STARTSIDExxxxDANMARKxxxxHISTORIEN OM BULGARIEN xxxxUSTINAxxxxLINKS

 

 

 Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

 

 

Sommerferien 2009 - Uge 3

 

Tirsdag den 14.07

 

Blå himmel så langt øjet rækker. Herligt. Startede dagen med en stille kop morgenkaffe udenfor. Jeg havde satset og sat vaskemaskinen i gang med timeren inden jeg gik i seng, men det hjalp ikke stort da der ingen vand var. Nå det kom heldigvis hurtigt og jeg skal lige love for at vaskemaskinen fik lov at bevise sit værd. Den har kørt i en uendelighed. Det virkede som om bjerget af håndklæder og sengetøj slet ikke svandt ind, men da dagen var omme, var bunken alligevel væk.

Runa og jeg gik en tur rundt i byen. Hun havde slet ikke været oppe i byen og se den storslåede udsigt der er ud over hele dalen. Mens vi stod og beundrede den blev vi tiltalt af en på engelsk. Det var en bulgarer der på tyvende år var bosat i L.A., men var hjemme et par måneder om året. Hans kone var her ikke endnu. Vi blev med vanlig bulgarsk gæstfrihed inviteret til kaffe end dag.

Ellers har vi – kun afbrudt af en kop kaffe nede på torvet – daset i solen. Det er mig ubegribeligt at Runa kan ligge midt i solen uden at smelte væk, men det kan hun altså og bliver bare mere og mere brun.

Vi er på vej ned i byen for at spise. Vi har vist lavet det mad vi skal den her sommerferie. Nu står den på lidt almen forkælelse.

… Det var så lækkert det mad vi fik. Runa fik kylling i gorgonzolasauce og jeg fik kylling i en lækker karrysauce med løse ris til. Hjemme igen sad vi længe i køkkenet og snakkede over et glas vin.

 

 

Onsdag den 15.07

 

Det har været varmt i dag. Rigtig varmt!

Vi kørte til Plovdiv i formiddags og har shoppet det meste af dagen. Vi fandt de fedeste sko til Maria som vi nu håber passer til den kjole hun skal have på til Bitten og Johans bryllup. Kan hun ikke det, må jeg lide den tort at bruge dem;-)

Jeg købte også selv de frækkeste lilla stiletter og en superflot brun støvlet. Og så var der lige en lille taske som jeg var nødt til at eje… - så det blev en halvdyr dag, men det var megafedt at skeje ud.

Vi spiste pizza til frokost inde på strøget. Fik også lige købt de par småting for Sander til Rosa som han ikke fik købt fordi strømmen var gået.

Jeg har købt en lille rangle til den baby genboen har i vente.

Tilbage i Ustina smed vi os i skyggen med en kold øl og en bog – det er så hårdt at shoppeJ

Her kl. 19 hedder den 28 grader i skyggen!

 

 

Torsdag den 16.07

 

Vi tog bussen til Plovdiv kl. 10.30. Vi skulle mødes med Michael og Hjördis foran Hotel Princess kl. 11.30. Her fik vi lige en hurtig kop kaffe og gik så op på restaurant Philipopolis  i den gamle bydel og spiste frokost.

Rune og jeg var jo slet ikke blevet færdige med at shoppe i går, så vi fortsatte vores jagt på uundværlige ting og det lykkedes os da også at finde et par småtingJ

Ved 16-tiden mødtes vi med Gergana. Hun havde kopieret alle vores papirer, så hun fra nu af styrer alt. Det bliver dejligt.

Runa hentede sine nye briller. De klæder hende fantastisk godt og bedst af alt – hun ser godt med dem;-) Jeg prøvede dem lige, og ingen tvivl om, at jeg godt kunne bruge mere styrke i mine allerede nu.

Det var en varm dag så vi smed os i stolene med et glas koldt rødvin da vi kom hjem. Vores fødder var brugt op. To dages intens shoppen er lidt hårdt.

Vi spiste på den nye restaurant om aftenen. Det er super mad man får der, og det er unægtelig rart at kunne få andet end vores elskede shopska salt med et eller andet stykke – oftest for meget – grillet kød til.

Der var kommet en stor tudse ind i restauranten så der var lidt uro til den var kommet ud. Jeg væmmes i den grad ved skrubtusser, så jeg var ret tilpas da den blev fjernet.

 

 

Fredag 17.07

 

I dag er uden tvivl den varmeste morgen jeg har prøvet at stå op til hernede. Kl. 7.40 viste termometeret 22 grader. Alt emmer af varme. Der er lovet 40 grader i morgen, så Plovdiv lufthavn skal nok blive et lunt bekendtskab. De nye bygninger bliver indviet den 1. august, så dem når vi jo ikke at få fornøjelsen af.

Vi lavede intet i dag. Læste, gættede kryds ord, spiste, snakkede og ellers intet. Det var ikke sådan der blev varmt i løbet af dagen. Der blev ufatteligt hedt. 37 grader i skyggen. Så gælder det mere eller mindre bare om at overleve. Dvs. Runa smed sig selvfølgelig med dødsforagt midt i solen ude på terrassen og solbadede i flere timer.

Vi spiste nede på La Barca igen. Godt mad, men de snød os med vinen. Det prøvede Bjarne og jeg også i påsken, så det skal man åbenbart holde godt øje med.

Aftenen var så varm og fløjlsblød at jeg aldrig tror jeg har oplevet noget tilsvarende. Helt fantastisk.

 

 

Lørdag den 18.07

 

Sidste dag. Det har været en dejlig ferie og som altid er det med vemod man pakker ned.

Vi brugte formiddagen på at pakke ned, få i kælderen, få pakket kufferter etc. Kort før middag var jeg tæt på at blive grebet af panik. Der var næsten ingen vand, og tanken om at skulle i andet – varmt – tøj uden et bad først var ikke rar. Men vi fik vores bad.

Så fik vi handlet til vores nødlager og satte os så stille og roligt et par timer med det absolut sidste mad og rakia der var i huset. Vi gjorde også vores bedste for at kvælde den 3 liters rødvin vi tog hul på i går, men uden held.

Michael og Hjördis kom og hentede os kl. 15.30. Hjördis skulle også hjem til DK.

Mens disse linier skrives ruller flyet fra DK op foran lufthavnsbygningen og vores hjemtur skal for alvor til at begynde.

De sidste dage af ferien har været specielle fordi jeg har været alene her med Runa. Det har været fantastisk og jeg håber hun vil være en flittig gæst i Ustina. Vi ved fra Gergana at ungerne er vildt optaget af grunde, så vores lille Ustina eventyr og vores fascination af Bulgarien spreder sig som ringe i vandet.

 

 


Uge 1 - Bjarne og Anette

 

Uge 2 - Bjarne og Anette og Maria, Thomas og Noah, Runa og Alexander og Benjamin

 

Uge 3 - Runa og Anette

anette-bjarne@stofanet.dk