Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

Sommerferien 2012 - Uge 2

Lørdag 14.07

Ingen tvivl om at dagen vil blive lummer. Da jeg kom ud kl. 7.30 kunne jeg mærke luften var fugtig. Jeg havde vasket i aftes og det burde længe være tør, men det var det ikke. Det har jeg aldrig været ude for før. Jeg har vasket igen her til formiddag, og med de temp. vi har burde det være tør på en time, men det er det slet ikke.
Sander og Rosa tog bussen til Plovdiv. De ville shoppe. Bjarne og jeg har bare daset hele formiddag. Læst lidt, gættet lidt krydsord og ellers ikke noget.
Bjarne er begyndt at tømme bassinet. Bruger vandet til at vande med. Det kunne vi godt have sparet os at fylde. Det har ikke appelleret til den vandleg jeg troede det ville, så det bliver vist næste gang Noah – og lillebror Silas – kommer, det bliver fyldt.
Vi spiste frokost inden døre. Temperaturen her til middag er 45 grader, så det er jævnt lunt. Hørte fra Runa i går at man på vejrkortet derhjemme kan se, hvordan Europa er delt i to. En streg over hvilken det er koldt og regner og under stregen er det stegende hedt. Så det er så uretfærdigt fordelt. Jeg gav hellere end gerne 15 grader til vore frysende venner hjemme i DK.
Vi har (jeg har;-)) bestemt, at vi skal lave sammenkogt i de små lerpotter til aftensmad. Selv om restauranten er åben i aften gider jeg ikke gå derned. For det første sidder man og kæmper med tusindvis af småkravl fordi der er fuldt blus på overalt. For det andet synes jeg maden har været træls de få gange vi har spist hernede i sommerferien. Om det er fordi min mave stadig er på tværs, ved jeg ikke, men jeg synes ikke det er så godt. Så vil jeg hellere sidde her med go mad og hygge mig.
Sander og Rosa var først hjemme fra Plovdiv ved 20-tiden, så den blev igen omkring 21 før vi spiste. Det smagte bare supergodt. Sander og Rosa havde ellers bestemt at de ville have haft givet aftensmad, men det er vi så budt på i morgen.

Søndag den 15.07

Vi var tidligt oppe. Vi ville på marked i Krichim inden det blev for varmt. Så ved 9-tiden kørte vi. Igen skulle bilen skubbes i gang.
Det var ikke en udpræget succes. Stemningen var lidt moster mut-agtig, så vi vendte relativt hurtigt snuden hjemad. Rosa har ondt i ryggen. De ligger ikke godt på luftmadrassen. Vi har tilbudt at slæbe sengene ned fra værelset ovenpå, men det har de takket nej til. Lad os håbe de klarer den.
Jeg købte et kilo valnødder for 9 leva på markedet. Nej der skal smovses:-)
Jeg lavede Tarator til os til frokost – nu var der jo valnødder til:-) vi spiste også resten af de vin-dolmere vi havde fået af Dimka.
Om aftenen tog vi til Perustitsha og spiste. Alexander og Rosa havde jo inviteret og Alexander ville gerne ind på den restaurant han kendte fra tidligere, hvor vi fik maden serveret på varme stentallekener, så selvfølgelig tog vi derind. Det var dejlig mad og en rigtig hyggelig aften. Da vi havde fået jaget ”ungerne” i seng, tog Bjarne og jeg os et godnat-spil-kort. Da vi gik i seng 23.30 var temperaturen stadig 34 grader. Hurra for vores aircondition.
Jeg havde været oppe og ligge en times tid ved 18-tiden. Da var der 36 grader i soveværelset!
Jeg sms’ede med Runa lige før vi gik til køjs og hun kunne fortælle at temperaturen i Danmark havde været 17 grader og at det bare regner og regner.

Mandag den 16.07

Vi tog til Assenovgrad sammen med Bjarne der skulle til tandlæge for sidste gang. Han mente det ville tage en times tid. Så vi havde aftalt at mødes med Gergana og få en kop kaffe imens. 2½ time senere var han færdig og kunne stolt fremvise 3 nye kroner.
Vi kørte til Plovdiv lige efter. Alexander og Rosa ville gerne se Jysk hernede, så vi gik i Jysk, i Technopolis og i Carrafour inden vi fortsatte om i mr. Bricolage og endelig i Billa.
Bjarne og jeg har fundet de gardinstænger vi skal have til de nye gardiner, så nu skal vi bare ind og købe dem en af dagene.
Hjemme igen blev det til lidt sen frokost for Bjarnes vedkommende, et lille glas hyye-rakia, bøger og kryds-ord i den helt store stil.
Lige nu ligger der igen-igen en mørbrad og simrer på grillen, så aftensmaden venter.
Vi har haft det lige så varmt i dag som de andre dage. Lidt mere lummert. Der har været en del skyer og ønsketænkningen var at der kom lidt regn, men niksen. Føler sig lidt utaknemmelig over at ønske det, men et par grader lavere og lidt friskere luft ville ikke gøre noget.
Alexander og Rosa besluttede sig for at ville sove ude under fluenettet. Det var blæst voldsomt om mens vi spiste, så vi var spændte på, om de blev liggende natten over. Det gjorde de. Der skal åbenbart mere end en frisk storm til at vække dem.

Tirsdag den 17.07

Alexander og Rosa tog bussen til Plovdiv 9.30. De skulle ind i den gamle bydel. Vejret er ideelt til sådan en tur. Det veksler mellem skyer og sol, og vinden er kølig, så temperaturen er faldet en del.
Bjarne og jeg fulgte trop så vi var i Plovdiv ved 14-tiden. Jeg håbede min briller var klar.
Det var de  og vanen tro passede de bare. Og hold da op hvor ser jeg tydeligt. Begejstringen over dem er begrænset. Bjarne havde jo udtalt at jeg jo da havde prøvet mange og Alexanders kommentar var om de var gode, så jeg må tolke det som at det ikke et det mest klædelige par jeg har valgt. Næste gang jeg skal have briller skal Runa med ind og vælge!
Så var Alexanders sandaler gået i stykker og han havde fået at vide at de kunne blive repareret og at han kunne hente dem om 3 dage. Det nytter jo ikke når knægten tager hjem i morgen. Så vi var inde og fik gjort klart at det var ikke godt nok. Så kunne vi hente dem i aften 19.30. Hmm… så skulle vi gå i Plovdiv i 4 timer og bare vente. Ikke godt. Så havde vi fat i Gergana og bad ved hendes hjælp om at få pengene retur. Det kunne man ikke når de var brugte! Hvad sker der? Gerganas bedste bud var, at jeg hidsede mig op og bad om at tale med ”manageren”. Det gjorde jeg. Men på rent engelsk. Så kunne de forstå det de ville. Så blev der hidkaldt en madam som kunne stå og se sur ud ved siden af. Det viste sig så, at hun bor i Kurtevo Kunevo og kender flere af englænderne. Så nu kan Alexander og jeg hente dem i Krichim kl. 20 i aften, så det bliver spændende.
Alexander og Rosa er ved at pakke. Det er sidste aften i Ustina. I morgen tidlig tager de bussen til Sofia og overnatter der. De vil gerne til Sofia i god tid, så de kan nå at se lidt af byen.
Vores mistanke om ikke at få hverken sko eller penge blev gjort til skamme. 20.05 svingede hun ind på p-pladsen og overrakte Alexander et par reparerede sko.
Alexander kørte både frem og tilbage, så ny har han også prøvet at køre den lille grønne dyt.

Onsdag den 18.07

Så var ferien i Ustina slut for Alexander og Rosas vedkommende. 9.30 sendte vi dem med bussen til Plovdiv. Vi håber de har haft en god ferie.
Bjarne og jeg nussede omkring det meste af dagen. Fik vasket efter ungerne og gjort det nødvendige rent i annekset.
Dimca kom over med en kop kaffe og noget hjemmelavet saft. Det var rigtig hyggeligt.
Jeg gav hende den bordgrill vi havde fået for mange år siden af farmor og farfar. Vi brugte den aldrig. Hun blev lykkelig. Til gengæld fik vi et glas hjemmelavede syltede agurker, et glas grove grøntsager og et glas et eller andet mos. Vi var glade for byttet.
Jeg var lige nede og handle lidt til frokost da jeg mødte Maria fra restauranten. Hvor var det dejligt at se hende. Det var også dejligt at vi sagtens kunne snakke og få fortalt lidt om vores familier. Jeg var bare så glad da jeg havde mødt hende.
Jeg havde lavet tomatsuppe af nogle af alle de revnede tomater. Lige nu kan vi slet ikke følge med med tomaterne. Luksus:-)

Torsdag den 19.07

Som i går, startede dagen i dag også ”koldt”. Der var kun 23 grader, så jeg måtte igen op at hente en lille trøje og tage på.
Efter morgenmaden kørte vi i Bricolage. Vi skulle have en gardinstang. Den vi havde fundet viste sig ikke at passe i målene alligevel, så vi var frem og tilbage på hylderne nogen gange inden vi fandt noget der kunne passe og som ikke også kostede en formue.
Da vi kom hjem vaskede Bjarne lige bilen inden den blev kørt i garage og så skulle vi bare lige hænge de gardinstænger op. Bare! Hold nu da op. Det hele er så vind og skæv, så at hænge en stang op så det ser rimeligt ud, det var ikke bare lige. Der måtte gang i stemmejernet for at få plads for en liste og hvad ved jeg. Så begik vi den store fejl, bare at bruge et af fagene til at måle højden efter. Det skulle vi aldrig have gjort. De var lige så skæve som stuen, så vi savede og savede og fiflede i timer før det lykkedes at få dem hængt op, men nu hænger de også pænt (godt man ikke kan se nede bag sofaen;-) ).
Vi tog en velfortjent morfar på hver vores drømmeseng efter en sen frokost, men det var simpelthen for varmt. Så vi lå der ikke så længe. Gik i stedet på torvet og fik en kold øl.
Om aftenen gik jeg ned til den gamle på hjørnet og viste hende billederne af Silas. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre ved sig selv. Hun har velsignet vores familie jeg ved ikke hvor mange gange. Så viste jeg dem til genboen. Havde Elly på skødet så længe og hun trykkede på computeren for at komme til næste billede. Så fandt jeg alle billederne af hende fra de foregående år og i år. Det var et hit.
Slavka kom og afleverede de 100 Leva vi havde givet til materialer til mureren. Han havde fået arbejde i Plovdiv, så han kunne ikke lave det. Vi må finde en ny.
Ved samme lejlighed betalte vi hende lige indtil januar og hun fik så også lige billederne at se.
Til aftensmad grillede vi et par stykker kyllingbryst. Ikke nogen succes. Spiste en kæmpe portion shopska til. De tror ikke vi kan lide tomaterne, men for pokker, lige nu er der ovre et kilo om dagen. Det kan vi ikke nå at spise.
Fik en sms fra Alexander og Rosa at de var vel hjemme. Der har været bombeterror i Bourgas lufthavn i går, så alt er i forhøjet alarmberedskab. Gys! Har givet besked derhjemme at alt er ok her.

Fredag den 20.07

Stod op 6.30 og satte mig ned og fik sorteret de sidste billeder fra ferien. Det er sjovere – og nemmere – når man har dagen i frisk erindring, frem for når man sidder en vinterdag og forsøger at huske hvad det var der lige var i det øjeblik. Det er også sjovere at skrive billedtekster til et par billeder frem for når jeg opdaterer hjemmesiden at lave til en hel ferie på en gang.
Der var kun godt 20 grader her til morgen, så jeg sidder faktisk og skriver med kolde fingre. Det er ikke så tit det sker her om sommeren.
Bjarne stod op 7.30 og gik i gang med at lave fugen ved vinduet ved reposen. Vi har forsøgt alverdens ting med den fuge, men alt ”smelter”. Vi fandt noget vinduesfuge silikone der kan klare op til 80 grader. Forhåbentlig er det nok. Ellers må vi have gang i noget af det man bruger til ovnruder etc. 
Bagefter blev der lavet ny fuge i badeværelset i annekset. Vi tror ikke det har været en vådrumsfuge der var lavet. Den var helt smuldret denne gang, så Bjarne kunne pille den lige af. Forhåbentlig holder den nu.
Og så er det sidste dag i Ustina. Det bliver en hård dag. Dagen før hjemrejsen er altid vemodig. Især om sommeren for hvornår kommer vi lige igen. Til efteråret ved vi det er til påske og til påske ved vi det er til sommer. Men om sommeren… da ved vi ikke hvornår i efteråret vi kommer og om vi kommer.
Så dagen i dag kommer til at gå med at pakke huset ned til efteråret/vinteren. Det er unægtelig sjovere når det er den anden vej.

Lørdag den 21.07

Jeg var tidligt oppe. Ville have så meget ud af de sidste timer i Ustina som muligt. Så jeg satte mig vanen tro med min morgenkaffe og vågnede op sammen med byen.
Vi havde planlagt at tage bussen fra Ustina 9.30 for så passede det fint med en bus til Sofia 10.30. Vi havde god tid. Indtil lige pludselig, så havde vi da slet ikke. Vi drønede rundt for at nå de sidste småting og småløb nærmest ud af døren for at nå bussen. Vi kunne jo bare have taget den næste, men at vente en time mere i et tomt hus der er lukket ned. Det er kun at trække pinen i langdrag.
Vi var i Sofia kl. 12.30. På Alexanders opfordring tog vi en taxa til hotellet og godt for det. Der var pænt meget længere end der stod i beskrivelsen.
Værelset var ikke klar før efter 14, så vi parkerede kufferten og begav os for første gang ud i Sofia. Vi havde lidt svært ved lige at finde hoved og hale i det kort vi havde fået og når vi spurgte om vej, blev vi jaget i hver sin retning. Efter en god times traven var vi lidt opkogte og bestemte os for at få frokost. Vi fik en sød servitrice til at vise os på kortet hvor vi sad og fra da af gik det som en leg. 
Vi var bla. inde og se Alexander Nevski kirken. Et fantastisk bygningsværk der kan rumme omkring 7000 mennesker.
Ellers gik vi bare rundt og nød de imponerende bygninger.
Efter en tre timer var futterne godt ømme og vi tog hjem på hotellet, hvor vi lå os så lå tv et par timer før vi igen gik ud i byen.
Gik til den samme restaurant som den vi havde spist frokost på – den var et godt udgangspunkt for en aftentur, og slentrede så ellers bare op og ned af hovedstrøget i Sofia og nød livet. En super afslutning på ferien.

Søndag den 22.07

Op kl. 4 og af sted. Vi skulle være i lufthavnen 3 timer før, pga. de øgede sikkerhedsforanstaltninger der var, efter bombesprængningen 4 dage før i Bourgas lufthavn (en mand med en rygsæk sprængte en bus til atomer. 5 omkomne og 30 kvæstede).
I flere dage havde det ikke været muligt at komme tættere på lufthavnen med nogen køretøjer, end ca. 1 km og det er alligevel et stykke vej at slæbe en kuffert.
Nå, vi blev nu kørt til døren og sikkerheden var i top. Der var kun en indgang åben og der var sikkerhedstjek med gennemlysning af bagage inden man kom ind i lufthavnen. Kun passagerer fik adgang til lufthavnen. Pårørende måtte sige farvel uden for bygningen.
Det var voldsomt, men vi følte os trygge.
På vej hjem i flyet blev jeg prikket på skulderen af damen der sad bagved. Hun rakte mig en seddel hvor der stod (på bg/uk) at hun ikke talte engelsk, og at hun havde brug for hjælp i Amsterdam lufthavn til at finde til sit fly til Boston, om vi ville hjælpe. Selvfølgelig.
Vi skulle selvfølgelig tværs gennem lufthavnen – og jeg skal hilse og sige den er stor – og efter godt 10 min. traven kom vi til et skilt der viste, at der stadig var 20 min. gang til den gate hun skulle af sted fra. Vi havde det lange ben foran for boarding til hendes fly var startet.
Ved gaten var der lang kø og vi stod og ”snakkede” lidt. Hun bad om adresse og tlf. nr. og mens vi stod og skrev rykkede køen sig pludselig med min. 20 personer. Vi blev bedt om at gå lidt til siden, så de andre kunne komme forbi. Sikkerhedsfyren sagde noget til hende og jeg fortalte at hun ikke snakkede engelsk. Så skulle vi lige vente lidt ude ved siden. Så kom der en anden af personalet og sagde noget, hende gav jeg samme besked. Jamen så vent lidt. Den arme kvinde vidste jo ikke hvorfor hun ikke kunne komme ind til gaten og da jeg spurgte gik jeg at vide, at det var fordi hun ikke talte engelsk, så de skulle skaffe en tolk. Så kom de og hentede hende og vi sagde farvel.
Bjarne og jeg var kun lige nået lidt væk fra gaten da en af personalet kom løbende og spurgte og jeg kunne hjælpe med at oversætte. 
Ja, okay – så godt er mit sprog altså heller ikke. En ting er at handle ved den lokale købmand, en anden ting er at skulle oversætte i en lufthavn. Jeg sagde det som det var, men de spurgte om jeg ville prøve. Selvfølgelig.
Så kom alle ”indrejsespørgsmålene” når man skal til USA. Hvad er formålet? Hvor længe skal du være der? Har du selv pakket kufferten? Hvordan skal du betale for dit ophold? Osv. Du godeste. Jeg var jo presset helt ud over kanten. Kender jo slet ikke de ord og begreber. Men med noget huggen og stammen og lidt fagter, lykkedes os det at klare os igennem. Det tog godt en halv time. Jeg var fuldstændig mast bagefter. Var både høj og forvirret og… men jeg var også stolt. Det var jo meget godt klaret:-)
Kl. 13.20 landede vi planmæssigt i Billund, hvor Maria og Noah hentede os.

Uge 1

Uge 2

Uge 3

anette-bjarne@stofanet.dk