 Startside
 Danmark
 Historien
 Ustina
 Links
 Huset
 Naturen
 Ustina by
Plovdiv
|
Sommerferien 2008 - uge 1
Lørdag den 28. juni
Vækkeuret var nådesløst da det ringede 04.20 lørdag morgen. Det gjorde nu ikke så meget, det er altid dejligt når det betyder ferieafgang. Ninna havde sovet hos os, for hende og jeg skulle rejse alene sammen. Bjarne følger efter på tirsdag.
Starten gik fint. Så var flyet forsinket fra Kastrup, men det var hvad det var. Så kunne vi ikke lande i Plovdiv pga. heftigt uvejr, så vi blev fløjet til Bourgas. Nu blev det træls. Vi ventede i flere timer og ingen vidste hvad der skulle ske. Det var frustrerende. Måske skulle vi med bus til Plovdiv – ingen vidste noget. Så endelig blev vi kaldt ud til flyet og fløjet til Plovdiv. Der blev hujet og piftet og klappet da flyet tog jorden i Plovdiv. Ud til den bestilte taxa og til Ustina. Endelig! Nu var det også midnat. Ind i huset. Stille kufferterne og ned på restauranten. Der var åben – selvfølgelig – men ingen mad! Der havde været selskab og alt var ganske enkelt udsolgt. Vi købte et par sodavand og gik temmelig brødflove op til huset igen. Fandt en pose spaghetti i skabet og en sjat rødvin fra sidst, så vi gik alligevel mætte i seng ved 1.30-tiden.
Søndag den 29. juni
Vi stod ikke op før 8.30. Gik ned og handlede – som jeg havde frygtet – ingen brød. Fandt dog noget i en af butikkerne. Det var langtfra frisk, men det mættede.
Så gik vi ellers i gang med støvsuger, kost og klud. Der var møgbeskidt over alt. Men det fik et par effektive tøsebørn nu forholdsvis hurtigt skik på. Der måtte lige en kaffepause til, for det er ret hårdt at gøre rent når temp. Sniger sig rundt omkring de 35-40 grader. Men vi fik sat skik på huset.
Om aftenen tog vi bussen til Perustitsa og spiste på ”Anita”. Vi var hjemme og i seng kl. 22.30. Vi var overtrætte, hvad natten også kom til at bære præg af. Ingen af os sov specielt godt.
Mandag den 30. juni
Efter morgenmaden tog vi til Plovdiv for at handle. Vi havde snakket om at tage bussen, men blev nu enige om at prøve at få startet bilen. Det var intet problem. Den startede ved første forsøg. Det var lidt svært at finde et sted hvor vi kunne finde en ”Vignette” til bilen, men det lykkedes da.
Vi fik handlet stort ind i Billa, så skabene er blevet fyldt godt op. Efter frokost sad vi i haven og læste lidt. Det var stegende hedt. Termometeret lå på bordet og var kommet lidt ud i solen. Det går kun til 50 gr., så hvor varmt der var i solen vides ikke. Mens det her skrives er kl. 20 og termometeret står på 28 gr.
Georg og Michael har lige været her en halv times tid. Det var vildt dejligt at se dem igen.
Vi havde egentlig planlagt at køre til Bachkovo klosteret i morgen, men bilen ”smed” noget vand da vi kom hjem, så jeg vil helst ikke køre mere i den før Bjarne har tjekket den. Han kommer i morgen. Jeg håber hans tur går godt. Det bliver dejligt at se ham. Det er underligt at være her uden ham.
Tirsdag den 1. juli
Vi var flittige helt fra morgenstunden. Tog en god gåtur og lavede efterfølgende vores gymnastik, så samvittigheden var i orden.
Vi tog bussen til Plovdiv. Ninna ville gerne have en kort skindjakke. Den fandt vi dog ikke. Til gengæld fik hun en taske, købte rosen-duft gaver til hendes mor, rigtige bulgarske skåle til hendes gode veninde Ingelise og et flot bælte til Lars.
Vi fik is og Frappe på vores stam is-café og frokost på ”Zagorka-restauranten”. Vi var af sted i 6 timer, så vi var godt opbrugte da vi kom hjem. Men ikke mere end et par timer med en god bog kunne råde bod på. Lige nu har jeg det som en skoletøs på sin første date. Bjarne kan være her når som helst og jeg glæder mig sådan til at se ham.
Jeg talte med Alexander i dag. Han er optaget på sergent-skolen. Stort!
Onsdag den 2. juli
Som sædvanligt skulle vi en tur i byggemarked. Hvad er en tur til Bulgarien hvis vi ikke kommer i Praktiker:-)
Vi skulle have fugemasse til gulvet i badeværelset i annekset, så det kan være klart til når Mette og Preben kommer i næste uge.
Vi skulle også have materiale til et udekøkken-bord. Vi fandt et lille barbord med 2 stole. Det var perfekt til formålet, men det vil være synd at sige at det passer i stilen.
Så købte vi en pavillon som vi også har fået stillet op. Det er perfekt.
Vi fortsatte ud til Texnopolis for at købe et køleskab. Dem de havde var ikke ret gode, men vi fandt et perfekt i butikken ved siden af. Der var godt læs på bilen efter Praktiker-turen, så til Bjarnes store ærgrelse gennemtrumfede jeg at køleskabet skulle leveres. Jeg skulle køre med i fragtbilen og vise vej. Bjarne og Ninna kørte bare.
Mens jeg stod og ventede ringede min telefon. Samtidig ringede mine alarmklokker. Der er noget galt! Det var der – det var Ninna. Bilen er brudt sammen! Nej, ikke det. Jeg måtte have forklaret chaufføren at vi skulle køre vejen forbi Mr. Bricolage for at samle min veninde og varer op. Bjarne havde fat i et værksted så han skulle blive ved bilen. Inden vi nogensinde nåede om til bilen var problemet løst. Det var en ledning ved batteriet der var brændt over. Batteriet havde siddet løst og det havde gjort at det var kommet for tæt på motorhjælmen så det havde slået gnister, så det var meget tæt på at bilen var gået i brand. Der havde været rimelig meget røg ud fra motorhjælmen. Men vi slap med en ordentlig forskrækkelse.
Torsdag den 3. juli
Ninna og jeg tog til den gamle bydel i Plovdiv. Fik kaffe ved amfieteateret og frokost på den restaurant hvor vi med fornøjelse havde spist et par gange sidste sommer. Et udsøgt lækkert måltid.
Så fik Ninna shoppet lidt mere – hun går helt shop amok hernede, men det er vældigt underholdende.
Dagen startede med gråvejr og befriende lave temperaturer. Solen kom dog igennem for fuld udblæsning og der har været ubeskriveligt varmt i dag.
Fredag den 4. juli
Vi startede dagen med en tur på bjerget. På vejen ned mødte vi en hyrde med en flok køer og geder. Vi hilste selvfølgelig pænt på hende og hun kvitterede ved at give os en pose pærer hun lige havde gået og samlet. Endnu et bevis på den bulgarske gæstfrihed vi kender så godt.
Efter morgenmaden tog vi til Krichim. Vi ville vise Ninna de storslåede bjerge der er på vejen op til dæmningen. Undervejs passerede vi en transport lastbil med et gigantisk rør på. Mens vi gik på dæmningen kom fører-vognen og chaufføren sprang ud. Vi troede vi skulle gå væk fra dæmningen, men han ville bare snakke lidt. Synes det var lidt skægt med sådan et par tøsebørn der ikke snakkede bulgarsk og ville absolut fotograferes med armen om Ninna. (Bjarne var blevet gennet væk af en vagt der hvor han ville parkere, så han sad pænt i bilen og ventede).
I Krichim fik vi også købt et stykke flexslange til toilettet og så skulle det bare lige skiftes. Ha!
Bare! Det var så det bedste af fire timer der gik med det. Vi var nødt til at tage toilettet helt af og det var lettere sagt en gjort, for det var sat fast med mørtel i gulvet. Så vi huggede og hakkede – forsigtigt for ikke at smadre en flise – og langt om længe kom det da af. Bwadr for et syn. Gammelt toiletvand der var løbet ind under toilettet. Men vi fik gjort rent, ny silikone på og – håber og be’r så til at det er tæt nu. Lader det lige tørre til i morgen.
Bjarne var nede og blive klippet og Ninna og jeg skulle have en espresso. Ninna’s første kop – men ak og ve – maskinen var i stykker, så vi blev snydt.
Vi vendte hurtigt tilbage til huset for det trak op til uvejr, og nede på torvet begyndte de at pakke parasollerne væk, så vi blev enige om, at vi hellere måtte få reddet vores ting i tørvejr.
Lige nu sidder vi under pavillonen og det smådrypper, men den store regnskylle blev vi snydt for. Temperaturen er dog blevet væsentlig mere behagelig og det rumler stadig i det fjerne så hvem ved hvad dagen ender med.
Lørdag den 5. juli
Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i byen. Selv om Ustina ikke er ret stor, er den alligevel meget forskellig alt afhængig af hvor man går. Vejret var meget klart og der var en fantastisk udsigt over dalen.
Så var det pakke-ned-tid. Ninna var bange for, at hun ikke kunne have alt det hun havde købt, så jeg pakkede for hende. Jeg har endnu ikke mødt det jeg ikke kunne få i en kuffert, og der var masser af plads da vi var færdige. Men den var tung. Vægten i lufthavnen viste da også 26.9 kg, men hun kom ikke til at betale overvægt. Heldigt:-)
Vi havde en specielt oplevelse på vej til lufthavnen. 5 km før var der politi. Det har vi set så mange gange, men denne gang blev vi vinket ind til siden. Her sad jeg så med helt ren samvittighed og alligevel havde jeg den der dirrende fornemmelse i maven. Han talte ikke engelsk og mit bulgarsk slog ikke til ret langt, så han tjekkede papirerne, fik og gav et smil og vinkede os videre.
I lufthavnen fik vi tjekket Ninna ind. Jeg sad og løste lidt Sudoku – og Mette og Preben kom.
På vej hjem til Ustina konstaterede Mette at det ikke er udstødningen der rasler. Med 3 voksne og 2 kufferter var der et tydeligt problem. Vi er blevet enige om, at vi kører på værksted i Krichim i morgen. Der er et sted hvor de reklamerer med noget for Opel.
Vi var selvfølgelig nede på restauranten og spise. Mette og Preben skulle smage både det ene og det andet, men måtte erkende at de bulgarske portioner er så store at man nok ikke skal bestille så meget forskelligt.
|
Uge 1 - Ninna på besøg
Uge 2 - Mette og Preben på besøg
Uge 3 og 4 - På besøg i Haskovo og ... |
