Uge 3
Onsdag 16.07
Har sovet noget uroligt i nat. Ikke fordi jeg har været alene, men fordi det har regnet og tordnet noget. Dagen er også startet med silende regn. Øv. Jeg gider ikke mere regn!
Nå, da jeg jo alligevel ikke kunne komme ud, kunne jeg jo lige så godt få sorteret lidt i noget tøj og gjort lidt rent. Jeg tog det i små puljer. Vaskede først et gulv, læste lidt. Tog det næste gulv, læste lidt mere etc. og på den måde kom jeg gennem det hele. Mangler bare lidt tørvejr, så jeg kan få vasket lidt håndklæder og klude. Men mon ikke det kommer.
Runa sendte dagens først besked efter tjek in i Billund, så om ikke så mange timer kan vi byde hende velkommen. Håber det tidsmæssigt kommer til at passe nogenlunde med vores møde kl. 16 ved advokaten og hendes ankomst fra Sofia.
Mødet ved advokaten gik fint. Desværre vil det koste 5000 leva for ungerne at nedlægge firmaet, så advokaten ville ikke anbefale det. Hun prøver i stedet at lave det, så hun får en engangsfuldmagt der så gælder fremover, ensbetydende med, at det er slut med at løbe til notar hjemme i Danmark. Lad os håbe det virker.
Desværre måtte vi byde Runa velkommen i regnvejr. Ved da ikke hvad det ligner.
Nå, humøret fejlede som sædvanligt ikke noget og vel hjemme i Ustina gik snakken lystigt mens vi spiste grillet mørbrad og shopska.
Det blev ikke så sent for Runas dag havde jo været ret lang.
Torsdag den 17.07
Jeg var lidt tidligt oppe og helt væk i en god bog et par timer. Efter morgenmaden og lidt formiddagshygge tog vi bussen til Plovdiv. Bjarne skulle lige nå at have rettet lidt på brillerne og forhåbentlig kunne Runa finde et par. Begge dele lykkedes. Så vi tog glade på strøget. Jeg gik ind og spurgte om min ring var færdig. Det var den. Det er lidt sjovt at få ring på langfingeren, men jeg er utrolig glad for den.
Så gik vi lige op og fik en kop kaffe inden vi gik til notaren og skrev under på vores "power of attorney" så vi også i fremtiden slipper for det.
Og så var det tid til en kold fadøl og lidt mad. Vi har spist på den restaurant adskillige gange, bla. allerførste gang vi var i Plovdiv. Desværre var det en noget lunken oplevelse denne gang. Dorsk servering - og det var ikke fordi de havde travlt - og den "pynt" - hvis man kan kalde det det, det var på tallerknerne var så tør og brunkantet at det helt tydeligt havde været inde på bordet mere end en gang. Ulækkert. Det var de så ikke i tvivl om da vi gik.
På vej ned til bussen fik Runa lige købt en lille taske, så hun ikke skal slæbe rundt på den store hele tiden.
Vi havde en lidt speciel oplevelse der hvor vi fik kaffe. Der kom en tigger i kørestol. Normalt giver vi ikke, men han var sgu sølle. Så vi gav en leva hver. Så tiggede han om mere og vi blev egentlig ærgerlige over, overhovedet at have givet. Nå vi betalte, rejste os og gik. Og så råbte han efter os. Heldigvis vendte jeg mig op, og han holdt Runa pung op. Den var faldet ud af hendes taske. Så tigger eller ej, ærlig var han.
Bussen hjem til Ustina var basende fuld og der var bagende hedt i den, så der var lidt langt hjem.
Vel hjemme var det godt at få stængerne op og noget koldt at drikke.
Vi var på tyrkerrestauranten og spise. Bare en salat og lidt kylling. Der var en underlig død stemning i byen. Torvet var mennesketomt, isenkrambutikken var lukket, tyrker-mande-spille-stedet var lukket - det har vi vist aldrig set lukket om aftenen før - så det var underligt. Vi fik at vide, at sådan havde det været den sidste uges tid.
Fredag 18.07
Jeg var tidligt oppe. Sover dårligt når jeg kommer sent i seng, så frisk eller ej, så kan jeg ikke holde til at ligge når jeg er vågen fordi jeg får for ondt i ryggen. Sådan har det altid været.
Så jeg startede i liggestolen med snuden mod bjergene og en kop kaffe. En vidunderlig måde at starte dagen på.
Bjarne stod op ved 8.30-tiden og gik straks i gang med at pakke det lille bassin ned. Vi havde aftalt at de ting Runa og jeg har lidt svært ved at bakse rundt med, pakker Bjarne ned. Så der var ingen hygge med morgenkaffe. Han gik i gang med det samme.
Da Runa kom op og havde fået en kop kaffe, gik vi en "morgentur". Turen rundt langs kanalen. Der var heldigvis ikke for varmt. Vejret viser sig altså ikke fra sin bedste side i år. Der har efterhånden været rigtig mange dage med overskyet og regn.
Tilbage fik vi morgenmad. Da var klokken også blevet 11, så jeg var da også blevet lidt småsulten. Bjarne moslede videre med at pakke ned. Det mest besværlige er "græsplænen". Med alt det vand der er kommet, var den møgbeskidt, så det var lidt af er kunststykke at få den fejet ren på begge sider, men det lykkedes. Den nåede også lige at tørre, inden der kom en ordentlig skylle.
Mens Bjarne pakkede ned udenfor, pakkede jeg kuffert. Vi havde lige været en smut på Villa Yustina og købe vin til at have med hjem. Så jeg fik emballeret såvel vores som Benjamin og Lucy's vin. Vi måtte opgive at få den sten til ovnen med hjem som vi havde købt ved Bachkovo klosteret da vi var der. Vi overskred vægten. Så med lidt ompakken fik vi vægten på 22.9 kg. 100 gram under det tilladte. Så det er jo meget godt:-)
Vi spiste først frokost ved 15-tiden. Fik et par rakiaer og en god snak om mangt og meget. Så det var en super eftermiddag. Vi læste lidt, småsov, spillede og gik ned på restauranten og spiste. Vores sidste besøg der for denne sommer. I morgen er vi i Rila og næste weekend i Sofia. Det der "sidste måltid" er altid så vemodigt.
Vi blev enige om - endnu en gang - at det nu altså er meget hyggeligere dernede.
Igen var byen mennesketom og lukket.
Lørdag den 19.07
Efter endnu en dårlig nattesøvn efter at været kommet alt for sent i seng, satte jeg mig noget klatøjet ud på terrassen for at vågne. Himlen er igen overskyet og som de fleste andre morgener kunne jeg heller ikke sætte mig ud i dag uden at pakke mig lidt ind. Det er da lidt træls. Kom nu sol! Nå, svalerne kvidrede, pirolen fløjtede og Slavkas høns småklukkede, så det var jo dejligt. Og med en god kop kaffe vågnede jeg stille og roligt op.
Efter morgenmaden kørte vi ved 10-tiden. Vi havde regnet lidt på det og mente at vi havde 4 timers kørsel til Rila. Set havde vi. Plus en. Så godt trætte efter 5 timer i bil, kun afbrudt af en meget kort kaffe pause ankom vi til vores lille hotel, små 5 km fra Rila klosteret. Smed alt ind på sengen og fortsatte til klosteret. Det var køreturen værd. Hold nu op. Jeg ved ikke hvad jeg skal hænge på af begreber for at beskrive den ufattelige skønhed såvel Klosteret som omgivelserne er. Enestående!
Vi gik rundt i Rila klosteret i et par timer. Der var lidt sol indimellem. Lige tilpas til at man ikke frøs. Nok var vi mætte af indtryk men havde lidt slunkne maver, så vi så frem til bare lidt at spise og en kold øl.
Hotellets beliggenhed var fantastisk. En flod brusede forbi lige uden for vinduerne, så det var ren idyl. Vi lagde os lige ned på værelserne en times tid og læste og småsov inden vi gik ind på restauranten og spiste aftensmad. Der var ikke meget spræl i os, så vi gik i seng allerede ved 22-tiden.
Søndag den 20.07
Efter en god nattesøvn i den kolde friske bjergluft, var det tid til, efter en hurtig morgenmad, at vende snuden mod Sofia. Bjarnes ferie var slut og vi skulle have smidt ham på flyveren hjem til Danmark. Som sædvanlig synes Bjarne vi var i alt for god tid, men vi blev enige om, at hellere det, for så kunne vi da altid nå at spise en frokost sammen. Der nåede vi bare slet ikke. Selv om man kunne skrå tværs over op mod Sofia, blev vi enige om, at det måske var længere men garanteret hurtigere at tage motorvejen hele vejen og så komme ind længere oppe i Sofia.
Det var en meget dum beslutning. De var et gigantisk vejarbejde i gang, så vi sad i kø længe og anede samtidig ikke hvor vi kom ind i Sofia. Bjarne var dog hurtig og spottede et "centrum" skilt så vi drønede den vej. Men vi anede ikke hvad vejen hed, havde kun et lille, meget begrænset kort over Sofia og der var ikke et vejskilt. Så det blev ret hurtigt spændende. Den sol vi har manglet så meget bagte til gengæld nådesløst, så den bette grønne dyt var ret varm. Vi spurgte om vej en gang. Han var dygtig til at forklare, så vi fandt vejen, og efter endnu et vejarbejde, læssede vi Bjarne og bagage af og kørte til Plovdiv.
Et par meget varme timer senere - med en enkelt omvej for at komme forbi en bankomat i Krichim (out of order) - ankom vi til Ustina. Runa havde overtaget rattet uden for Krichim, for hun skal køre bilen i garage, og skulle da lige have chancen for at have prøvet den før hun skulle liste den derind. Hun smed den ind i garagen som om hun aldrig har lavet andet. Sådan Runa!
Og så en kold øl! Var i den grad i væskemangel, så den flaske vand vi købte i Sofia var længe svedt ud.
Efter et par timer med benene oppe, var det tid til et bad inden vi skulle til Plovdiv. Vi skulle i operaen og se AIDA.
Vi spiste et lækkert måltid på en restaurant oppe på torvet og kl. 21 var vi klar. Det var de optrædende åbenbart ikke, for de gik først i gang 21.30.
3 timer og en fantastisk oplevelse senere, tog vi en taxa hjem til Ustina, og efter et hurtigt glas rødvin væltede vi i seng oven på en lang, hård men fantastisk oplevelsesrig weekend.
Turen hjem med taxaen var noget af en oplevelse. 2 gange måtte jeg have fat i chaufføren for at ændre den vej han ville køre. Først ville han ned på vejen mod Sofia. Tror han ville bag om via Krichim. Niks du, den omvej har vi været på i dag. Lige ud tak. Så havde vi noget af en diskussion senere. Han ville ikke over Joakim Gruevo. Det ville jeg. Vi tog hans tur. Kom bag om det hele, men kan ikke se det var en fordel. Så blev vi enige om at give ham lidt gode drikkepenge og så ville han snyde og sige han ingen penge havde til at give tilbage med. Men han gjorde regning uden vært, så han måtte i gemmerne of finde byttepenge.
