Fredag den 10. april

Lige nu mens jeg sidder og skriver her, buldrer det løs udenfor. Jeg sidder i gyngestolen oppe foran det store vindue med fuld udsigt til et heftigt uvejr. Solen skinner, det regner og det buldrer og brager om ørerne på os. Jeg er normalt frygtelig bange i tordenvejr, og det her er første gang nogensinde jeg sidder og ser på et. Jeg er ikke helt stolt ved situationen, men det går.
Det har ellers været fantastisk vejr i dag. Vi nåede 40 grader på terrassen og 18 grader i skyggen, så jeg tilbragte et par timer med snuden i en bog og bare nød livet.
Vi fik malet lidt i dag. Jeg startede på en af dørene ovenpå, men lakken slap op. Vi troede vi havde en dåse stående, men det viste sig at være en anden farve. Vi gik op til vores isenkræmmer, men hun havde ikke noget. Vi forsøgte også om hun havde det ”kit” vi skulle bruge til vinduerne. Nej ikke helt, men hun havde noget andet. Vi skulle så have en sæk på 20 kg. Nej tak. Vi gik ned til den nye isenkræmmer. Han havde lak også i den rigtige farve, men ikke det rigtige mærke. Bjarne købte en bøtte alligevel. Han skulle male udendørs og mente ikke der ville være forskel på farven. Mahogni er vel mahogni. Ja tak, lige så meget som hvid er hvid. Det viste sig at det var meget mørkere. Det var også noget tykkere, så Bjarne synes det var meget bedre at male med. Det blev også utrolig flot udenfor at træværket blev så mørkt, så det endte meget godt, men jeg kom ikke videre. Vi blev også prakket en 20 kg’s sæk på at det der vindues noget ned hos ham, men det er afgjort ikke det rigtige, men lidt ”cement” kan man vel altid bruge. Vi tager i Praktiker for at finde det rigtige.
Ellers har dagen være dase, frokost udenfor, læse, en lille lur og det sædvanlige spil inden aftensmaden, så alt i alt en hyggelig dag. Håber på godt vejr til i morgen.

Lørdag den 11. april

Dagen i dag truede med at blive skæv. Det startede med at der ingen vand var. Det har vi jo ligesom prøvet før, men det er og bliver møg irriterende. Jeg havde aldrig troet jeg skulle vise mig offentlig med en kasket, men med en olie-kur i håret var det det eneste alternativ der var til at skulle blive hjemme.
Vi havde bestemt vi ville tage i Praktiker og få købt træ til vinduesrammen samt hvad vi nu ellers manglede at store og små ting. Så ville bilen ikke starte. Nu var det altså lige før…
Bjarne forsøgte at skubbe den i gang, men uden held. Mens han oksede af sted med motter her bag rattet, så jeg nogle piger i flotte folklore dragter gå syngende ned i byen. Vi gik efter for at se hvad det var. De gik fra hus til hus og sang. Jeg ærgrer mig over jeg ikke stillede mig op og tog nogle billeder, men det bryder jeg mig ikke om, så ingen billeder.
Vi fik dytten startet og kom til Plovdiv. Vi fik handlet ind til den store guldmedalje. Vi har i hvert fald gjort vores til at holde den bulgarske økonomi i gang i dag. Træet til vinduesrammerne kostede fuldstændig ublu meget. Vi mangler altså at finde en sted hvor man kan købe træ til rimelig penge. Så købte vi en løber til gangen og to små tæpper til at lægge foran vores senge. Hylder til det store klædeskab ovenpå, lamper til værelserne ovenpå, lampe til det udendørs toilet og en udendørs lampe. Der blev købt en bordplade til udekøkkenet, 2 drømmesenge så sommerens gæster kan ligge og flyde, samt en barneseng til Noah. Tro mig, nu var der også læs på den lille dyt.
Vel hjemme skulle det blive godt at få et bad… - men nej, stadig ingen vand. Vi skal have fundet en løsning, så om ikke andet, at toiletbesøg ikke bliver det store problem.
Det har været endnu en solrig dag. Det trak op lige da vi kom hjem og der var pludselig ret overskyet, men i skrivende stund – 17.50 – er der ikke en sky på himlen.
Vi ville have været ned på den nye restaurant at spise, men der så meget lukket og slukket ud da vi kom. Vi blev enige med os selv om, at det nok skyldtes manglen på vand i Ustina. Bjarne foreslog vi kunne prøve at køre til Krichim i stedet for Perustisha som vi plejer. Det gjorde vi, og det var bare alle tiders. Vi tog det første det bedste sted, og det var ligesom at være hos Maria og Daniel. Der var hyggeligt, der var mennesker, og maden var som vi kendte den. Rigelig og velsmagende. En kæmpe portion shopska og en gang kylling med spaghetti til mig, og kylling Mexicana til Bjarne. Vi kunne næsten ikke trille derfra da vi skulle hjem. Perfekt:-)

Søndag den 12. april

Dagen kunne ikke lige bestemme sig til om den ville være overskyet eller ej, og det var først omkring middag solen brød igennem.
Jeg startede dagen med at bage en kringle til os. Lækkert med lunt til formiddagskaffen.
Så gik jeg i gang med at lakere dørene ovenpå, og Bjarne gik i gang med vinduerne udenfor og efterfølgende den indvendige ramme om det nye vindue i annekset. Det var sværere end som så. Det gør det ikke lettere at alting er pilskævt. Hvad er det man skal vælge som det lige? Han nåede kun den inderste ramme og det holdt hårdt. Vi blev enige om, at det nok var bedst at vente med det sidste til i morgen og så starte på en frisk.
Efter at have gået en dejlig lang aftentur, lavede en lækker kalvemørbrad til aftensmad.

Mandag den 13. april

Vejret var helt gråt at stå op til, og det ligner noget der ikke bare lige letter.
Vi snakker frem og tilbage om, om vi skal tage til Plovdiv og få styr på de sidste ting, men det er ikke lysten der driver værket. Vi skal have afleveret de sidste papirer på motorkontoret. Så skal vi til forsikringsselskabet og have originalpapirerne på forsikringerne på huset og bilen, og så skal vi have det sidste med det homebanking til at fungere. Men… - vi skal lige høre fra Gergana først mht. banken, så før vi har gjort det tager vi ingen stedet. Gider ikke skal til Plovdiv to dage mere for at ordne papirer.
Vi hørte ikke noget fra Gergana, så vi gik bare i gang med vinduet og maleriet. Jeg fandt en af de varmere frem vi møjsommeligt har slæbt herned, for det var faktisk temmelig koldt at stå og male. Solen kom slet ikke frem. Tværtimod. Det gav sig til at regne over middag engang og gjorde det resten af dagen. Så var der undskyldning for at krybe under et tæppe og sætte sig i gyngestolen med en god bog, men det blev for koldt til sidst.
Skyerne hænger tungt nede i bjerget, så det ser ikke ud til at holde op med at regne foreløbig. Bjarne har fået pudset rundt om det nye vindue og jeg har fået malet det første gang.

Tirsdag den 14. april

Himlen var ligeså blygrå her til morgen som da vi gik i seng i aftes. Vi bestemte os for at tage til Plovdiv lige og få ordnet de sidste par ting… - og nu sidder vi her. Klokken er blevet 18.30 og vi er ubeskrivelig trætte. Vi kørte til Plovdiv kl. 10. Startede lidt uheldigt med at Bjarne lige ville skifte bagrudeviskeren. Den ny vi havde fået passede så ikke og vi kunne ikke få den gamle på igen. Af sted uden. Vi fandt forsikringskontoret på bedste vis, godt guidet af vores GPS. Det virker det skidt. Ind og hente original papirerne til huset og bilen. Øh lige et øjeblik. Bilen er ikke betalt. Jo det er den. Heldigvis havde vi vores bankudskrift med, men de havde altså ikke modtaget, så det skulle undersøges. Om vi kunne komme igen om et par timer. Jeps. Videre til elselskabet. Kunne ikke lige finde det. Ringede til Stefka og spurgte om vej. Men den gik ikke. Hun sad på et kontor hvor de ikke havde personlig kontakt med kunderne. Så hvad var problemet? Problemet var betalingen. Den skal køre automatisk. Okay. Tag i banken og opret en direct debet. Ring hvis der er problemer. Problemer. Selvfølgelig er der problemer. Det er Bulgarien vi er i! Nå men efter en del palaver med bankdamen, måtte vi en tur på EVNs kontor i centrum og betale vores udestående. Hvad? Vi har sgu da lige betalt en formue, men vi havde et udestående på 35 Leva. Vi fandt kontoret og fik betalt. Det gik smertefrit. Så tilbage til banken. Nu var klokken blevet 12.30. Vi forlod banken igen 15.45! Vor herre til hest for et cirkus. Selvfølgelig var der papirer der skulle udfyldes. Det fik vi gjort. Kopi af pas. Jojo – det hele var i orden. Så havde vi fået Gergana til at forklare hende om vores homebanking problem. Nu holdt det med at være sjovt. Det hele var registret i Bjarnes navn, og jeg skrev hans navn på bulgarsk. Hmmm – der er et ”e” i enden af navnet. Ja. Det er der ikke i de papirer der er udfyldt, og de er da forkerte i forhold til passet. Det ved vi, men der er flg. problemer. Et – en bulgarer har altid et mellemnavn, så pigen i banken i Assenovgrad kaldte ham ”dansk” til mellemnavn. To - så er personnummeret i omvendt rækkefølge i Bulgarien af hvad det er i Danmark. Tre - så hun havde brugt hans pasnummer med et ”0” foran. Stor polemik. Hun talte nok i telefon med Sofia i over en time. For at gøre ondt værre havde jeg udfyldt papirerne til den automatiske el-betaling – med de samme personnummer og pasnummerproblemer som nu – i mit navn. Men kontoen er jo i Bjarnes navn. Nej det er vores. Den går ikke. Den er registret i Bjarnes navn, så om igen. Jeg blev nødt til at gå, for vi skulle have afleveret de papirer på bilen som Gergana havde udfyldt. Først ind og have lavet kopier, så ind på kontoret. Hvad skal vi med dem? Øhhh.. Alt er i orden. Nå men farvel så. Bjarne var blevet færdig i banken, så vi fulgtes på ejendomskontoret for at hente papirerne på grunden. Vi var spændte på om de var kommet. Jo Lora havde sendt en sms i sidste uge. Til hvem? Vi havde ikke modtaget nogen, men skidt de var der. Fik Lora til at ringe til forsikringsselskabet. De havde ikke lige kunnet finde ud af det endnu, men i morgen så… - Det må vente til vi er i DK. Gider ikke køre efter det en gang til. Fik lov at låne deres internetforbindelse for at se om der var hul igennem til homebanking. Det var der, men umiddelbart kun til at tjekke kontoen. Stadig ikke til at betale fra! Nå – vi ”gav op” og blev enige om at tage hjem. Den der frokost med en kold øl virkede malplaceret. Klokken var 17. Det stod ned i stænger så vi ville bare hjem. Det er muligt, men det forudsætter bilen vil starte. Blev skubbet i gang på parkeringspladsen af Bjarne og opsynsmanden. Ned forbi busstationen og få købt billetter til bussen til Sofia på lørdag. Og så hjem. Sidder med et glas rødvin, franskbrød, kage og kaffe… - det er mange timer siden vi fik morgenmad. Vil prøve at tjekke den nye restaurant i aften.
Det viste sig at være et positivt bekendtskab. Det er lidt svært lige at forliges med store prismelysekroner etc. i så lille en landsby som Ustina. Har lidt svært ved at tro på at det vil kunne gå, men vi håber det da for dem. Vi fik den sædvanlige shopska og så fik Bjarne en grillet kyllingefilet og jeg fik et stykke kylling med champignonsauce. Der stod det var på 350 gram, så jeg regnede med det var hele portionen, men det viste sig kun at være kyllingen. Jeg kunne slet ikke spise det. Vi valgte en ”billig” vin. Synes lige priserne var grove nok. Den første regning vi fik, var på 3 gange så meget som vinen stod til i menukortet. Det blev rettet. Da så tjeneren fjernede olie/eddike sættet fejede han det lille glas med regningen på gulvet så det splintredes i 1000 stykker. Det blev selvfølgelig fejet op. Da vi ville til at gå kom de med et kæmpe stykke kage til dessert som undskyldning. Vi (jeg) kunne ikke være andet bekendt end at spise det. Jeg kunne knap trille derfra.
Dejligt at vide vi kan få godt mad i Ustina. For det var godt og prisen var bestemt ok.

Onsdag den 15. april

Grå, grå himmel. Øv. Nå vi ville få besøg fra EVN kl.  10.00 så vi var klar da ”damen” kom. Bød pænt velkommen på bulgarsk. Ingen reaktion. Trampede bare ovenpå og læste måleren af, og sagde så en frygtelig masse på bulgarsk. Vi bad hende ringe til Stefka som aftalt og det korte af det lange er at vi får ny måler der bliver placeret udvendigt på huset af hensyn til fremtidige aflæsninger. Det bliver gjort i morgen. Jeg gik med ”damen” over til Slavka for lige at vise hvem der havde nøglen ind til grunden. Det øsregnede og Slavka og jeg fik os noget af et grin over ”damen”. Hendes telefon ringede og det var åbenbart en tekniker der lige var i byen og kunne komme og se hvor og hvad der skulle bruges til installationen. Han kunne ikke finde vej, så ”damen” stolprede af sted på hendes stiletter ned i byen. Det var så komisk. Slavka så bare efter hende og sagde så ”Plovdiv” og det var nok. Sprogbarrierer eller ej, vi grinte begge to
Ellers har vi igen malet og muret lidt. Jeg forsøgte mig med det kit ved vinduerne, men lige så snart man vender ryggen til krakelerer det. Vi ved ikke lige hvad vi skal gøre.
Vi gik op for at besøge Georg, men han var i Plovdiv de næste par dage, vi må se om vi når at ses inden vi rejser hjem.
Så ringede de fra forsikringsselskabet at alt var i orden med betalingen og jeg fik dem til at sende papirerne til Danmark så vi ikke skal til Plovdiv igen.
I løbet af dagen kom solen lidt frem, så det var lækkert. Med solen kom også de gamle på bænken, og den helt gamle af dem sad der alene. Hende gik jeg over og satte mig hos. Hun græd. Det var så rørende. Jeg fik fortalt at vi kommer til sommer med hele familien. Vi snakkede lidt. Hun var sød til at forstå at jeg manglede mange ord, men vi havde en dejlig halv times tid. En rigtig dejlig oplevelse.

Torsdag den 16. april

Det har været en fantastisk solrig og dejlig dag. Det er altså noget andet at slå øjnene op og se at der er blå himmel.
De skulle komme fra elværket kl. 10.00. Typisk bulgarsk der kom ingen – og dog. På et tidspunkt opdagede vi at der ingen strøm var, og Bjarne kunne se de klatrede rundt i en af elmasterne. Der gik vel en times tid, så kom ham mander der lige var der i går og skulle se vores måler. Skrev tallene ned, fik mit navn og bad mig følge med. Jeg troede de skulle til at starte, men så viste det sig, at det hele var lavet. De havde simpelthen sat en kasse op på lygtepælen. Vi fik en nøgle og de har så en nøgle så de fremover bare læser vores el af der. Nu skal vi bare have fat på en elektriker og have det gamle på loftet koblet fra. Herligt.
Så har vi fået malet og pudset det ”sidste” – i hvert fald for denne gang. Det er blevet så pænt ovre i annekset. Dog, det udendørs omkring vinduet har vi opgivet. Det kit jeg havde sat i i går var fuldstændig krakeleret. Vi aner ikke hvorfor. Det var andet forsøg, og vi gider ikke et tredje. Får en fagmand til at pudse det op samtidig med at det rundt ved dørene skal laves. Vi vil spørge naboen Vaklim om han vil lave nye trædøre til annekset. Han er en sand mester til træ.
Jeg talte med et par mere af de gamle i dag. Skægt. De råbte til os da vi havde været nede at handle og jeg stoppede op og gik over og snakkede. Havde et Danmarkskort i posen, så det blev hevet frem så de kunne se hvor Danmark er. Jeg tror det er begrænset hvor mange gange de har set et europakort.
Planen var at gå ned til de gamle på bænken i dag med computeren, men så har der ingen været – snyd. Det havde jeg glædet mig til. Nå det har jeg til gode til i morgen.

Fredag 17.04.2009

Vi startede dagen med en tur på bjerget. Jeg tror aldrig vi bliver trætte af at se den udsigt. Vi spiste morgenmad udenfor. Det bliver svært at vænne sig til at det ikke er så varmt når vi kommer hjem. Der var lige en times tid uden strøm. Lidt træls for vaskemaskinen var lige i gang.
Vi fik hængt gardinerne op ovre i annekset igen og de to sidste lamper ovenpå. Det holdt hårdt, men det er blevet rigtig pænt.
Frokosten blev også indtaget udendørs og mens Bjarne puslede rundt med det sidste gik jeg på besøg hos Dimca medbringende computeren, så hun kunne se billeder af hele familien. Det var vældig underholdende, og vi fik da snakket lidt sammen. Fik en masse nye ord, men jeg kan nu ikke lige huske dem.
Vi ville på den nye restaurant og spise aftensmad, og da vi var på vej derned stoppede vores søde genbo os og gav os en kæmpe pose salat. Det var jo dejligt, men med ingen måltider tilbage i huset, så… Det vidste sig nu at være helt godt, for på restauranten skulle der være diskotek fra kl. 20 og klokken var 19.30 da vi kom derned. Vi gik med det samme igen. Db-niveauet var allerede temmelig højt. Vi blev enige om at den sidste tomat og al den salat og et sidste lille stykke pølse ville være fint til aftensmad. Så det blev det til. Vi kunne have suppleret med en ordentlig rakia, for vi havde fået 1½ liter af Slavka om eftermiddagen.
Vi valgte nu at tømme det sidste af rødvinen og så pakkede vi ellers stille og roligt. Det er nemt når det kun er to små kufferter.
Lige nu er alt pakket og klart og vi skal have et sidste glas vin og vores sædvanlige spil kort.
Alt i alt en dejlig om end noget turbulent og lidt stresset ferie.

Lørdag den 18. april

Det er altid vemodigt at lukke og slukke. Dog denne gang er der kun lige godt 2 måneder til vi kommer igen, så det er lidt anderledes.
Vi sidder lige nu i toget på vej til Skanderborg. Rejsen hjem er – heldigvis i modsætning til udrejsen - forløbet helt uden problemer.
Vi tog bussen fra Ustina kl. 8.55. Bussen fra Plovdiv til Sofia 10.30. Vi var i lufthaven i ret god tid, men den næste bus levner altså ikke ret mange chancer for uforudsete problemer. Så hellere en time mere i lufthavnen. Flyet var planmæssigt fra Sofia til Wien. Det var en lille propelmaskine, og selv om vi kun havde kabine-bags, skulle de afleveres til personalet inden vi gik ombord i flyet. Vi dem så igen vi ankomst til Wien. Også et planmæssigt fly fra Wien til København, og så det helt lange ben foran for at nå toget. Det er gået godt og planmæssigt. Men vi er trætte. Utroligt som man kan blive træt af bare at vente.