Startside
Danmark
Historien
Ustina
Links
Dagbog sommeren 2005
1., 2., 3. juli
4. juli
5. juli
6. juli
7. juli
8. juli
9. juli
10. juli
11. juli
12. juli
13. juli
14. juli
15. juli
16. juli
17. juli
18. juli
19. juli |
Sommerferien 2005 - Vores livs bedste
Lørdag den 9. juli
Jeg var jo ligesom nødt til at bevise, at jeg også er i besiddelse af lidt bjerggede-egenskaber og så tage udfordringen om at klatre i bjerge op. Jeg var ikke helt så langt oppe, som Bjarne havde været, men var med så tilpas langt at drengene synes det var okay, og så skal jeg ikke forlange mere. Jeg må indrømme - det gav ikke bare sved på panden - den dovne sved kom sandelig også frem. Det var en trøst, at de andre svedte ligeså meget. En ting er sikkert, udsigten ned over byen var hver en anstrengelse værd.
En lille oplevelse som der var blandet begejstring for, var mødet med en slange. Benjamin forsøgte at få et billede. Alexander var parat til at løbe ned til huset.
Vi spiste almindelig frokost hjemme i huset. Eftermiddagen smuldrede bare i ingenting. Selvfølgelig kom den sædvanlige eftermiddagsskylle. Det er ved at være lidt enerverende, og det vil være lyv at sige, at vi ikke begynder at være lidt bekymrede for, om det mon altid er sådan i de her bjerge.
Om aftenen tog vi ind til nabobyen for at spise. Vi havde næsten opgivet at finde et sted og havde vendt bilen for at køre tilbage, da der lige var et lille sted. Bjarne blev jaget over for at tjekke. Det virkede ikke som noget særligt, men det viste sig at være et kanonfedt sted, hvor vi sad ude i en flot gårdhave med en lille rund swimmingpool i midten.
Da de hørte vi ikke var bulgarer blev en tysktalende tjener hidkaldt, så vi måtte hurtigt have det tyske gravet frem fra gemmerne. Maden var rigtig god og det er helt sikkert ikke sidste gang vi var der. |
Så fik de lokket mor med på bjerget
Tid til fintænkning i regnvejret |