STARTSIDE          DANMARK          HISTORIEN OM BULGARIEN          USTINA          LINKS

 

 

 Startside

 Danmark

 Historien

 Ustina

 Links

 

Dagbog sommeren 2005

 1., 2., 3. juli

 4. juli

 5. juli

 6. juli

 7. juli

 8. juli

 9. juli

 10. juli

 11. juli

 12. juli

 13. juli

 14. juli

 15. juli

 16. juli

 17. juli

 18. juli

 19. juli

Sommerferien 2005 - Vores livs bedste

 

Onsdag den 13. juli

 

Nevena havde lavet morgenmad til os. Det var brød, der var stegt i smør og måske en form for æggemasse. Det stod på bordet til os, da vi stod op, sammen med et glas hjemmelavet jordbærmarmelade. Det smagte himmelsk, men vi blev enige om, at de garanteret aldrig har hørt om noget så kedeligt som kolesteroltal.

I dag lavede vi frokost. Dvs. Nevena tryllede lige en gang agurkesuppe frem. Vi lavede mørbrad med stegte kartofler. Dushko lavede grillede peberfrugter og vi lavede ferskner med løg. Selvfølgelig blev dette herremåltid akkompagneret af den torden der rullede gennem bjergene. Regnmængden var moderat, så vi sad i ly under “vintaget”.

Om eftermiddagen skulle vi på kontoret og hente tilbuddet fra håndværkeren - det var vi selvfølgelig vildt spændt på. Vi havde for lang tid siden - inden købet af huset - fået et overslag på 4-4500 euro. Allerede dengang regnede vi med, at det blev det dobbelte. Dengang regnede vi ikke med at ville bevare bad og toilet i tilbygningen og havde bare regnet med trævinduer, der dog skulle være termoruder.

Tilbuddet lød på 8777 euro - det er ca. 66.000 DKK, men så er det også med et stort badeværelse, et lille bad og et toilet, pvc-termoruder overalt, reparation. af sokkel ud mod vejen for at stoppe fugten i det ene værelse, omlægning af eksisterende rør så alt spildevand ledes i septiktanken og ikke bare ud i jorden, 2 nye døre i den underste etage, nye trægulve i soveværelse, solværelse og køkken/veranda, opbygning af facade med ny yderdør, helt ny underetage med nye vægge og klinker på gulvet, afslibning af eksisterende trægulve, væg med brandhæmmende materiale så vi kan bruge brændeovnen i køkkenet året rundt samt et nyt køkken med inventar.

Det vil være en underdrivelse af de seriøse at sige, at vi ikke var lettede. Vi var enormt lettede. Vi har jo ikke skullet gå rundt her i mange dage for at konstatere, at der er alvorlige fejl og mangler, for ikke at snakke om noget værre klamphuggeri rigtig mange steder (der kommer for resten også ny vandvarmer til køkken og bad og alle de utætte tagsten bliver skiftet). Den eneste pris vi overhovedet studsede over, var for tre hylder til det store skab ovenpå. De ville koste 600,- DKK. Det er helt ude af proportioner med alt det andet. Et meget morsomt punkt i tilbuddet er: “removing all unnessecary stuff” - det kaldte det helt store grin frem hos alle.

Så skulle der for en gang skyld shoppes. Vi var på jagt efter festtøjet til Leifs fødselsdag. Det var ikke sådan lige at finde. Umiddelbart køber ingen bulgarer over str. 36 festtøj. Min mor ville kunne vælge og vrage. Det er værre, når man er sådan et skrummel som mig. Det lykkedes nu til sidst - ret godt endda. Prøvelserne for familien var nu ikke forbi, for konen ville jo også have sko der matchede. Det lykkedes også.

Så var det drengenes tur. Benjamin fik et par stribede bukser, men vi fandt umiddelbart ingen jakke til. Alexander fandt vi en helt suveræn flot sort habit til, hvortil han fik en lys ferskenfarvet skjorte og slips der passede til. Det eneste der forstyrrede helhedsindtrykket som ellers kunne få ethvert moderhjerte til at svulme, var de “godt brugte” bare tæer der stak ud forneden.

Nu var både dagen og vi ved at være godt brugte - og da vi skulle forbi Billa inden vi skulle hjem, blev vi enige om, at vente til næste dag med at jagte sko til drengene. Vi skal alligevel til Plovdiv igen i morgen for at hente nogle billeder ud af Benjamins kamera.

Det er lidt af et cirkus. Da vi havde set tilbuddet igennem, tog vi ud i et kæmpe byggemarked for at se på fliser til bad, gulv etc. Vi fik lov til at fotografere dem, så Iva var sikker på at oplyse de rigtige til bygherren. Så kunne vi ikke få computeren til at reagere på mit kamera. De havde ingen kamera, der kunne læse mit kort og Benjamins kamera lå hjemme - så tilbage igen i morgen.

Vi var først hjemme kl. 21.30 så det var en lang dag.