Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

Efterår 2012

Lørdag den 10.11.2012

02.15 – bip bip – det er tid at stå op.

Vores længe ventede efterårsferie var en realitet. Hold nu op hvor havde vi glædet os. Bjarne har knoklet som en gal i en lang periode og jeg har kæmpet/kæmper stadig hårdt med ryggen, så på mange måder var vi bare så ferietrængende som man kan være.
Vi skulle heldigvis af sted fra Billund, så kl. 04.45 sad vi stille og roligt og fik vores morgenkaffe inden vi kl. 06.10 skulle flyve via Frankfurt til Sofia.
Turen gik så planmæssigt som den overhovedet kunne og 17.30 låste vi op til huset. Det havde været en dejlig varm dag, så det var lunt nok at komme ind i huset. Men så snart solen var helt væk – og det var den lige efter vi ankom – så blev der koldt.
Huset var lige så beskidt som det plejer at være, men fordelen ved det manglende dagslys er, at man ikke ser det så tydeligt.
Vi gik ned og handlede og videre ned og spiste. Vi var lidt forvirret omkring hvad klokken egentlig var, så da vi gik i seng var den ikke 20.45 med 19.45. Men vi var så møg trætte at vi hverken åbnede tasker, tog plastik af møbler eller noget. Vi tumlede bare i seng og vågnede så friske og veludhvilede kl. 7. Det er ikke hver nat man får små 12 timers søvn. 

Søndag 11.11.2012

Sikke en fantastisk dag at stå op til. Solen skinner fra en skyfri himmel. Der har været koldt i nat, så alt er så klart og frisk. Helt fantastisk. Lige hvad drømmen gik på mht. vejret. Så vi nyder det.
Jeg er endnu en gang ikke til den store hjælp mht. rengøringen. Så jeg har taget mig af lidt småting. Fået pakket kufferterne ud. Vi kommer til at rejse hjem med 2 tomme kufferter. Alt hvad der var i dem er foræringer til naboerne og ned til børnehaven. Vi har igen ryddet ud i tøjet, så der er en del med. Så fik jeg en helt stor pose med hånddukker med fra firmaet. Dem har jeg taget et par stykker fra af til Elly og Ana, resten får børnehaven. Så har jeg købt en kasse vejkridt og taget med. Der er også taget fra til Elly og igen får børnehaven resten. Så er der en pose garn. Vi har en kasse ”gør-det-selv” lakrids med til Bo og Linda samt unger. Så havde vi et par nye lyskæder med til at pynte med udendørs og en udendørs lampe fra Bjarnes forældre som de ikke brugte. Så som sædvanlig en værre gang skrammel at slæbe med. Men så’n er det bare.
Vi tog til Krichim på marked. Min mission var at købe masser af valnødder. Den lykkedes med desværre ikke så billigt som håbet. 3 kg kostede 40 leva. Men de er friske og lækre.
Vi købte lidt mere frugt og grønt, lidt kød i supermarkedet og så hjem til terrassen. Vi fik skyndsomt noget frokost på bordet og sad med snuden lige op mod solen og spiste. Hvilken luksus.
Når man har haft sådan en dag, så er det man lige kommer til at huske på hvad der egentlig betyder noget. Hvad det er der er livets værdier. Det er sådan en dag her. En dag med bevidstheden om, at man har alt det der er værd at have her i livet. Det er hvad Ustina er og gør. Husker en på at være taknemmelig for det man har. Alt det man har.
Efter frokosten blev det til en bette morfar i solen. Temp. Nåede 30 grader i solen, så det var jo helt fantastisk. Fik lige hilst på Ivan og lille Ana og fik givet hende den lille hånddukke der var taget fra til hende. Hun elskede den.
Vi har gået og spist af de sidste druer i haven. De er kæmpe store og søde. En klase var faldet ned og lå i vindueskarmen og var tørret ind. De var blevet til rosiner, så vi har spist egne rosiner i dag. Sjovt.
Knap så sjovt er, at en eller anden gnaver har været i stort set alt i kælderen. Heldigvis er det ikke lykkedes den at gnave sig igennem noget. Selv en metal skruekapsel på an flaske rakia har den næsten gnavet igennem. Der må være sket et af to. Enten har den fået filet tænderne så skarpe at de kan save gennem alt, eller også er de slebet så meget ned at den behøver gebis;-)
Vores lille dyt er ikke så begejstret for at starte. Trods lader på hele natten måtte den løbes i gang. I Krichim startede den heldigvis, men hjemme igen ville den slet ingenting, så der skal vist et nyt batteri til. Bare det kan holde den her gang, så vi kan vente til påske med at købe nyt.

Mandag 12.11.2012

Oh what a day…

Tidligt op! Vi skulle være på Allianz kl. 09.00 i Plovdiv. Erfaringerne med bilen sagde det var klogest at være i så god tid at vi kunne nå bussen, hvis den slet ikke ville starte. Det lykkedes den arme Bjarne at løbe den i gang endnu en gang.
Vi var til mødet kl. 09.00 og hvis ikke det var fordi installationen af home banking havde drillet, havde vi været færdige til kl. 11 som forventet. (mødet var yderst positivt og Miglena var en utrolig sød og hjælpsom pige, så det tror vi på bliver rigtig godt). Men selvfølgelig drillede det, så vi drønede derfra kl. 11.45, hvilket var noget for sent da vi havde en tandlægetid kl. 11.30. De havde ringet fra banken og fortalt vi var forsinkede. Og den arme Bjarne måtte igen igen skubbe bilen i gang. Heldigvis var der en venlig sjæl der hjalp ham.

Hos tandlægen startede vi med Bjarnes bisser. Nu har han de sidste 3 år tilbragt timer i tandlægestolen hernede, for så at knække en tand en måned før vi skulle af sted. Det var ikke så godt. Det gjorde det hele lidt mere kompliceret – lig med noget dyrere. Så vi endte med – i stedet for de budgetterede 200 leva til tandlægen at erlægge 390 leva i alt. Puha. Lige lidt træls, men man skal lige have i mente at jeg fik skiftet en plombe, Bjarne fik bygget op til en krone der skal laves til foråret og derudover lavet 2 plomber, så alt i alt, meget billigere end i Danmark.

Nå videre… Vi skulle mødes med Gergana. Igen var vi forsinkede, men det passede meget godt ;-)
Vi skulle til notar og skrive under på nogle af de papirer der skal skrives under til huset til foråret. Så videre til den gamle bank og sige alt op der. Det gik forbavsende hurtigt. Der var lige ved at være brok da vi skulle have vores penge udbetalt. Pasnumrene stemte ikke overens. Nej for Bjarne har fået nyt pas. Det var lige før vi røg i det røde felt, men heldigvis besluttede de sig for at klare det internt. Så endelig… på cafe og få lidt at spise (det var længe siden klokken havde været 7 og vi spiste morgenmad). Jeg spiste og drak med en serviet under munden pga. bedøvelsen, men nød det alligevel. Efter en time takkede vi af. Bjarne fik med meget møje og besvær bilen skubbet i gang og hjem det gik. Trætte var vi hjemme lige knap kl. 19.

Men.. vi har etableret ny bank og forsikringsselskab, vi har fået sagt den gamle bank op, vi har været ved notar og klaret underskrifterne til næste års regnskab og vi har fået fikset bisserne. Det er garanteret aldrig før set i Bulgarien J

Midt i alt skriveriet om en hektisk dag, er jeg lige ved at glemme at skrive om nattens ”jagt”.
Som sædvanlig skulle jeg lige ned på toilet om natten og havde tændt lys for ikke at risikere at falde ned af trappen. Om det så er godt eller skidt, jah det ved jeg ikke rigtig. For nede i gangen sad der et ”dyr” som jeg absolut ikke havde lyst til at se i vores hus mere. Jeg havde set det 2 gange før. Det var et kryb der til forveksling lignede en skorpion. Men hallo – skorpioner i Bulgarien? Det kan da ikke passe? Men jo det kan det. De er ikke ret store og de er ikke giftige. Men derfor bryder jeg mig alligevel ikke om at have dem i husetL

En anden ting der blev opklaret var hvorfor vi ikke betaler for vand. Det var Miglena der havde fundet ud af det i sin jagt på at finde ud af, hvem hun skulle oprette som selskab til den automatiske betaling.
Sagen er, at så længe der ikke er konstant vandforsyning eller kloakeringen nærmest er ikke eksisterende i Ustina, så længe skal landsbyen ikke betale for vand. Så fandt vi efter 7½ år endelig ud af det.

Tirsdag 13.11.2012

Jeg tror det er en soveferie den her. Vi må jo trænge til det. Falder tidligt i søvn om aftenen og sover til ved 7-tiden. I forhold til hvornår jeg plejer at være oppe så er det jo halvsent. Men vi nyder det bare.
Da vi igen i dag ikke havde vand fra morgenstunden, gik Bjarne over i annekset og tappede vand derovre. Vi kunne høre vandbeholderen i garagen blev fyldt da vi åbnede for vandet til vaskemaskinen. Vi var heldige vi kunne godt tappe lidt af. Men… det er faktisk slet ikke det. Da vi kom, kunne vi se at samlingerne ved gipspladerne i gangen var meget tydelige revner. Vi snakkede om, om der kunne have været et mindre jordskælv i området. Det bekræfter revnerne i annekset. Der er tit mindre jordskælv i Bulgarien og vi har tit læst at der har været forholdsvis tæt på os. Og det har der i hvert fald været.
Det har været en fantastisk dejlig dag. Efter morgenmaden gav vi os til at hænge de lyskæder op som vi havde haft med, så nu har vi lyskæder rundt under hele udhænget ved annekset og ud mod vejen. Det ser rigtig flot ud.
Jeg var forbi frisøren i dag. Først for at se hvornår hun åbnede. Det gjorde hun kl. 12. Så var der hængt en seddel i vinduet med at hun først åbnede kl. 14 og så en ny seddel med at der var lukket i dag.
Jeg gik lige en smut forbi Slavka og sagde hej. Hun ville gerne se billeder af Noah og Silas, så jeg var lige hjemme og hente computeren. Jeg fik 20 leva med hjem til gave til Silas. Og en flaske rakia.
Med en frisk rakia i huset var vi nødt til at spise frokost med det sammen. Selv om solen ikke har været helt igennem var der alligevel lunt nok til at vi kunne sidde ude og spise. Vi var ikke de eneste der nød solen. En mullijard fluer fandt også vej. Tror det er den største mængde fluer vi endnu har haft. Helt grotesk.
Så gik vi en tur på bjerget. En lang tur. Ad stier vi aldrig har gået på, så det blev til lidt klatren. Vi fandt og spiste valnødder undervejs og som lovet fandt vi et par sten til Bente som hun kan bruge til stenslibning derhjemme.
Så lige forbi supermarkedet og handle lidt til frokost i morgen. Steffan og Barbara kommer. Det glæder vi os rigtig meget til.
Så i gang med lidt aftensmad der kan stå og småsimre et par timer…. Og selvfølgelig et glas rødvin til hygge.
Ilden buldrer lystigt i brændeovnen i gangen og der er båret træ op i soveværelset så vi også kan få lidt varme på der i aften. Vaskeægte råhygge J

Onsdag den 14.11

Der var ingen blå himmel at stå op til i dag. Tværtimod var det meget tåget. Men pyt J
Vi lagde hårdt ud med at køre på værksted med bilen. Nu gad Bjarne ikke skubbe den i gang mere. Så vi kørte til værkstedet i Joakim Gruevo og fik sat nyt batteri i. Det viste sig, at det gamle faktisk vendt forkert i forhold til hvad det skulle, så derfor de farlige situationer med bilen der næsten brændte.
Vi fik at vide at vi kunne tage det gamle batteri med og sælge på et specielt marked. Nej tak, behold det bare. Giv det til den unge mand der blev hidkaldt for at hjælpe med sproget. Vi under ham de 10 leva de mente det kunne indbringe.
Så kørte vi til Todoroff for at købe rosévin med hjem til Benjamin og Lucy. Så lå der et par flasker rakia og kaldte om minsandten om ikke også der var en 5 liters dunk der absolut ville med os, så det var vi jo nødt til. Da vi var gået tør for rødvin passede jo perfekt.
Hjemme igen gik Bjarne over til Slavka og fik lov til at fælde noget af det store træ i hendes have. Vi havde mailet med Ivan om det tidligere. Så nu kan vi se bjerget igen. Desværre står der også 2 ret høje træer i haven efter, men dem der bor der kender vi slet ikke. Så måske senere…
Steffen og Barbara kom til frokost kl. 13. Det var skønt at se dem igen. Da vi havde spist gik vi en tur op på bjerget så de kunne se vores område. Tilbage igen en kop kaffe og mere snak. Dejlig, dejlig dag.
Da de var kørt gik vi om til vores lille frisør og blev klippet begge to. Frisøren blev ved med at spørge om jeg farvede mit hår. Nej det gør jeg utroligt nok ikke. Jamen så striber da? Niks heller ikke. For første gang – ja altid – er min hårfarve min helt egen. Det var hun noget overrasket over. Spurgte lige en sidste gang inden vi gik. Hun er så sød, og hun klipper bare super godt. Vi kom af med den svimlende sum af 6 leva for os begge.
Aftensmaden var rester fra i går, så det var nemt. Vi så en film på pc’en om aftenen. Sad og rokkede i gyngestolene mens vi hyggede med rødvin og sjov film.
I modsætning til i går aftes da der var lunt og dejligt i soveværelset fordi der var gang i pejsen, var der skidekoldt nu. Bjarne havde glemt han havde begge vinduer til at stå åbne. Gys!
Lige et ps – Steffen og Barbara kunne bekræfte at der for ca. 3 uger siden havde været et jordskælv her i området. De havde troet det var meget tung maskinel der kørte forbi på deres vej, for alt rystede og klirrede, men næste morgen kunne de jo se at alt hængte skævt på væggene, så det havde været et jordskælv.

Torsdag den 15.11.12

Det var meget gråt at komme op i morges end i går. Der er mildt men gråt, gråt.
Bjarne tog bussen til Plovdiv kl. 8.30. Skulle ind til tandlægen og have lavet det sidste for denne gang.
Imens ”pakkede” jeg. Ikke at vi har noget at pakke. Det vi rejste ned med er igen foræringer til genboerne, så vi har i princippet tomme kufferter. Men… der kom da 4 flasker vin og 2 flasker rakia, de sten vi havde samlet til Bente og 3 kilo valnødder i. Det er nok det mærkeligste jeg nogensinde har prøvet at pakke. Nu krydser jeg bare fingre for at alt klarer turen.
Bjarne kom hjem med bussen 12.30 og efter en frokost kørte vi til Bo og Linda. Først skulle vi lige forbi Allianz og hente vores nye kreditkort. Det gik fuldstændig gnidningsløst. Alt var forberedt da vi kom, så der skulle bare lige skrives under og så kunne vi fortsætte.
Vi var ved Bo og Linda lidt over 15 og gik med dem op og hentede ungerne i det der svarer til den danske SFO. Støjniveauet var ikke helt så højt, og dog. Det er så galt at de giver deres yngste søn ørepropper med for at han skal kunne klare det.
Vi havde en superdejlig dag sammen med dem. Men hvordan kan man have andet:-)
Jeg fik fremført mit spørgsmål – havde varslet at der var et specielt spørgsmål til dem. Jeg spurgte om de ville tage med som guider/turførere til en vandretur i bjergene næste sommer. Forespørgslen var affødt at 2 ting. Dels min misundelse over at se hvad de havde oplevet på deres tur i sommer, dels mit behov for at have noget at kæmpe for når ryggen driller og som motivation til at blive ved og ved selv om det er træls og gør ondt.
Det ville de meget gerne. De forstår slet ikke hvad det betyder for mig. Men det er stort.
Vi var hjemme i Ustina kort før midnat.

Fredag 16-11-2012

Jeg var ikke oppe før 7.30 i dag. Startede med at hente frisk brød til os, og sad så med min stille kop morgenkaffe til Bjarne kom op. Ellers har det vist bare været en af de dage der bare ”gik”. Eneste lille udfordring/udflugt var da vi ville aflevere alle de hånddukker jeg havde fået med fra firmaet. Udover de to Elly og Ana havde fået var der en hel posefuld tilbage. Derudover var der en masse glassten og et par limstifter. Først gik vi ned til børnehaven. Det eneste vi kunne se og høre var lidt håndværkere der gik og renoverede. Så vi endte med at gå op til Nelly – tidligere forstander i børnehaven, nu borgmester – for at give hende dem. Hun var der desværre ikke og hende den unge pige på kontoret fattede ikke en døjt. Det gjorde så heldigvis en lidt mere moden dame der kom, så i løbet af ingen tid havde hun forklaret hvad vi havde forsøgt på de ”mange” måder vi nu kan på. Så det blev en lidt tam oplevelse.
Aftensmaden spiste vi på restauranten. Det var godt der var åbent, for der var kun lige til lidt morgenmad til lørdag. Men hold nu op. Der var ”børne-fest”. Db-niveauet var gigantisk. Men vi fik et bord og vi fik noget at spise og vi hyggede og gevaldigt. Støjen to da også lidt af, og vi sad bare os småsnakkede et par timer. Da vi gik, fik vi lige stukket en flaske vin i hånden. De er altså utroligt søde dernede. Vi bliver i den grad forkælet.
Hjemme tog vi feriens sidste spil kort og så var det godnat Ustina for denne gang.

Lørdag den 17-11

Jeg havde insisteret på, at vi stod op i ordentlig tid. Er så træt af, at vi hver gang drøner rundt og ender med at fare ud af døren. Det lykkedes så denne gang. Stille og fredelig start. God tid til morgenmad og kaffe og så pakke det sidste ned og væk. Vi samlede møblerne i en gruppe ovenpå så alt kunne dækkes helt til. Så det bliver nemt næste gang:-)
Tingene fra gangen kom op i køkkenet, der drysser det ikke så meget, så nu skal alting heller ikke gøres rent der. Det bliver den rene svir.
Diverse busture gik planmæssigt og tidsmæssigt passede det perfekt til Sofia. Afgang 9.45 fra Plovdiv. Sofia 11.30. Tid til at købe de obligatoriske banitsa før vi tager bussen til lufthavnen. Her havde vi en lille udfordring for min kabine bag var gået itu i låsesystemet så håndtaget kunne ikke skubbes ned. Vi fik dog lov at tjekke den ind alligevel. Jeg var glad for at vi ikke skulle til at pakke det hele om i den anden kuffert, for det var selvfølgelig den der var proppet til med vin og nødder der gik itu. Da kufferten kom på båndet i Billund var bærehåndtaget også revet op, så farvel til den. Heldigt jeg havde fået en ny af ungerne i fødselsdagsgave:-)
I Frankfurt var det lige ved at blive for spændende. Vi skulle fra en terminal til en anden. Det gik fint. Så var der pludselig bagage tjek igen og så løb tiden. Endelig fik de da flere folk på og af sted det gik til gaten. Der kom vi lige hen da der var ”final call for passengers with flight LH 1427 to Billund”. Værs’go boarding card. Ned i bussen der var ”letzen bus” ind i flyet og 10 min. efter fløj vi.
Vel ankommet i Billund hentede vi den lille dyt og var hjemme i Harlev 19.30.

En helt igennem fantastisk god, dejlige og vidunderlig ferie.

En fantastisk ferieuge