Sommer 2014

Mandag den 07.07

Vi havde vækkeuret til at ringe kl. 07. Vi skulle mødes med vores nye advokat i Plovdiv kl 9.30.

Hun var blevet anbefalet af Ivan og skal fremover varetage såvel vore som ungernes firmaer her i Bulgarien. Hun var en helt ung kvinde og utrolig sød. Havde stor forståelse for de problematikker vi ridsede op.

Efterfølgende kørte vi hen for at sige hej til Miglena. Hun var desværre ikke på arbejde. Så kørte vi til midtbyen og gik en tur i guldgaden. Desværre så det ud til, at "min" butik var lukket. Fandt et flot smykkesæt i en anden butik, men er ikke 100% sikker, så jeg er i tænkeboks.

Så lige i Billa og handle lidt ekstra til Benja og Lucy kommer på onsdag. Vi glæder os vist lige meget:-)

Da vi kørte ud fra Billa, stod temp. måleren i bilen på 37 grader, så der er ikke noget at sige til, at vi sveder tran!

Hjem i skyggen og en kold øl! Ahh!

Bjarne fik fyldt bassinet, så nu er det klart til badeglade gæster.

Lige nu går han og hygger i 50 graders varme inde i garagen, men lykken er altså en ny værktøjskasse:-)

Tirsdag den 08.07

Startede dagen med min morgentur. Blev "anråbt" nede på benzinstationen med en ordentligt "stravejte madam". Det kaldte da det helt store smil frem.

Efter morgenmaden gik jeg en tur op til Dobrinka og fik en kop kaffe. Hun havde blokeret døren af hensyn til de tre små kattekillinger hun har. De er desværre så vilde, at man slet ikke kan komme til dem. Synd for alle.

Kl. 12.30 kom Gergana på lynvisit. Vi havde sendt besked om, at vi gerne ville se hende. Om hun evt. kunne komme forbi på vej hjem? Det passede ikke så godt, men hun kunne nå det i hendes frokostpause.

Anledningen var jo træls. Dybest set skulle vi fyre hende efter 9 års samarbejde. Det gjorde det ikke nemmere, at hun fortalte at det gik rigtig dårligt på arbejdet. Hun er en af de bedst sælgerne hos Mercedes, men de har ikke længere biler på lager, så de har nu 6 måneders levering. Det betyder hun ikke kan lukke handlerne. Ingen lukkede handler er ingen provision. Tilbage er basislønnen på 250 leva om måneden. Herfra trækker hun så 200 leva til benzin. Tilbage er 50 leva at leve for om måneden - til alt! Oveni er de så bagud med udbetalingen af lønninger! Så hun håbede vi havde noget positivt at fortælle? Ikke just, men hun tog det nu med et smil. Det gør hun altid. Hun havde selv overvejet at foreslå vi fandt en anden til at varetage vores firmaers interesser, så jeg tror hun faktisk var lettet over det.

Da hun var kørt fik vi handlet til det forestående gæstebud. Kunne med sorg erfare at vi købte af de sidste abrikoser hos gartnerdamen. Pga den kolde forsommer og de store mængder regn, er alt frugt, bær etc. i en ynkelig forfatning og der er næsten ikke noget. Et par priseksempler: 1 kg abrikoser og en 3.5 kg stor vandmelon 9,60 kr. 886 g feta 9,10 kr. Det bliver svært at komme hjem til de danske priser.

Bjarne havde om formiddagen været i haven, så alt er så flot. Alle visne blade og halvrådne drueklaser er væk, så man ser næsten ikke hvor usle druerne er. Så lige nu er haven bare smuk. Den megen vand har jo gjort her er meget grønt og frodigt at se på. Vi fik også fejet ude foran. Der trængte seriøst meget. Så alt er linet op lige nu.

Sidst på eftermiddagen trak det op og det rumlede en del. Desværre blev det kun til lidt regn. Med 34 grader havde det ikke gjort noget der lige kom en ordentlig skylle. Men nej. Vi havde inviteret Dobrinka med ned op spise på tyrker restauranten om aftenen, og Bo og Linda skrev at de godt lige kunne komme et par timer. De havde ellers meldt fra, så det var dejligt, at det lykkedes alligevel. Det var eneste chance for at se dem denne sommer.

Da Dobrinka kom, kunne hun fortælle at den regn vi ikke havde fået, havde ramt Sofia. Dog ikke som regn, men som kæmpehagl. Så de frugte der var på træerne der, er nu for en stor dels vedkommende ødelagt af hagl. Arme bulgarer. Det bliver en lang, hård vinter uden alt deres henkogte frugt og grønt at leve af.

Onsdag den 09.07

Var oppe 05.45 i dag. Tussede rundt og fejede alt terrassefliserne og fik lidt gang i et morgenstift kadaver på den måde. Sad så ellers i liggestolen og fik skrevet dagbog, mens jeg så solen stå op over bjergene. En kop kaffe, svaler der kvidrer rundt, storken der knebrer nede i byen og Slavkas høns der klukker ved siden af. Sikke en vidunderlig morgen :-)

Jeg havde en aftale med Dobrinka om, at hun skulle lære mig at lave yoghurt i dag. Troede jeg. Men som så mange gange før, var den ikke alverden værd. Hun kunne først få godt mælk i morgen. Nå, men jeg skal bruge det til i morgen tidlig. Og så fik vi sidst på eftermiddagen 1,5 liter færdig yoghurt.

Vi gjorde annekset rent i dag og jeg fik pudset det store vindue på 1. Sal og de to i gangen. Begge hold var mildt sagt møgbelortede.

Efter frokost tog vi en slapper på drømmeseng og liggestol. Jeg troede min ryg ville have bedre af drømmesengen, men jeg tog da så gruelig fejl. Den var helt skidt efter en times tid på den. Et par piller og en halv time i sengen gjorde underværker.

Så blev jeg klippet. Lige det korteste, men stilmæssigt som jeg de sidste par gange - uden held - har forsøgt at forklare min frisør i Harlev.

Vi grillede til aften. Fantastisk at have fået en ordentlig grill. Og så var der ellers fødselsdag i gaden. Ivan og Olgas datter, Ana, blev 3 år, og det blev fejret med overdådig Barbiekage, vin, likør, juice, nødder etc. for alle dem der plejer at flokkes omkring bænken. Vi havde købt et lille smykkesæt til hende. Hun er en lille prinsesse.

Efter vi havde spist - vi måtte pænt takke nej til kage etc. fordi vi skulle spise - gik jeg ud til festen og var der næsten til mørkets frembrud. Havde en masse sjov og pjat med Elly. I modsætning til Ana der ikke vil se på os, er Elly ret vild med mig.

Og så var der lidt ventetid til Benja og Lucy sendte besked om, at så kunne Bjarne godt sætte kurs mod Plovdiv.

Det var dejligt at se dem. Glade og spændte. Vi sad og snakkede et par timer mens de fik lidt at spise og et par glas øl/vin, så klokken 01 blev vi enige om, at det var vist nok for den dag.

Torsdag den 10.07

Vi startede dagen, omend ikke med sang, så med haven pyntet med flag og balloner og et overdådigt morgenbord. Lucy havde fødselsdag.

Så gik vi en lille tur rundt i byen, kom hjem og hyggede i haven, badede lidt i vores kæmpe bassin, spillede og solede os.

Til frokost fik vi vores sædvanlige frokosttallerken. De er nogle kyllinger til at drikke rakia. Det må de altså se at få lært.

Om efter middagen gik vi ned på vineriet og fik en rundvisning og det gik nogenlunde med at forstå hvad Stefano fortalte og få spurgt om det der nu var af spørgsmål. Benja og Lucy købte lidt forskellige flasker med hjem.

Det var utroligt varmt, så vi blev enige om, bare lige at læsse vinen af og så gå ned på torvet og på en kold øl. Her sad vi et par timer og bare hyggede.

Så skulle vi have skaffet fløde eller creme fraiche. Ikke nogen let opgave i Ustina. I det lille supermarked oppe på torvet fandt vi noget pulver der bare skulle blandes med mælk og så piskes. Så fik man en slags flødeskum ud af det.

Lucy havde bagt glutenfri bund hjemmefra og den blev så pyntet med flødeskum, chokolade og frisk frugt. Benja havde lagkagelys med, så det blev en festlig kage. I stedet for kaffe fik vi et glas koldt champagne til.

Efter en slag yatzy var det i bad og så ned på tyrkerrestauranten. Vi var spændte på, hvad hun havde lavet til os. Hun havde lavet mange lækkerier. Alt for mange! Vi kunne slet ikke spise op. Der var tomatsalat med feta. Der var æg rørt med en mayonnaise med den kogte æggeblomme. Der var kyllingekarwama, kyllingelever i utrolig lækker grønsagsblanding og stegte kyllingehjerter. Alt utroligt velsmagende. Og vi spiste og spiste og alligevel så det ud som om vi intet havde spist!

Vi følte slet ikke vi kunne takke nok.

Midt i det hele kom Renginar med en gave til mig. Troede det var mig der havde fødselsdag. Fik forklaret det var Lusi, så den blev givet videre. Det var en flot bluse fra hendes lille butik. Helt utrolig gestus.

Vi gik hjem klokken 22.00. Vi var bare trætte, så vi gik direkte i seng ovenpå en lang, god dag.

Fredag den 11.07

Vi sov alle længe i dag. Efter morgenmaden tog vi bussen til Plovdiv. Bjarne og jeg tog ind og hentede briller mens Benjamin og Lucy gik i skogaden. Så skulle vi mødes på pladsen ved posthuset.

Det gik hurtigt med brillerne. Som sædvanlig passede de. Så vi gik på strøget. Vi var kun lige kommet på strøget da mit blik blev fanget af en plakat for AIDA. Læste jeg rigtigt? De havde en opførsel den 20. juli? Ja, det var rigtigt! Nu har jeg drømt om det i mange år, så jeg fik hurtigt købt et par billetter til Runa og mig. Kunne slet ikke vente med at fortælle det, og hun blev henrykt!

Så gik vi på strøget og fik tjekket et par skobutikker ud. Vi endte med at sende Bjarne og Benjamin op og drikke øl på Cafe Arena, hvor vi skulle spise frokost senere. Så shoppede Lucy og jeg videre. 3 par sko i tasken senere, mødtes vi og fik frokost.

Vi havde vejrmæssigt fundet den ideelle dag til at tage til Plovdiv. Det var overskyet og der blæste en del, så det var behageligt at gå rundt. Faktisk lidt til den kolde side når man bare sad.

Efter frokost var det tid til guld-gaden. Benjamin havde givet Lucy en ring og jeg skulle finde nye smykker i stedet for de stjålne. Vi startede i den butik jeg før har haft købt ring i. Lucy prøvede et par stykker, men var ikke lige helt sikker. Jeg havde fundet en der var rigtig flot. Havde nok opgivet at finde en, for jeg skal have gang i en finger mere, forstået på den måde, at de smykker jeg køber, vil jeg kunne gå med. De skal ikke bare ligge i en æske og så en gang imellem findes frem. Og da der er "optaget" på begge ringfingre, skal der gang i en finger mere. Men den var perfekt. Kærlighed ved første blik. Den skulle lige laves lidt større, så jeg kan hente den i næste uge.

Så ned i den butik hvor jeg fandt en halskæde forleden. Var i tvivl om, om det var den helt rigtige, så det var dejligt at få andres vurdering. Der var en meget speciel kæde som jeg var ret lun på, og den klædte mig vildt flot, men jeg var bange for, at jeg om nogle år ville blive træt af den. Det var også en fast kæde, og det var jeg ikke sikker på jeg ville blive 100% glad for. Og da kæden kostede 10.000 skulle jeg være sikker. Så jeg endte med et lidt mere traditionelt valg. Det jeg havde taget forleden, men som jeg havde sagt jeg lige skulle tænke over. Så jeg fik både en halskæde og et armbånd.

Så gik vi i næste butik, og her var ringen Lucy havde drømt om, så med at stort smil forlod hun den butik. Desværre måtte vi en halv times tid senere ned til "min" guldsmed og høre om den nu var god nok, da der var noget på den der bare lignede sølv. Den var heldigvis ok, det skyldtes blot, at lige netop den butik ikke havde det bedste ry hvad angår finish. Men hun beholdt lykkeligt ringen.

Så fandt vi et par t-shirts til Bjarne, Benjamin havde købt sko i skogaden, så godt belæssede var vi shoppe-trætte og klar til at vende hjem. Men Lucy skulle lige i en smykkebutik hun kendte først. Hold nu op. Det var bijouteri i alle afskygninger. Så der røg adskillige armbånd etc. i posen inden vi var færdige der. Jeg endte faktisk med at købe til firmaet. Med lidt held kan de måske blive den smykkeleverandør vi har ledt efter.

Så var vi også møre. Overmøre. Nu skulle vi hjem. Men vejret havde andre planer. Det gav sig til at styrte ned. Så vi måtte søge i ly et kvarters tid. Vi blev lidt utålmodige og jeg drønede over og købte et par billige paraplyer. Da jeg kom ud var det så selvfølgelig holdt, men nu har vi da et par ekstra stykker.

Med et elendigt minut nåede vi ikke bussen, så vi var først i Ustina kl. 19.30.

Vi spillede lidt og fik et par glas vin, inden vi gik ned og spiste. Benjamin og Lucy skulle lige prøve en gang "skembe" men det var ikke den helt store succes, så ud med det igen.

Ved 22-tiden blev vi enige om at gå hjem og få et glas vin. Det blev så til adskillige, og klokken havde så godt og vel passeret 02 før vi - efter en masse lange snakke om også de ret tunge ting - gik i seng.