rydde lidt op i skabene på 1. salen. Det greb så noget om sig. Hold nu da op hvad der dukkede frem af gemmerne. Bl.a. hjemmesko, støvler, andre sko, tasker, gamle kufferter og alt muligt andet godt. Så der blev ryddet godt og grundigt op.
Der var mildt sagt møgbeskidt i skabene. Men det er garanteret fra da vi sidste sommer fik lavet taget. Så der blev vasket og støvsuget og rystet og…
De ting der var, vil vi stille ud på vejen, så kan det bare tages af dem der kan bruge det. Det blev ikke i dag det kom ud. Lige da vi var færdige, havde fået et velfortjent bad og var på vej over for at se om englænderne stadig mødtes i Krichim, gav det sig til at regne. Ikke bare regne, men styrtregne. Det gjorde det så resten af dagen. Det tordnede også lidt.
Vi havde bestemt vi bare ville køre forbi mødestedet og se om Stefan og Barbaras bil var der. Hvis ikke ville vi fortsætte over til dem og se om de var hjemme. Bilen var der ikke, men et par km efter så vi dem, og så var det ellers med at få vendt den lille grønne dyt. Det viste sig de havde fået et nyt mødested. Det meste af flokken var der, så det blev en munter eftermiddag. Vi var først hjemme ved 18-tiden.
Jeg tog lige en halv time på sofaen ovenpå. Herligt bare lige at kunne det.
Da vi skulle til at lave aftensmad, var kødet stadig halvfrosset, så det blev en gang improviseret ”sammenkogt”.
Mandag den 09.04
Det var synd at sige der var blå himmel her til morgen. Blygrå er nærmere den rigtige betegnelse.
Det havde fortsat regnet hele aftenen og natten, så det ville have været dejligt med lidt varme, men det blev ikke i dag. Vi måtte have gang i brændeovnen igen.
Over middag gik jeg op til Dobrinka. Vi havde aftalt at mødes kl. 13. Vi skulle bage ”oldemor-kringle”. Samtidig skulle vi snakke bulgarsk/engelsk, så vi begge kan lære lidt mere sprog.
Der var jeg så i næsten 4 timer. Jeg var helt rundt på gulvet da jeg kom hjem. Det er svært at sige om man lærer noget, men på sigt håber jeg det giver bare lige lidt. Hyggeligt var det i hvert fald. Jeg fik et billede med hjem fra hende af Benjamin og Lucy fra i efteråret da de var hernede. Hun skrev bag på det at hun elskede dem. Det var så sødt. Jeg fik også et billede af hendes barnebarn Victoria, da hun blev student.
Da jeg kom hjem røg jeg direkte ind og tændte for gasovnen i køkkenet. Mine fødder var stivfrosne, og jeg var gennemkold. Vi sad med jakker på inde i stuen, så det er ikke kun vores hus der er koldt.
Bjarne havde haft en del af fliserne på terrassen oppe. Der var et tykt rodnet fra syrenen der havde løftet en del af fliserne. Han havde også været ved at spænde tråde op på den grimme nabomur, så de forskellige slyngplanter der skal dække den har noget at kravle op af.
Tirsdag den 10.04
Hold nu da op. Hvis jeg var lige så flittig i dagtimerne med at terpe bulgarsk som jeg har været i nat, så talte jeg det uden problemer nu. Lå vågen og sætning efter sætning kværnede rundt i hovedet på mig. Jeg dannede sætninger, jeg bøjede verber, jeg forestillede mig dialoger – ja alt andet end at sove, så det var dejligt da vi nåede til morgenen.
Ikke at den lokkede med blå himmel. Tværtimod. Grå, tung, kold og regnfuld, det var hvad morgengry havde at byde på. Det minder mest af alt om efterårsvejr. Men vi ved at bulgarerne mangler vand hernede. Det er åbenbart lang tid siden det har regnet, så det skal være dem vel undt,
Vi var i haven et par timer i formiddags – og Bjarne selvfølgelig igen efter frokost, mens jeg så småt gjorde klar til Dobrinkas ankomst.
Jeg havde leget med lidt billeder af regndråber i haven og skulle lige tjekke dem på computeren. Det er nu lidt rart at have fået den gamle trofaste Amitech med herned. Noget lettere at skrive dagbogen ind med det samme i stedet for først at skrive den i hånden og så skrive den ind derhjemme.
Dobrinka holdt sit indtog som aftalt kl. 14.30. Hun havde handlet da hun kom. Og så gik de næste 5 timer ellers med at se billeder, lave mad og snakke. Jeg er ikke mindre træt i hovedet efter i dag. Hold nu op! Men det har været en fantastisk dag. Nu bliver det spændende om jeg kan huske at lave musaka a la Bulgarien når jeg kommer hjem.
I løbet af eftermiddagen blev det super flot vejr, så det var lidt surt at gå inde i køkkenet, men sådan var det nu bare.
Da Dobrinka var gået hjem og vi havde vasket op, gik vi en tur og nød den mest fantastiske sidste del af solnedgangen.
Onsdag den 11.04
Blå himmel! Så dejligtJ Vi kom ikke op før kl. 9 i dag. Helt uhørt. Vi skulle lige op til Dobrinka kl. 9.30. Bjarne skulle hjælpe med noget silikone i køkkenvasken. Kathy sad der da vi kom, så hende fik vi også lige hilst på.
Så hjem og få morgenmad. Med lidt god vilje og et tæppe var det varmt nok til at sidde ude og spise morgenmad. Og så stod dagen ellers på tilbagelænet magelighed og en god bog. Hold da op, hvor var det tiltrængt.
Dimca viste os, at man kan spise de ”grønne blade” i haven. Og i går havde Bjarne lige rykket et ordentlig læs op, vi troede det var ukrudt.
Dimca lavede små ruller med ris indeni af salaten, så vi fik serveret en tallerken fuld af dem. Hold nu da op, hvor det smagte godt. Så det blev lige til frokosten.
Så fik jeg hilst på vores gamle genbo. Var så bange for at hun var gået væk her i vinter, men hun havde det heldigvis godt. Så godt som man nu kan have det når man har brækket en hofte. Det er faktisk noget rigtig møg. Men hun var glad for gensynet og det var jeg sandelig også. Så var Mime og mor (kender ikke navnet med sikkerhed) lige ovre og se, hvordan der så ud i huset nu.
Så havde vi Slavka og en murer ovre for at se på læmurens overkant. Den bliver ved med at smuldre. Det samme gør et stykke af selve muren inde i haven. Der blev den sædvanlige bulgarske parlementeren, og Slavka bad om at vi hentede Dobrinka. Men her kom hun alligevel til kort med det engelske sprog, så vi ringede til Gergana. Og så var den løst.
Så havde vi fat i Vaklin. Den der skide træ-guffer havde været i gang igen. Bjarne mente ikke det var noget, men jeg stejl. Og gud ske lov for det. Den havde virkelig guffet i sig af det øverste trin på trappen, så det er nogle små sataner der skal holdes godt øje med.
Så kom Dimca med en tallerkenfuld mere af de blade med ris i. Dem nød vi så men vi tog en slag aften yatzy.
Så alt i alt en dag hvor vi ikke har lavet noget ;-)
Torsdag den 12.04
Endnu en dejlig dag, med – for det meste – blå himmel. Og når solen var fremme var der drønhedt. Det er nogle fantastiske temperatursvingninger der har været denne gang.
Bjarne har malet ”udhænget” over udekøkkenet. Det stativ der holder taget var efterhånden noget rusten at se på, så det fik en gang sort lak, ligesom det vi har brugt ude på den yderste dør. Den rustne stolpe der står lige på hjørnet ned mod annekset fik en gang grå. Så det er blevet så nydeligt.
Ellers har vi ikke lavet alverden. Læst, nusset lidt rundt, spist, og bare dreven den af. Bjarne var lige en tur ved frisøren. Slavka var lige ind og fik instrukserne til sommerens tomat- og agurkplanter. Samtidig fik vi afregnet med hende og hun fik 100 leva til materialer til muren der skal ordne taget.
Vi fik vasket nogle havemøbler af. Hvordan de er blevet så møgbeskidte er en gåde. Fluenettene der er for køkkenvinduerne og for vinduet i annekset blev også gjort rene.
Hen under aften så vi en ørn der kredsede rundt og rundt over vores bjerg. Den var kæmpestor. Vi fulgte den også med kikkerten, men det er svært at holde den stille så man kan se noget ordentligt.
Selv om vi først skal hjem lørdag morgen er der lidt nedpakke/opbrudsstemning i det vi foretager os. Tager f.eks. højde for at maden er spist/at der er nok til de sidste dage. Fået handlet til nød-pakken og andre småting der fortæller at afrejsedagen ubønhørligt nærmer sig. Tiden er bare gået alt, alt for hurtigt!
Fredag 13.04
Vi startede med en morgentur på bjerget. Ikke helt op på toppen, men op til den lille kirke. Det var en utrolig smuk morgen. Vi kunne overalt høre vand der bruste og der duftede frisk og frodigt overalt. Fuglene kvidrede og ja – en perfekt morgen.
Vi spiste morgenmad udenfor. Det bliver lidt hårdt ikke at kunne det i det næste lange stykke tid.
Bjarne fik malet de småting han malede i går anden gang, og det gamle grimme vindue ind til garagen blev malet hvid. Sikke en forandring. Det blev helt pænt.
Dimca var på besøg en times tid, og jeg blev godt og grundigt opdateret med sladderen. Du godeste den dag jeg forstår det hele ;-)
Jeg gik over til genboen med en frakke jeg havde taget med herned for at have til om foråret og en vinterfrakke af Bjarnes der var dukket frem af gemmerne da vi ryddede op. Forleden da vi havde stillet lidt småting ud på vejen, var der nær opstået ballade om de få ting. Genboen spurgte mig om der var tøj i den gamle kuffert vi havde stillet ud. Det var der ikke, men der havde været en jakke fra onkel Ivan som lå øverst. Ud fra deres måde at spørge på, og hvad jeg har hørt i løbet af ferien, er de mere end hårdt trængt. Så jeg gav dem de to jakker. De tog gladelig imod. Var lidt nervøs ved hvordan det ville blive opfattet, men det blev heldigvis opfattet i den ånd det blev givet. Som tak fik jeg en stor klynge sommerblomster til at plante ud i haven. Dem var jeg så til gengæld rigtig glad for. Vi plantede dem nede ved det overdækkede stykke. Der sidder vi jo også en del.
Lige nu er alt pakket ned. Vi rejser hjem med 2 halvtomme kufferter. Det har vi ligegodt ikke prøvet førJ
Der mangler kun at blive lagt plastik og lagner over det sidste i morgen tidlig og så går det hjemad.
Vi skal ned og spise på vores gamle restaurant i aften. Sådan skal ferien sluttes.
Der er afgang fra Ustina med bus i morgen tidlig lidt i 8, med hjemkomst til Århus omkring kl. 22.
|
Runa på besøg den første uge
Resten af ferien
- og så lige alle mor-billederne |