Selv om det er ensbetydende med, at man skal på ferie, er det altså tidligt når vækkeuret ringer kl. 2.15.
Det er ikke fordi nogen af os sover specielt godt de timer der nu er indtil uret ringer, men når først man er oppe, er det forventningens glæde der tager over.
Der var lidt forsinkelse fra Billund af, men vi havde god tid i Frankfurt, så det gjorde ikke noget. Fra Frankfurt til Sofia var alt planmæssigt, så vi landede 13.20 i Sofia. Alt flaskede sig, så vi fik hurtigt kufferten, fik prajet en taxa, og ankom til busterminalen 13.59. Bjarne betalte taxa og jeg løb ind og købte busbilletter til os, og 14.00 kørte bussen. Vi nåede lige at købe en sandwich på busstationen i Plovdiv inden vores lokale bus kørte. Vi var i Ustina kl. 17. Her var vi så heldige at alle de gamle sad på bænken, så vi fik taget den store gensyns-glæde-tur med dem alle sammen på en gang. Senere fik vi også hilst på Dimca.
Huset var – ja, jeg ved snart ikke hvad man skal hænge på af ord for at beskrive det, men mere end møgbeskidt. Det er vist det værste vi har prøvet endnu. Heldigvis havde vi jo dækket hele stuen og soveværelset til med plastik, så det var til at overkomme. Men Bjarne fik støvsuget og gjort klar ovenpå, gik jeg i gang i køkkenet. Det plejer ikke sådan at være beskidt, men det var det denne gang. Så jeg fik vasket alt af. Så badeværelset og reposen. Bjarne var nødt til også at få vasket trappen, inden vi kunne sige godt for den dag. Han støvsugede og alt nedenunder, men gulvvask må vente til søndag.
Inden vi gik i gang med rengøringen, var vi lige nede at handle. Her var også gensynshilsen ved gartnerdamen og hendes mand ville byde på en gang rakia, sødt af ham, men ellers tak.
Her mødte vi Ivan og Ana. Hun er en kær lille størrelse, men noget genert.
Tilbage med alle varerne, blev vi enige om, at sætte os med en kop kaffe ude i solen og lige nyde at det var varmt og dejligt. Som sagt så gjort. Skønt.
Vi gik ned og spiste ved 20-tiden. Fik en ordentlig omgang mad og en kande vin, og så var jeg også færdig. Så godnat.

Søndag 24.03

Var oppe og tisse i løbet af natten. For hulen det var koldt!
Stod op knap 7.30 og satte mig nede i køkkenet godt pakket ind i masser af tøj, flere hold strømper og et tæppe om mig, og nød at sidde med min morgenkaffe og – ja, var bare mere end lykkelig for at være her igen. Jeg har glædet mig lige så meget til den her ferie, som de allerførste gange vi var af sted.
Vores gasovne har gjort lidt knuder den her gang. Den i køkkenet stod med en mega flamme i går. Det var så de sidste krampetrækninger inden den løb tom. Den på badeværelset gik ud da vi var i bad, og vi kunne bare ikke få gang i den. Vi hentede en lille blæser, men det var en kold fornøjelse at være i bad.
Vi tog til Krichim til marked. Nussede rundt og købte lidt grønt og et par blomster til haven.
Vi skyndte os hjem, for vejret var fantastisk, så vi fik fornøjelsen af at sidde ud og spise frokost, efterfulgt af en bette morfar i solen. Skønt.
Så fik vi vasket gulvene nedenunder og jeg pudsede køkkenvinduerne.
Så var det kaffetid, krydsordstid, yatzytid, et glas vin tid og inden vi fik set os om var dagen gået. En helt igennem dejlig dag. 

Mandag 25.03

Vi burde jo have hejst flaget. Vi kan nemlig fejre 8 års fødselsdag som ejere af huset her i Ustina. Som Bjarne ganske rigtig sagde sidste år, da jeg spurgte om det var de 7 gode år vi havde haft, og om der nu kom 7 dårlige? ”Nej, nu kommer der 7 rigtig gode”.  Og det er så dem vi er i gang medJ
Skyerne hang lavt over bjergene og det er vådt og koldt. Men da dagen alligevel skulle tilbringes hos tandlægen, gjorde det ikke så meget. Vi tog bussen til Plovdiv og var ved tandlægen 11.30. Og gik først derfra 14.00! Jeg har aldrig ligget i en tandlæge stol så længe før, og var jævnt smadret. Jeg havde fået skiftet 2 store plomber og Bjarne en, samt gjort klar til den krone der skal sættes på, på torsdag. Her skal jeg have skiftet en mere, så er den ene side af munden fri for sølv.
Bagefter mødtes vi med Stella og fik klaret betaling på bilen samt hus og renovation. Dejligt, så er det overstået. Vi fik kaffe sammen med hende bagefter og vi snakkede en del om krisen. Det kan godt være vi er pressede i Danmark, men det er intet mod hvad de er hernede. Puha.
Et sted mellem tandlæge og cafe, mistede jeg mine dejlige skindhandsker. Rigtig øv.
Så hjemad med bussen kun for at starte bilen og køre ned til Bo og ungerne. Der var fest på skolen. Det skulle fejres at 1. klasserne nu kunne alfabetet. Så vi var med som pap-bedsteforældre til et vældigt arrangement. Vi var ret imponerede over den gang udenadslære de små nisser kunne. Vi spiste på en restaurant i udkanten af Belasthitsa. Der var hyggeligt og maden var god. Ungerne var udmattede ovenpå aftenen, så vi sluttede tidligt. Vi var hjemme kl. 22, men da var jeg også færdig. Så godnat. 

Tirsdag 26.03

Ikke den store forandring i vejret. Men iflg. Bo skulle det også blive gråt og regn de næste par dage. Så kan det jo være vi er heldige solen titter frem igen. Men det vil tiden viseJ
Det har regnet en del i nat, men det har faktisk været hyggeligt at ligge og lytte til. Det gør ikke så meget, når man ikke SKAL noget der kræver man er uden døre.
Dagen blev en ”vi laver absolut ingenting” dag. Vi havde en aftale med grønthandleren om at komme og hente valnødder i dag, og de havde snakket både café og rakia, så vi vidste ikke lige hvad der ventede os. Der ventede så ingenting, for de var der ikke. Så vi købte de aftalte 2½ kg nødder og fik handlet ind til aftensmad. Den stod på slow-cooking. Det var vejr til simre mad, så der stod noget svinekød og kogte mørt i en flaske rødvin i 3-4 timer. Det var slet ikke så ring’ endda.
Vi dækkede op til aftensmad nede foran brændeovnen. Det har været temmelig koldt hele dagen, og vi kan ikke få varmet ordentlig op, så vi sætte os derned. Det var skide hyggeligt på sin helt egen måde.
Vi så en film om aftenen. Bjarne havde fået stablet computeren op inde i sengen, så vi sad og råhyggede.

Onsdag 27.03

Om mulig mere grå start på dagen end i går. Jeg stod op klokken 7. Havde bestemt jeg ville overraske Bjarne med nybagt kringle til morgenmad, men så skulle han absolut stå tidligt op i dag, så det blev så som så med overraskelsen. Men kringlen blev rigtig godJ
Efter morgenkaffen kørte Bjarne til Joakim Gruevo og fik sat nye dæk på bilen. Efterfølgende kørte han til Krichim og fik den synet. Jeg havde bestemt at jeg ville gå en lang tur når jeg var færdig med den kæmpe opvask der var blevet, men den silende regn fik mig ombestemt.
Jeg ringede hjem til Alexander. Det er i dag han skal fejres på Falck skolen. Holdet er færdig med skolen i dag. Heldigvis kommer både Rosa, Maria og familie, Benjamin og Lucy og Alan og Dam, så han bliver ikke ladt i stikken – af andre en os. Det var dejligt lige at snakke med ham og ønske god dag.
Nå, mens jeg snakkede med Alexander klarede det lidt op, så jeg bestemte mig for at gå mod Krichim. Så kunne Bjarne altid samle mig op. Der er vel omkring 4 km. Enten ville Bjarne komme fra Ustina siden eller fra Krichim siden, så vi kunne ikke undgå at mødes. Ha! Da jeg var nået til Krichim var der endnu ingen Bjarne, så jeg sendte en sms med, hvor langt han var. Jamen han var i Joakim Gruevo og var ved at få nye dæk på. Hvad? Det var jo helt forkert. Der havde så været strømproblemer da han kom for at få dæk på, så han kørte til syn og så tilbage for at få skiftet dæk. Og ikke af den vej jeg gik. Okay – vil du køre mod Krichim når du kommer så langt. Der gik jeg nemlig i regn og rusk og var både kold og træt. Jeg var næsten i Ustina da den lille grønne dyt dukkede op. Da var jeg også færdig som gårdsanger.
Jeg lokkede så Bjarne til at lave frokost mens jeg sad med en øl og sundede mig lidt;-)
Den eneste ulempe der er ved at være inden døre hele tiden er, at man bliver pokkers øm i bagdelen af at sidde på de hårde stole i køkkenet så mange timer. Men det er der heldigvis råd for. Så efter aftensmaden slæbte Bjarne de to liggestole op i køkkenet, og så var det ellers dømt fødderne oppe med en god bog resten af aftenen. Skjønne J

Torsdag 28.03

Så blev det Skærtorsdag i Danmark, men her er det en ganske almindelig torsdag. Så vi tog turen til tandlægen igen. Denne gang for små 2 timer. Det var så også alt for i år. Måske vælger jeg at få skiftet den ene plombe i sommerferien. Hellere skifte inden den knækker. Og den er både stor og gammel. Men det vil tiden vise.
Efterfølgende tog vi en tur i Billa. Vi var ved at løbe tør for kaffe og vi manglede lidt godt ost, så vi nussede rundt og fandt lidt godt, inden turen gik til Allianz. Vi skulle have styr på det elendige home banking.
I første omgang så det ud til at være mislykkedet, men jeg fik supporten direkte i røret, og min formodning om, at certifikatet ikke var installeret korrekt holdt stik. Så med lidt stædighed, en del sprog genvordigheder og masser af tålmodighed, lykkedes det at få det til at virke. Hurra!
Så skulle vi en tur i Praktiker. Toilettet i annekset var skilt ad da vi kom. Der var problemer med det allerede sidste år, men vi håbede. Det var så forgæves. Så vi ville se om ikke vi kunne få nyt indmad til det. Vi fik noget, og jeg er ret sikker på at Bjarne er ved at prøve at fikse det mens jeg sidder her og skriver. Har lige siddet og taget en bette morfar foran gasvarmeren. Kathy kan komme hvornår det skal være og jeg var bare møgtræt.
Jeg havde ret – han var ved at ordne det og han er lige kommet glædestrålende ind i køkkenet – det virker! (Glæden var kortvaring. Det holdt ikke tæt, så det endte med at han skilte det hele ad. Så må vi håbe han kan få det samlet igen – i morgen).
Vi fik også købt store mængder plastik til at dække af med når vi nu rejser hjem igen. Det var helt sikkert et hit at have gjort det sidst.
Dagen i dag startede – hvor utroligt det end lyder – endnu mere grå end de foregående. Så nu må det gerne snart vende. Nu har vi fået nok af den grå suppedas. Tror faktisk det var så gråt da vi købte huset. Da kunne vi nemlig overhovedet ikke se bjerget, hvilket vi heller ikke kunne i morges.

Fredag 29.03

Vi har vænnet os til det grå. Det er massivt og det er koldt. Det der er kommet bag på os er kulden. Vi har jo været her før, hvor det var gråt og koldt, men så har det været november hvor man forventer det.
Bjarne fik lavet toilettet. Det var flot klaret. Jeg skulle forsøge at få lavet en forlængerledning af de stumper vi har rundt omkring, men de kunne ikke skilles ad.
Så spurgte jeg Bjarne om ikke han ville kigge på loftet og se, om der var hul ud. Der er en livlig aktivitet hver nat. Så der må være et sted de kommer ind. Det blev så et mange timers projekt, hvor han kravlede rundt og fik lukket til ud under diverse udhæng. Jeg havde regnet med vi skulle ud at gå, men da Bjarne var færdig silede det ned, og det blev det ved med resten af dagen.
Vi spiste nede på restauranten om aftenen. Der var godt gang i pejsen og med skiundertøj på, var det lunt og hyggeligt. På vej derned slog vi lige en smut forbi byens nyanskaffelse. Der er kommet hæveautomat til Ustina! Først kaffeautomater, så hæveautomater… hvordan skal det da ikke ende.
Bjarne havde tændt op i pejsen i soveværelset da vi skulle i seng, så vi lå rigtig og råhyggede. Det er da specielt og ligge og stirre ind i flammerne inden man falder i søvnJ

Lørdag 30.03

Vi var ude og gå en dejlig lang tur. Gik om langs kirkegården og fandt en sti op på bjerget den vej, så vi fik alligevel lidt bjergtur ud af det. Det var en meget fedtet fornøjelse på bjerget, så vi gled noget rundt. Men det var godt at komme ud at få luft og få bevæget sig lidt.
Vasketøjskurven er ret ligeglad med, at det er gråvejr, så jeg fik vasket. Så må det tage den tid det tager at tørre inden døre. Hvis ikke det var fordi det var alle vores rengøringsklude, kunne det bare have ligget til sommer, men så kommer vi til at mangle dem ret meget der.
Bjarne gik i gang med projekt ”nu lukker vi det grimme hul op under trappen”. Det har generet mig i årevis, og jeg foreslog Bjarne at han da ”bare” kunne sætte en gipsplade op. Men som med alt andet er der ikke noget der er bare. Hvis – hvis nu huset havde været bare lidt lige, havde det gjort sagen noget nemmere, men nej, her var det så skævt som det overhovedet kunne blive. Så det tog adskillige timer at lave, men slutresultatet var flot.
Jeg fik lavet den forlængerledning til udendørs-kæderne, så nu kan vi også få lys i dem. Det havde vi så om aftenen og da vi kom hjem fra restauranten, var det et mega hyggeligt syn der mødte en.
Der var stuvende fuldt på restauranten. Det var rigtig dejligt at se. Vi fik pladsen lige op af brændeovnen, og udstyret med skiundetøj, var det en ret lun plads at få.

Søndag 31.03

Så er det officielt sommertid. Det er ikke nemt at se, når man kigger ud af vinduet. Det er om muligt endnu mere grå end det har været de andre dage. Det grå er krøbet helt ned i haven, så det er helt uigennmsigtigt gråt i dag. Sommertiden må gerne leve op til sit navn fra nu af;-)
Vi gik en dejlig lang tur om langs alle de små vandfald. Der var godt gang i den, og som altid blev vi slået af skønheden . Gid bulgarerne da selv kunne se hvor smukt deres land er, så kunne det være de ikke bare smed deres affald overalt.
Om det nu var min lille morgenbøn her, eller hvad – det ved jeg ikke, men faktum er, at i løbet af formiddagen blev det grå så lyst, så det var helt stærkt i lyset. Så nåede de dertil, hvor man kunne fornemme der var en sol oppe over det hele, og så – så kom solen igennem. Det var ubeskriveligt dejligt. Det var så heldigt at det lige passede med vores frokost, så det kunne ikke går hurtigt nok med at gå stillet an udenfor, så endelig, endelig blev det udendørs frokost igen.
Hen sidst på eftermiddagen blæste det voldsomt op. Så meget et vi trak inden døre. Bjarne havde bare lige slæbt havebordet over ved det udendørs køkken. Det ærgrede han sig så over en halv times tid senere, da det fløj tværs over terrassen og et hjørne knækkede af. Jeg havde smadret et glas i opvasken og Bjarne smadrede et forleden, så hold bare med de småulykker!
Der skulle dog lige være en rigtig træls ting mere. Den gamle træ-stolpe som sidder ved siden af hoveddøren skulle Bjarne absolut prikke lidt i med en skruetrækker. (det var ligefør vi havde væddet om, om det stykke ydermur var puds ovenpå den gipsplade der var sat i, i første omgang, eller om der var muret. Bjarne holdt på muren og han fik heldigvis ret. Men hele den nederste halve meter er helt smuldret af fugt, så vi skulle se hvad det var). Og det var så her Bjarne lige skulle i træværket. Om det var godt eller skidt ved jeg ikke lige nu, men den nederste 20-40 cm af bjælken er fuldstændig rådden. Så det skal vi have løst.

Mandag 01.04

Stod op til høj blå himmel og masser af sol. Jeg startede godt pakket ind i dyner og tæpper i min gyngestol foran det store vindue og så dagen starte. Det var vidunderligt.
Da Bjarne kom op, var der blevet så varmt, at vi kunne sidde udenfor og spise morgenmad.
Så gik vi en lang tur. Planen var den fra forleden om langs kirkegården og videre op på bjerget, men vi gik til højre ud over markene i stedet og fandt en fantastisk tur langs dæmningerne. Frugttræerne blomstrede, så mange steder var man helt dopet af duften af dem. Der var varmt, velduftende og smukt. Herligt.
Bo sendte en sms om vi ville mødes med dem til frokost i Plovdiv ved 15-tiden. GerneJ
Vi tog lige turen forbi det nye vinhus Villa Yustina og fik handlet lidt med hjem. 3 flasker Mavrud/Rubin – de har vundet medalje på den, så den bliver spændende at smage, en hvid Cabernet Souvignon og en 2 liter hvid Miskit/Dimiat. (Nu bliver det spændende at få plads til det i den lille cabine bag).
Vi fik en hurtig guided tur rundt i vineriet. Alt er jo spritnyt og flot. De har en afdeling fyldt med egefade. De får dem fra USA, Bulgarien og tror vi nok, Italien. Afhængig af hvor gamle fadene er lagres vinene fra 6 måneder til et år. Da du kun er et lille vinhus producerer de kun 300 hektoliter om året.
Hjem og i bad og så ind til Plovdiv. Skulle da lige tjekke om de sko jeg drønede forbi forleden var noget værd. Det var de ikke. Men et andet par var. De var så ikke i min str. Og trods ihærdig jagt i 117 skobutikker, fandt vi ikke et par mangen til. Så ingen sko til mig, men et monster fedt par til Bjarne. Tænk at det er ham der har shoppet i år.
Så havde jeg lovet min søde kollega Karina at tage noget rosen creme med hjem til hende. Så det fik vi købt,  inden vi vendte snuden mod familien Dudek.
Efter lang, hyggelig frokost slentrede vi en strøgtur, gik en spændende tur i den gamle by – unger på noget geotracking jagt –os andre underholdt af Lindas store viden om bydelen. Kom ud i den østlige ende af byen. Den havde engang haft vital betydning for byen og der lå mængder af flotte ruiner som vi klatrede rundt på.
Så en dryssetempo ned mod byen og vi var klar til bussen 20.15 fra Plovdiv. Den kom så ikke, så vi havde lidt for god tid til den næste 20.45. Forklaringen fik vi da vi kom til Ustina, for der holdt bussen og så meget mørk ud helt inde i vejsiden.
Inden vi tog hjem fik vi lige købt billetter til Sofia bussen på lørdag.
Hjemme igen tumlede jeg i seng. Var bare blevet så køresyg af busturen. Der var dobbelt så mange mennesker i bussen som der kunne og måtte være, så det var ikke en rar tur.
Den stjernehimmel der mødte os i Ustina var ubeskrivelig. Sjældent har jeg set så mange stjerner. Gadelys, projektører etc. Rundt i byen kunne slet ikke dæmpe de myriader af stjerne der lyste himlen op.

Tirsdag 02.04

Himlen var ikke helt blå, men vi havde heldigvis set en vejrudsigt ved Bo der sagde at tirsdag kunne der komme skyer, men så hed det også ren sol for resten af tiden.
Den stolpe i gangen som Bjarne havde ”fritlagt” var i en værre tilstand end som så. Bjarne havde fået alt det mørnede træ væk, men da jeg kiggede after kunne jeg se at der stadig var masser af små huller op i træet. Så jeg var bange for det var fyldt med små ”borebiller” a la den vi havde haft på første salen. Så Bjarne savede og høvlede en stort stykke længere op og penslede så træet med det som Vaklin havde brugt. Det lugter mest af alt af petroleum eller terpentin. Men det fik en ordentlig omgang. Så blev der muret og pudset og fyldt ud til den store guldmedalje, og nu kan de få lov at tørre indtil sommer, hvor vi sætter en gipsplade på hele væggen.
Jeg fik pudset lidt flere vinduer og soveværelset blev gjort grundigt rent. Det var klaret så meget op, at vi kunne spise en sen frokost uden døre, og vi sad og læste et par timer udenfor. Jeg var dog nødt til at have tæppe på. Bjarne klippede lidt i vinen, og vi fjernede det ferskentræ som alligevel ikke giver noget mens vi er her.
Efter et sen spil yatzy bestemte vi os for at gå en tur, men vi havde ikke gået ret langt før det begyndte at regne, så hjemad igen.
Vi havde stadig kartofler tilovers fra de 3 kæmper forleden, så de blev til brasede sammen med et stykke kyllingefilet og en gang shopska.
Vi sad og krøb sammen under dynen og så filmen Rembrandt. Smadderhyggeligt.

Onsdag 03.04

Sig mig! Hvor er den blå himmel og solen vi havde set på vejrudsigten? Væk bag et gråt tæppe og øsregn. Øv!
Nå, pyt. Vi havde for en gang skyld et projekt. Efter at have fået gardinerne op, oppe i solværelset, synes jeg det er ødelagt fuldstændig. Lige så flot og dejligt det var, lige så grimt og bastant er det blevet. Det startede med de 2 gamle sofaer der kom derud og stå, da der kom nye senge på drengenes værelser. Så kom gardinerne op, og væk var alt det fede.
Efter et par timers moslen rundt er det blevet meget pænere. Jeg foreslog Bjarne at, når nu betrækket på sofaerne ikke kan mere, så bruger vi gardinerne til møbelstof og hænger nogle nye gardiner op.
Godt middag gik jeg på kaffebesøg hos Dimca. Det er en lang snak om krise og mangel på penge. Det har det været i mange år, men i dag græd hun. Det var frygteligt. De får 350 Leva om måneden. El er så steget til 280 Leva og tilbage er 70 Leva at leve for, for hele familien. Det er horribelt. Men hvad kan jeg/vi gøre, andet end græde med dem.(Dimca spørger hver gang om ikke vi har arbejde til Vaklin. Hun snakker om alle de penge vi har. Vi har hus her og i Danmark. Vi kan renovere hernede. Kan vi ikke skaffe Vaklin arbejde i Danmark. Kan vi skaffe hende arbejde. Osv. Det er monster hårdt. Krisen har jo ikke kun ramt Bulgarien, og vi kan jo ikke tage dem med til Danmark og love dem arbejde. Så jeg ved snart ikke mere hvad jeg skal sige).
Dimca kom senere på dagen over med en tallerken små fyldte vinblade. Jeg gik ned i supermarkedet og købte 1 kg ris, 1 kg kød, 1 liter yoghurt og så fik hun resten af en rulle stanniol jeg havde. Det stanniol der var over tallerkenen var helt tydeligt brugt mange gange. Desi fik den flaske gin vi har haft stående i flere år. Det var så lidt, men …
Jeg var utrolig trist resten af eftermiddagen, men vi hverken kan eller vil give penge.
Efter en sen frokost gik vi en meget lang tur rundt langs kanalerne. Kva det øsregn vi har haft det meste af dagen, var der meget smattet, men det var en flot tur. Vi så byen og bjergene fra en helt anden vinkel.
På tilbagevejen blev var der pludselig 2 unge i en bil der råbte af os på engelsk. De sagde de vidste vi ikke var herfra, men at den ene kunne tale engelsk, hvis vi havde brug for det. Han forklarede at han var fra tyrkiet og at han var ved at starte en produktion af bær op. Alle marker var klar til at blive plantet til, men pga det våde forår var det umuligt. De var utrolig søde og rare og vi sagde på gensyn til sommer, hvor der var løfte om at drikke en kop kaffe sammen. Sjov og dejlig oplevelse.
Resten af eftermiddagen/aftenen sad vi og spillede, gættede krydsord, læste, drak vin – hyggede.

Torsdag den 04.04

Jeg var oppe at tisse i nat, og kiggede lige ud for at se himlen og den var stjernefyldt, så det var med forventningen om en klar blå himmel jeg stod op 6.30. Men niksen. Heller ikke i dag. Den velkendte grå himmel hang tungt over bjergene. Men den kom da heldigvis på bedre tanker, og da Bjarne kom op ved 8.30 tiden var den begyndt at blive blå. Vi pakkede os godt ind og satte os ude og spiste morgenmad. Temperaturen i solen steg hurtigt, til trods for, at der kun var 8 grader i skyggen.
Inden vi var færdige med at spise havde den så meget magt, at vi først smed trøjen, så sokker og til sidst sad og solbadede som var det en bedre sommerdag. Herligt.
Ved frokosttid var det dog slut, men bare det den lige havde været der var dejligt.
Kathy kom forbi. Hun kan dårligt gå for problemer med ryggen og hun er om muligt tyndere end normalt. Vi snakkede en lille times tid, så var hun nødt til at gå hjem.
Så kom Dimca med nybagt kage, og løfte om noget mere om en times tid.
Vi tog så en ordentlig travetur rundt i byen og om byen og var først tilbage efter en god time. Vi var knapt kommet hjem før hun kom med en tallerken med bønnesalat og kjufte. Det smagte fantastisk. Men det var jo ikke det der var meningen da jeg gav hende kød i går.
Aftenen gik med det sædvanlige spillen kort og yatzy og et glas rødvin eller to. Endnu en dejlig, dejlig dag.

Torsdag 05.04.

Da vi skulle sove i aftes trak jeg gardinerne fra og lå og kiggede ud på den flotte stjernehimmel. Det lovede godt. Dagen startede også med svag sol, men inden 9 var der igen helt overskyet.
Vi tog i Praktiker og osede rundt. Købte en ny stophane til det udendørs toilet og en ny holder til brusehovedet. Den jeg købte forleden var intet værd. Så tog vi i et nyt byggemarked Atika. De har stort set det samme som praktiker bare noget billigere.
Hjemme igen fik Bjarne lukket af for skorstenene. Nu må toppen gerne blive siddende, ellers ruster brændeovnen væk! Jeg lavede frokost og vi tog en ekstra, ekstra rakia. Det er sidste frokost. Vi sad ude. Det var fint med et tæppe om sig. Så tog vi en bette morfar i liggestolene og det blev  bare varmere og varmere. Solen var næsten helt igennem og over bjergene op bag huset kunne man kun se blå himmel. Men igen – i løbet at 10 min. var solen væk og det var helt mørkt.
Vi er så småt på pakke ned stadiet. Tømmer lige her, sætter lige væk der, så alt ikke bare bliver nedpakning. Det er det ikke på den her måde.
Køleskabet er tømt. Der er lige til morgenmad i morgen. I aften skal vi ned og have vores ”kana tjerveno vino, molja – edin liter” og en sidste gang shopska.
I morgen kl. 9 skal vi med bussen mod Plovdiv og forventet hjemkomst til  Billund er 18.20. Vi skal spise aftensmad hos Maria og Thomas og Runa. Det bliver spændende at høre alt om hussalget. Søndag kommer – måske – Benjamin og Lucy og så skal vi høre om Benjamins – måske – nye elevplads. Alexander ringede forleden, så han har en telefonsnak til gode. Glæder mig til at høre om hans afslutning.