Startside
Danmark
Historien
Ustina
Links
Dagbog sommeren 2005
1., 2., 3. juli
4. juli
5. juli
6. juli
7. juli
8. juli
9. juli
10. juli
11. juli
12. juli
13. juli
14. juli
15. juli
16. juli
17. juli
18. juli
19. juli |
Sommerferien 2005 - Vores livs bedste
Torsdag den 7. juli
Dagen har været meget stille og rolig. Vi snakkede om at tage til Plovdiv for at få købt nogle småting, som vi mangler heriblandt en fluesmækker. Fluerne er ved at drive os til vanvid. De er overalt, men det er ikke så mærkeligt. Der står mad overalt. Hundenes mad, som er kogte ben, kartoffelskræller og gammelt brød, står fremme hele tiden. Der ligger brød overalt. Der er hundemad, løg, åbne skraldespande, et lokum der ikke virker, så papiret skal smides i en spand som så tømmes en gang imellem. Ikke så underligt her er rigtig mange møghamrende irriterende fluer.
Vi kom aldrig til Plovdiv. Nevena havde igen lavet frokost til os. Først en agurk/tomat-salat med løg og feta - Salad Schopska. Det smagte herligt. Hertil de obligatoriske glas Rakia. Så var der moussaka, hvortil der var noget syrnet yoghurt. Igen åbnede Dushko for en af hans dejlige flasker rødvin, og så var løbet ligesom kørt, med hensyn til at køre nogle steder. Jeg ved ikke hvad alkoholprocenten er i Rakia, men jeg vil tro det er ligesom brændevin, og de glas vi drikker af svarer vel til 3-4 snapse - så ingen kørsel.
Vi var knapt blevet færdige med at spise, så kom regnen. Igen i så store mængder så det var helt utroligt. Denne gang fik vi travlt med at lukke vinduerne, for det regnede ind overalt.
Vi satte os op i solværelset. Har taget et bord i brug, som vi ved Dushko og Nevena tager med sig, men vi blev enige om, at det var tåbeligt ikke at udnytte husets lyseste værelse. Vi spillede lidt. Bjarne og Alexander fik en middagslur og Benjamin og jeg læste. Så indenfor åndede alt fred og ro, mens elementerne rasede udenfor.
Lige så pludseligt som regnen var startet stoppede den igen. Solen brød igennem og det blev steghedt. Vi rykkede hurtigt udenfor. Det er med at komme ud ligeså snart muligheden byder sig. Bjarne og drengene er gået en tur ned i byen for at spise is.
Bjarne, Alexander og Benjamin var på bjergvandring i dag. For at samle appetit til frokosten. Det var skægt. Jeg kunne se dem langt oppe på bjerget. De havde også kunnet se huset. Det havde været en anstrengende tur, så de var gennemblødte af sved, da de kom tilbage. Desværre er alle tre enige om, at jeg ikke har fysik til turen - men det kan vi jo lade komme an på en prøve:-) |
På bjergvandring
Bulgarsk for begyndere
Vandingskanalen gennem området
Hva' så kloge?
Endelig - sol
|