 Startside
 Danmark
 Historien
 Ustina
 Links
 Huset
 Naturen
 Ustina by
Plovdiv
|
Sommerferien 2008 - uge 2
Lørdag den 5. juli
Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i byen. Selv om Ustina ikke er ret stor, er den alligevel meget forskellig alt afhængig af hvor man går. Vejret var meget klart og der var en fantastisk udsigt over dalen.
Så var det pakke-ned-tid. Ninna var bange for, at hun ikke kunne have alt det hun havde købt, så jeg pakkede for hende. Jeg har endnu ikke mødt det jeg ikke kunne få i en kuffert, og der var masser af plads da vi var færdige. Men den var tung. Vægten i lufthavnen viste da også 26.9 kg, men hun kom ikke til at betale overvægt. Heldigt:-)
Vi havde en specielt oplevelse på vej til lufthavnen. 5 km før var der politi. Det har vi set så mange gange, men denne gang blev vi vinket ind til siden. Her sad jeg så med helt ren samvittighed og alligevel havde jeg den der dirrende fornemmelse i maven. Han talte ikke engelsk og mit bulgarsk slog ikke til ret langt, så han tjekkede papirerne, fik og gav et smil og vinkede os videre.
I lufthavnen fik vi tjekket Ninna ind. Jeg sad og løste lidt Sudoku – og Mette og Preben kom.
På vej hjem til Ustina konstaterede Mette at det ikke er udstødningen der rasler. Med 3 voksne og 2 kufferter var der et tydeligt problem. Vi er blevet enige om, at vi kører på værksted i Krichim i morgen. Der er et sted hvor de reklamerer med noget for Opel.
Vi var selvfølgelig nede på restauranten og spise. Mette og Preben skulle smage både det ene og det andet, men måtte erkende at de bulgarske portioner er så store at man nok ikke skal bestille så meget forskelligt.
Søndag den 6. juli
Efter morgenmaden gik vi på bjerget. Vejret var meget klart og det er sjældent vi har kunnet se så langt. På vejen op mødte vi Maria’s forældre (Maria fra restauranten). De kom med en trækvogn med flere kasser og spande fyldt med abrikoser og vi fik en håndfuld hver. Sikken en luksus.
På vejen ned stoppede Preben og jeg og beundrede et flot træ/busk fyldt med orange blomster. Så blev vi råbt an af en gammel dame. Hun viste os hvor det groede fra og kom med en kniv så vi kunne grave et par skud op. Hun spurgte os om det var os der havde ”Dushko-huset” og det er det jo. Sikke et par oplevelser at have med hjem.
Om aftenen grillede vi. Det tog lige lidt tid at få gang i grillen, men det blev et par perfekte mørbrad vi fik lavet. Det var så rart at spise ved huset i stedet for at skulle på restaurant. Tro det hvem der vil:-)
Mandag den 7. juli
Vi skulle på ejendomskontoret så vi tog bussen 10.30. Kontoret var flyttet, så vi var spændte på om vi kunne finde det. Det gik nu nemt. Vi havde fået lavet 6 krus med deres logo som gave til dem, og dem blev de tydeligt meget glade for. Vi skulle bare lige have aftalt noget omkring genregistreringen af firmaet samt fundet ud af noget med bilen. Det lille værksted i Krichim var ikke meget værksted da det kom til stykket, så vi blev enige om, at vi ville sende den derhen hvor den var købt. Nu er det jo så spændende om de har et rigtig godt tilbud på reparation af den, fejlen var der jo ved købet.
Efter besøget på ejendomskontoret slentrede vi op af strøget. Fik en dejlig frokost, mere strøgtur, iskaffe og is og kage på strøget og så på opdagelse i den gamle bydel. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at se på de smukke bygninger.
Vi burde have haft et par pak-æsler med os. Mette og Preben gik da helt amok i de traditionelle, smukke bulgarske keramikting. Kander og kopper, skåle – små som store. Så de havde ufattelig meget at slæbe på.
Aftensmaden fik vi på restaurant Philipopolis. Vi har efterhånden været der et par gange og maden levede også op til vore forventninger denne gang.
Vi var trætte, møre og meget tilpasse da vi endelig kom hjem om aftenen.
Tirsdag den 8. juli
Vi sov længe i dag. Rigtig længe, så vi må jo have trængt til det.
Til morgenmad lavede vi ”Arme riddere”. Det var lidt et eksperiment og det blev nogenlunde. Ikke helt rigtigt, men de smagte rigtig godt.
Formiddagen gik med - for Mettes vedkommende – med at skrive dagbog og masser af postkort. Der blev læst bøger og Bjarne fik lidt styr på vores vin, De var ikke blevet klippet her i foråret, så det var ret vildt.
I løbet af eftermiddagen steg temperaturen samtidig med at det blev lummert a’ pommeren til.
Mette, Preben og Bjarne var nede i byen og få en øl, men jeg foretrak at blive i haven med min bog. Det endte med at jeg var nødt til at gå indenfor. Da de andre kom tilbage gik de også ind. Det var ganske enkelt for varmt til at være ude.
Preben og jeg lavede mad i de små lerskåle, inspireret af den bulgarske kogebog Preben havde købt.
Vi havde lige sat os til bords da det blæste voldsomt op. At der var et uvejr i vente vidste vi – det havde himlen og horisonten længe varslet. Og så kom det. Det stormede og regnede og Preben og Bjarne havde deres hyr med at holde pavillonen så den ikke skulle flyve væk.
Bjarnes vinglas væltede og da ingen kunne gå fra bord, stole, mad og andre løsdele der truede med at flyve væk, brugte vi franskbrødsskiver til at suge vinen op med. Uvejret varede vel 15-20 min. Så var det ovre. Alt var vådt – os alle fire inklusive, men det var ikke fri for at være lidt skægt.
Onsdag den 9. juli
Bjarne og Preben kørte lidt over 9.00. De skulle være på ejendomskontoret lidt over 10.00 og så videre til værkstedet. Spændende hvad de har at sige. Jeg må indrømme jeg frygter det værste.
I går under uvejret var der en kortvarig strømafbrydelse, det er hvad det er, men vi har ingen vand haft siden en gang først på natten. Vi trængte ellers alle grundig til et bad for det havde været en meget lummer nat.
Mine dystre forudanelser blev heldigvis gjort til skamme. Der blev skiftet hjullejer på baghjulene og Bjarne fik at vide at bilen ikke må laste mere end 100 kg bag i. En påstand vi nu lige tjekker med FDM når vi kommer hjem.
Så fik både Bjarne og jeg nye briller. Der var en grundig og langsommelig affære der satte Mettes tålmodighed på prøve. Hun klarede det:-) Næsten. Mette og Preben gik på strøget og spiste frokost mens Bjarne og jeg fandt briller til Bjarne. Vi fandt et par rigtig flotte briller, men de kunne desværre ikke bruges til den type glas Bjarne skulle have, så han måtte finde et andet par. I alt for to hold briller med glidende overgang kom vi af med 4.300 kr.
Bjarne og jeg kørte selv hjem. Preben blev opslugt af en boghandel og Mette skulle ind til en gang massage, så de tog bare bussen hjem.
Torsdag den 10. juli
Kva vores lille bils problemer med at klare ret mange personer af gangen, blev jeg hjemme da Bjarne, Mette og Preben tog turen til den lille kirke ved Assenovgrad og Bachkovo klosteret. Mette nåede pga. sin højdeskræk ikke helt op til kirken og fik derfor ikke den helt flotte udsigt over byen med, men udsigten fra p-pladsen var iflg. hende selv meget fin.
Der havde været temmelig mange besøgende ved klosteret og iflg. Bjarne var der kun det halve vand ved vandfaldet af hvad der plejer, men de havde da fået fyldt vandflaskerne.
Hjemme ved huset fik jeg vasket lidt, fik fejet udenfor, læst lidt og sidst men ikke mindst lagt gardinerne i soveværelset op. Et projekt jeg har udskudt et par ferier. Det er godt nok lang tid siden jeg har syet så meget i hånden. Gardinerne i den ene side måtte godt have været lidt kortere, men i en gardinbreddes bredde er gulvet 4-5 cm skævt. Der er ikke helt nemt så.
Til en sen ”eftermiddagskaffe” fik vi tarator og rakia. Vi spiste på restauranten om aftenen.
Fredag den 11. juli
Bjarne og Preben startede dagen tidligt med en tur helt op på toppen af bjerget. Jeg kunne se dem i kikkerten og sendte dem en sms om at vinke – og det gjorde de – lidt skægt.
Hen på eftermiddagen tog vi til swimmingpoolen i Krichim. Det var lækkert. Iflg. Mette måtte det være den smukkest beliggende swimmingpool i verden. Det var lækkert at være der. Vi lavede ikke andet end at læse, bade, solbade og dase i seks timer før vi vendte næsen hjemad.
Lørdag den 12. juli
Så var ferien i Bulgarien slut for Mette og Prebens vedkommende. Vi havde snakket om en lille gåtur rundt i Ustina men det blev aldrig til noget. Pludselig var kl. 15.00 og Bjarne skulle køre dem til lufthavnen.
Så skulle han hjem og hente mig og så skulle vi til lufthavnen igen og hente Hjördis for så at fortsætte sammen med hende ned til Michael og hans bror Jantcho i Haskovo. Et værre køreri. På vej fra lufthavnen og hjem til Ustina så Bjarne en meget grim ulykke. En af de sædvanlige hasarderede overhalinger der endte helt galt. Der var masser af biler og mennesker på stedet så Bjarne kørte videre. Han var noget rystet da han kom hjem.
Vi fik hentet Hjördis og kom til Haskovo. Michael og Jantcho stod parate til at tage imod os og vi gik straks ned på en restaurant hvor vi havde bestilt bord. Vi fik noget rigtig lækkert mad.
Vi skulle overnatte i Michaels lejlighed. Den ligger på 6. sal kun 100 m fra huset. Det er et gammelt etagebyggeri med ca. 40 år på bagen, hvad hele bygningen selvfølgelig bærer præg af. Der er en helt fantastisk udsigt over byen og bjergene fra lejligheden. |
Uge 1 - Ninna på besøg
Uge 2 - Mette og Preben på besøg
Uge 3 og 4 - På besøg i Haskovo og ... |
