 Startside
 Danmark
 Historien
 Ustina
 Links
|
Sommerferien 2006
Uge 2 – Anette og Bjarne,
Alexander og Benjamin
Samme dag som Maria og Thomas tog hjem, blev drengene hentet af en ung mand, Ivan, som vi var blevet introduceret for af Vasiliy. Vasiliy vidste Ivan og hans venner, heriblandt Vladimir som er Vasiliy’s søn, skulle til en swimmingpool i nabobyen og havde spurgt drengene om de ikke havde lyst til at komme med. Swimmingpool i nabobyen! Klart – det var helt fedt. Så de blev hentet lige før frokost og så så vi dem ellers ikke før ved aftenstide igen. Det viste sig at den unge mand var sekretær for byens borgmester, Faik, som i øvrigt også var med. Så endnu en gang fik huset nye venner. Det blev til flere ture til Plovdiv for drengene og vi var inviteret med til swimmingpoolen en dag. Vi troede nu drengene havde misforstået noget, så vi blev enige om selv at tage bussen til nabobyen og så gå resten af vejen. Drengene advarede om at det nok var lidt langt, men herregud, så slemt kunne det ikke være. Godt vi ikke vidste hvad vi gik ind til Det var værre. 6 km op af et bjerg og ikke antydningen af skygge. Du godeste. Jeg troede aldrig den vandretur fik ende, men det gjorde den da langt om længe. Ca. 20 min efter vi var kommet op til poolen kom alle de andre og spurgte forundret hvordan vi var kommet derop. De havde været henne ved huset for at hente os, men der var jo ligesom ingen hjemme. Jeg må indrømme jeg var yderst taknemmelig da vi fik kørelejlighed hjem. Poolområdet var som et paradis midt på et bjerg, men som bekendt findes der slanger i paradis således også i dette. Alexander var midt i en svømmetur, da der lød en masse hvine og skrigen. Vi kunne ikke regne ud hvad det var, men da Alexander kom med øjne i tredobbelt størrelse kunne vi regne ud at det var en slange der var blevet jagtet deroppe. Alexander var ikke meget for at bade igen. Det blev ligesom ikke det samme bagefter.
På besøg hos Gergana i Assenovgrad
Om søndagen tog vi bussen til Assenovgrad. En rimelig stor by udenfor Plovdiv, men i en anden retning end den vi bor i. her bor Gergana sammen med sine forældre. Gergana hentede os ved bussen og tog os med på en gåtur gennem byen og op på et bjerg, hvor der ligger en gammel kirke. Her var den mest fantastiske udsigt over byen. Vi tog den på gåben ned igen og blev her mødt af Gerganas forældre og en af deres venner. Nu blev vi kørt udenfor Assenovgrad i retningen mod Smolyan. Her besøgte vi et meget gammelt monastir (kloster). Der var en hel fantastisk natur rundt omkring. Vi gik op ad bjerget og kom til et fantastisk flot vandfald. Vandet var så rent her, at vi kunne fylde vores vandflasker og bare drikke. Ved foden af vandfaldet var der en restaurant, hvor vandfaldet endte i et bassin. Her gik der fisk i, og man kunne så fange sin egen fisk til frokost. Det gjorde vi nu ikke. Vi blev kørt hen til en anden restaurant der ligger lige op af en flod. Her gav Gerganas forældre frokost. Det var et kæmpemåltid. Alle portioner var 2-3 gange så store som dem vi plejer at få og bulgarerne er ellers ikke fedtede med deres portioner. Selv Alexander måtte melde pas.
Efter dette kæmpemåltid kørte vi hen til Gerganas forældre hvor vi fik kaffe og kage. Vi mødte også Gerganas bedsteforældre.
Ved 18-tiden blev vi enige om at det var på tide at vende næsen hjemefter. Vi var først helt hjemme i Ustina ved 22-tiden efter at været taget af sted kl. 8.00. Det havde været en lang, men meget dejlig dag, hvor vi endnu en gang havde været så privilegerede at lære nye mennesker at kende.
Bulgarsk picnic
Om fredagen var vi blevet inviteret på picnic af Ivan og Faik. Aldrig mere skal en dansker komme her og fortælle at de ved hvad en god picnic er før de har været på en bulgarsk picnic. Som Faik ganske rigtig sagde: beboerne i Ustina er luddovne, men de forstår at arrangere en picnic. Og det kan vi kun give ham ret i.
Vi blev hentet ved 11-tiden. Først skulle vi lige forbi det lokale supermarked og hente noget vand. Så gik det ellers af sted til en brink ved floden udenfor nabobyen. Vi kørte i to biler. Jeg var sammen med drengene i Faiks bil. Bjarne kom sammen med Ivan. De skulle forbi og hente Nelly som er bestyrer af den lokale børnehave. Bilerne var proppet med mad. Der var rigtig dejligt nede ved floden. Vi troede selvfølgelig vi skulle sidde på tæpper, men nej. Kort efter at vi var ankommet kom en lille lastbil med nogle borde og bænke, en masse brænde og en stor grill-rist. Så startede picnic’en ellers. Der blev dækket op med alverdens lækkerier. Selvfølgelig den obligatoriske Schopska-salat som jeg lavede sammen med Nelly, marineret kanin, fyldte peberfrugter der blev grillet, ris med grønsager og jeg ved ikke hvad. Til dessert var der forskellige kager samt en kæmpevandmelon der havde ligget til afkøling nede i floden. Alle drikkevarerne blev også lagt til afkøling dernede.
Vel bænkede ved dette fantastiske bord begyndte vi at spise – og det gjorde vi så de næste 6 timer. Ikke noget med at kaste sig over maden. Nej den blev nydt i samme adstadige tempo som bulgarerne altid nyder deres mad i.
Ind imellem badede de modige i floden. Modige fordi vandet kom oppe fra bjergene og var iskoldt. Der var et sted lige hvor vi sad, hvor der var dannet et naturligt bassin og hvor man bagefter kunne varme sig på stenene rundt omkring.
Det var en vidunderlig dag. Den sluttede først ved 19-tiden da Vladimir spurgte om det var okay med os, hvis vi tog hjem nu? Det var det – en picnic på 7 timer, det var vist meget godt.
Alt blev pakket pænt ned og ryddet op. Jeg skulle lige til at blive forarget da jeg så at alle resterne bare blev smidt på jorden, men alt hvad der ikke var fordærveligt blev sorteret fra, resten blev efterladt til de geder der græsser i området. Så ingen grund til forargelse.
Lidt af det løse
I løbet af ugen var vi også på shopping. Vi fik købt et havebord og havestole. 2 af dem var med liggebeslag og med en lille fodskammel på, så man rigtig kan tage en slapper i dem. Vi købte også en vaskemaskine. Måske en lidt unødig luksus, men vi gider ikke slæbe håndklæder og sengetøj frem og tilbage hver gang. Og når vi er der i 3 uger er det rart at kunne få vasket lidt undervejs. Det er faktisk også rigtig rart at komme hjem med en kuffertfuld rent tøj, frem for at skulle hjem og vaske med dem samme.
Farvel til drengene
Så blev det drengenes tur til at tage hjem. De skulle rejse helt alene. Vi havde sagt vi gerne ville tage med dem til lufthaven, men de mente ikke det var nødvendigt så nemt som det havde været da vi ankom. De klarede det selvfølgelig i fin stil og deres tur hjem gik helt uden problemer. |
Swimmingpoolen i nabobyen
På besøg i Assenovgrad
På picnic udenfor Kricim
Så var der jo også hverdagen |
