Startside
Danmark
Historien
Ustina
Links
|
Påsken 2007 - endnu en fantastisk ferie
Inge og Erik - et par velkomne gæster i Ustina
Hvor er det et privilegium endnu en gang at kunne sig, at det bare har været en helt fantastisk ferie. Vores gode venner gennem snart en menneskealder, Inge og Erik, havde allerede ved juletid spurgt om vi ville have dem med i påsken. Om vi ville!
Så hele den grå og kedelige vinter kunne vi glæde os til at skulle på ferie sammen med dem.
Vi havde snakket om et par ting vi gerne ville se sammen, men havde besluttet at dagene skulle komme og gå som det passede sig bedst.
Kastrup Lufthavn
Inge og Erik hentede os kl. 01.30 og nu kom vi på noget af en opgave. Al vores bagage. Nu skulle man jo tro det ville være begrænset hvad vi skulle have med, og Bjarne siger da også pligtskyldigt hver gang, ”at næste gang skal vi ikke slæbe alt det med”. At han så allerede nu snakker om det vi næste gang kan tage med, er en helt anden side af historien.
Men vi fik efter er par forsøg mast mest muligt i bagagerummet og tog så en meget ukurant pakke på skødet i bilen.
Vi var sikre på at vi ville komme til at betale for overvægt. Vægtgrænsen plejer at være 20 kg men hos Sterling er den 15 kg og de sidste 5 kg pr. person kunne vi godt have brugt.
Bjarnes og mine to kufferter nåede lige på 30 kg tilsammen. Inge og Erik skulle tjekke den mærkelig formede pakke ind, for de havde mindst. Her var vi heldige. Pakken fik et kuffertmærke og vi skulle bare lægge den om på den anden side, for der var storbagagen.
Ingen fortrak en mine før vi var i sikker afstand. Så kom latteren. Al den pakken om og vejen tasker og kufferter og så glemte de at veje pakken.
Hvad var det der var så tungt denne gang? Var det mon de to lammeskindstæpper vi havde fået af ungerne i julegave til vores gyngestole? Eller det store sengetæppe fra soveværelset der var blevet erstattet af et nyt i julen? Eller de tre små lysekroner Anette havde fundet i IKEA og som passede perfekt til huset? Ja for det var vel ikke det sæt håndklæder der var blevet kasseret, men som sagtens kunne bruges som ekstra sæt herned? Det kunne heller ikke være de fire lagener, de vejer jo ingenting. Måske var det det smarte gnistfang til pejsen og den lille varmeblæser fra farfar sammen med den indendørs/udendørs ”terrassevarmer” vi et år fik at mormor og morfar? Nej, pjat. Tingene vejede jo ikke noget særligt hver for sig. Nu ved jeg det! Det var da alle bøgerne, såvel danske som bulgarske, for ikke at snakke om det læs ugeblade der røg herned. Nåh nej – det var vi jo nødt til at tjekke ind som håndbagage. Nå men vi fik det hele med. Her skal lige tilføjes at det var med nød og næppe. Gnistgardinet havde vi taget med som håndbagage, og det kun en meget venlig tolders fortjeneste at det kom med. De kunne ikke gennemskue, hvad det var i gennemlysningsapparaturet, så vi skulle have det op af tasken. Mens tolderen stod og lurede ned i papiret, kom en knap så morgenfrisk tolder forbi og sagde lige så bøs: ”så afvis det dog!” men igen var vi heldige. |
Den første uge i Ustina
Den anden uge i Ustina |