Bygherren skulle komme mellem 10 og 11 for at måle rummene op. Det passede meget fint med, at han så var her allerede 11.30.

Køleskabsfolkene skulle komme mellem 10 og 12, så den var 13.15 da de kom. Det eneste der var træls ved det var, at vi skulle til Plovdiv for at melde os på politistationen, have lavet et ekstra sæt nøgler og så tilbage igen, fordi Nevena og Dushko skulle til Plovdiv for et par dage og de kunne ikke køre før vi kom. Vi havde jo alle nøglerne. Nå, der var jo ikke noget at gøre ved det. Vi var spændt på, om vi kunne få køleskabet ind af dørene - de fleste kan nemlig kun åbnes halvt. Det gik nu nemt. De var heldigvis 2 mand fra firmaet og de bar det på plads.

Så til Plovdiv. Vi ringede og sagde vi var på vej. Iva var ikke lige i byen, men hun ville komme så hurtigt som muligt. Det viste sig at være lettere sagt end gjort. Hun var nemlig ude ved et hus med en amerikaner, der havde oceaner af tid, så vi ventede tre kvarter før hun kom - godt stresset.

Så på politistationen hvor formularerne skulle udfyldes. Alle udlændinge, der er på egen hånd, skal melde sig inden 48 timer og udfylde en formular med navn, nationalitet, pasnummer, bopæl under opholdet, om man er inviteret osv. For at gøre det let for udlændinge står det på engelsk, men man skal udfylde det med kyrilliske bogstaver. Smart. Der er heller ikke noget med at tage kopi af den formular man udfylder, så man kan værs’go udfylde to stk. Det tog selvfølgelig lidt tid, men ellers gik det smertefrit.

En lille grim oplevelse: da vi kørte fra politistationen, var vi uhyggelig tæt på at køre ind i en stor varevogn. På den mest befærdede vej i midtbyen skal man lave en u-vending for at komme i modsat retning. Det er gået godt masser af gange, men denne gang var der altså en varevogn der skulle krydse mod os, og han blev træt af at vente. Bilerne får altså fuld gas, når der endelig er et mikroskopisk hul i trafikken, så 10 cm mere og vi var braget sammen. Føj for den.

Nå, efter politistationen var vi inde i midtbyen for at få lavet ekstranøgler. Ikke mindre end 4 stk. Det kostede den uhyrlige sum at 6 Leva.

Så op i byen for at finde noget at spise. Vi endte på vores “stamsted” hvor tjeneren, efter at have modtaget vores bestilling bemærkede, at vi nok var mere sultne i dag. Hyggeligt at blive genkendt.

Så tilbage mod Ustina. Vi kunne se, det regnede et par steder i bjergene da vi kørte, men heldigvis var der tørt i Ustina. Det varede lige indtil 10 sekunder før vi nåede huset, så kom der et regulært skybrud. Når det regner her, er det altså seriøse mængder vand der kommer. Det stilnede hurtigt af og luften var dejlig frisk. Det varede nu ikke længe, før der var frygtelig lummert. Det udløste også noget af et tordenvejr om natten. Der er altså knald på i bjergene. Benjamin og jeg skulle over på toilettet og for ikke at vække nogen lod vi lyset være slukket, så det eneste lys vi havde, var fra lynene. En lidt speciel oplevelse. Aftenen var gået med at spille hyggeligt sammen.

.